Hej Mindhelper

Jeg har gået længe med det her, jeg er meget bange for at jeg ikke klarer mig så godt i skolen. Vi har ret så mange lektier for og er meget presset over det. Men det er også bare fordi jeg er meget dårligere end mine klasse kammerater og jeg går meget med om jeg godt kan få en udannelse og om jeg kan komme på gym, plus jeg har ingen ide om hvad jeg skal være når jeg bliver stor. Jeg kan ikke rigtig finde noget jeg er god til

(Dreng, 13 år)


Kære Dreng på 13 år

Det lyder til, at du går rundt med rigtigt mange bekymringer og tanker i øjeblikket. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dem med os.

Skolen presser på

Det er rigtigt hårdt, hvis man føler, at man ikke klarer sig godt nok i skolen. Og hvis man så yderligere får rigtigt mange lektier for og begynder at blive presset, så kan man godt komme til at tvivle på, hvordan det kommer til at gå. De tanker du beskriver, tror jeg der er rigtigt mange unge, som kan nikke genkendende til. For det er super svært at gå i skole. Og det er helt normalt at føle, at man er meget dårligere end ens klassekammerater. Men ofte så kan vi godt være vores egne største kritikere. Med det mener jeg, at vi nogle gange er lidt hårdere ved os selv, end vi egentligt fortjener. For selvom der er nogle af dine klassekammerater, som er bedre end dig til nogle ting, så er der sikkert også nogle ting, som du er bedre til end dem. Det kan godt være, at det ikke nødvendigvis er noget skolerelateret. Men måske er du god til sport, gaming, madlavning eller noget helt andet. Selvom man måske ikke er den bedste i skolen, så er der masser af uddannelser, som man kan få uden at være mega god i skolen. Det handler ligeså meget om, hvad du en dag i fremtiden finder ud af, at du synes kunne være spændende at lave.

Det er helt i orden ikke at være god til alting. Det er der ingen der er. Der er sikkert flere af dine klassekammerater, som har det på samme måde som dig. Vi mennesker kommer nemlig altid til at sammenligne os med hinanden. Det er helt naturligt. Det er fordi vi mennesker er nogle rigtigt flokdyr, som gerne vil passe ind. Men så kan vