Hej Mindhelper

Jeg føler jeg har mistet lysten til livet!
Jeg synes jeg har haft det sådan næsten siden jul! Jeg har lige gået på efterskole! Endte tit på værelset, fordi jeg ikke lige vidste hvem jeg skulle gå til eller orkede at være sammen med andre, men det endte med at blive ret tit!
Når jeg er alene, føler jeg mig ensom, især når jeg ser at andre er sammen med folk og føler, at det er det man skal!
Men når jeg er sammen med folk, orker jeg det ikke og glæder mig næsten til at det er færdig eller fx. På efterskole, til at jeg skulle sove, så jeg ikke skulle tænke mere! (Selvom jeg engang var bange for at lægge mig til at sove, så man ikke var vågen mere). Føler også at, jeg har det akavet med alle!
Jeg er en del af en pigegruppe, men føler mig tit uden for, selvom jeg ikke er, har det vare bedre 2 og 2, selvom de jo helst vil være gruppe!

Det hele er bare blevet værre, da jeg lige har mistet en af mine bedste venner (altså hun er død) og det hat ramt hårdt og nu bare ville ønske, at jeg fik hjertestop, så jeg kunne komme op til hende, og ikke skulle bekymre mig mere eller tænke mere! Desuden arbejder jeg også hele ferien, som jeg er ved at blive træt af, og gør det til den værste ferie efter alt det her!!
Jeg har snakket lidt med en ven, men har ikke lyst til at fortælle det til mine forældre!
Føler jeg har fået råd før, men får aldrig gjort noget ved det! Ved ikke om det er fordi, at jeg er for doven, eller bare ikke kan overskue det, eller fordi jeg ikke kan forstille mig et anderledes liv, da jeg kun ved hvordan der er med! (Selvom jeg var glad som barn og aldrig havde det dårlig og nok sidder meget fast i fortiden, med at man var glad hele tiden og ikke havde problemer)

Har også været lidt tvivl om jeg kunne have haft social angst, da der var gange, hvor jeg næsten ikke turde gå ud af værelset, men andre gange, kan jeg godt gå alene i offentligheden!
Ved godt det er teenageproblemer, men føler ikke jeg kan leve med det i 1 eller 2 år længere!! Da jeg bare har lyst til at være alene, men mobil (som gør det hele værre, da man ser alt mugligt opstillet) men så i det mindste skal man kun forholde sig til sig selv

(Pige, 16 år)


Kære 16-årige pige

Det gør rigtigt ondt på mig, når jeg læser din besked. For du har det virkeligt bare svært lige nu. Men jeg er også bare super glad for, at du har valgt at skrive ind. For det betyder, at du søger hjælp. Og det er første skridt i retning mod at få det godt igen.

Allerførst vil jeg bare lige sige til dig, at det er super godt, at du allerede har snakket lidt med en ven om, hvordan du har det. For det er bare super vigtigt at få snakket med nogen om, at man ikke har det nemt. Så det er så godt, at du har snakket med din ven. Og bliv endelig ved med at gøre det. 

Det gør ondt at miste
Du skriver, at du har mistet en af dine gode veninder, fordi hun er død. Det er jeg virkeligt ked af at høre, og jeg kan virkeligt godt forstå, at det har ramt dig hårdt. For det gør altid afsindigt ondt at miste nogen, man holdt af. Og det er faktisk fuldstændigt naturligt, at man bliver rigtigt ked af det, når nogen man var rigtigt glad for dør. Så det skal der være plads til, at man bliver, og du skal huske at give dig selv lov til at være ked af det. For det er helt i orden.

Er du måske mere indadvendt?
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du følte dig mest ensom på efterskolen, når du så andre være sammen med hinanden. Fordi du følte, at det skal man. Og det giver super god mening, at du har haft det sådan. For en efterskole er et meget socialt sted. Så jeg tænker, at man hurtigt kan komme til at føle sig udenfor, hvis man bare ikke har så meget energi til at være sammen med andre hele tiden. Men ved du hvad? Der er slet ikke noget galt i, at man ikke lige er sammen med alle mulige hele tiden. Det er helt okay, at man har brug for at være alene på sit værelse engang i mellem. Sådan er der bare nogen, der har det, fordi de er indadvendte. Og jeg tænker på, om du har tænkt over, at du måske er det? 

Men jeg tænker også på, om du måske har svært ved at overskue andre mennesker, fordi du faktisk helt generelt har det svært? Nogle gange kan det nemlig være virkeligt svært at overskue at være social, hvis man i forvejen har det svært. For eksempel, hvis man går rundt og er trist hele tiden. Simpelthen fordi man bruger så meget energi på at gå rundt og have det rigtigt svært. Men jeg kan virkeligt godt forstå, at det er rigtigt ensomt for dig, når du er alene. For det er bare aldrig særligt sjovt.

Derfor kan du prøve at se, om du ikke kan komme en lille smule ud. Det behøver ikke være så længe til at starte med. Måske bare 5 minutter, hvis det er det, du kan overskue. Men det er rigtigt godt at komme lidt ud, når man har det svært. Også selvom jeg godt ved, at det kan virke så mega uoverskueligt. 

Det er ikke “bare” teenageproblemer
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at det bare er teenageproblemer. Og der er sikkert nogle af dine problemer, som mange teenagere oplever. Men det gør det ikke til “bare” teenageproblemer. For det er faktisk drønsvært at være dig lige nu. Så jeg kan virkeligt godt forstå, at du føler, at du ikke kan holde det ud meget længere. Og det skal du heller ikke. Du skal have fortalt nogen, hvordan du har det, så du kan få noget hjælp til at få det godt igen. 

Snak med dine forældre
Men hvem kan du så fortælle det til? Det allervigtigste du kan gøre, er at snakke med dine forældre om, at du har det svært. Så du har dem at støtte dig op af, mens det er svært. Og så de kan hjælpe dig med at finde frem til, hvordan du kan få det bedre. Det kan nemlig være drønsvært selv at få gjort noget ved alle de råd, man får, når man har det svært. Fordi alting bare virker så uoverskueligt. Og så er det rigtigt godt for dig at have dine forældre, så de kan hjælpe dig. Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at fortælle dine forældre om alle de her ting. For det kan bare være så svært at snakke om de ting, der er svære indeni os. Fordi det måske ikke er noget, vi snakker så meget om. Men det er bare så vigtigt, at man gøre det.

Det er nemlig slet ikke meningen, at du skal gå rundt med alle de svære tanker og følelser helt selv. For selv det stærkeste menneske ville synes, at det var alt for tungt at gå rundt med så mange svære ting helt alene i for lang tid ad gangen. Så det er så vigtigt, at du får snakket med dine forældre. Du kan prøve at skrive det til dem i et brev, hvis du tror, at det kan hjælpe. Det kan nogle gange gøre det nemmere, fordi du så har tid til at tænke over, hvordan du vil skrive det til dem. Du kan også prøve at vise dem dit brevkassespørgsmål, hvor du har forklaret tingene så fint. 

Hvem kan du ellers snakke med?
Som sagt er det allerbedste, du kan gøre at få snakket med nogen om de her svære ting. Så du ikke skal gå med det helt alene. Rigtigt ofte hjælper det allerede lidt, at man får det sagt til nogen. Så man ikke længere går rundt og er alene med alle sine svære tanker og følelser. Men det kan nogle gange være nemmere at snakke med nogen, man slet ikke kender. Og hvem kan det så være? Det kan du se i den liste, jeg har lavet herunder. Fælles for begge tilbuddene er, at de er gratis. Og du kan være helt anonym, hvis du helst vil det.

  • Livslinien
    Det er rigtigt vigtigt for mig at gøre dig opmærksom på Livslinien, fordi du skriver, at du bare har lyst til at dø. Det er normalt, at man kan få det sådan, når man har det rigtigt svært – ligesom dig. Og det er et udtryk for, at man bare gerne vil have det til at holde op med at være svært. Men det kan godt lade sig gøre at få det godt igen uden, at man behøver at dø. Derfor er det så vigtigt, at du tager fat i Livslinien, hvis du kan mærke, at den her lyst til at dø kommer til at fylde alt for meget. De frivillige rådgivere, der sidder klar til at snakke med dig er super søde, og virkeligt dygtige. Og de har snakket med rigtigt mange, der har haft lyst til at dø. Så dem kan du helt trygt tage fat i.
  • Headspace Headspace er altid virkeligt gode at tage fat i, hvis man har det svært. Og har rigtigt meget brug for at snakke med nogen om det. De frivillige rådgivere sidder klar til at snakke med dig om lige nøjagtigt det, der er svært for dig. Og der er ikke noget der er for småt eller for stort. De frivillige har også snakket med rigtigt mange unge, der har haft det svært. Så de er vant til at snakke om rigtigt mange forskellige problemer. Så du kan trygt tage fat i Headspace og høre, om de har nogle gode råd til, hvad du kan gøre?

Snak med din læge
Du skriver, at du har haft det sådan her siden jul. Jeg synes, det lyder som rigtigt lang tid at gå rundt og have det svært. Så jeg tænker, at det ville være en rigtigt god idé at tage en snak med din læge også. Din læge kan nemlig hjælp dig med at finde ud af, hvordan du bedst kan få hjælp til at få det godt igen.

Jeg håber virkeligt, at mit svar har hjulpet dig. Og så håber jeg så meget, at du får hjælp til at få det bedre igen. For jeg tror virkeligt på, at det godt kan lade sig gøre for dig at komme til at blive glad og få det godt igen.

De bedste og varmeste hilsner fra en Mindhelper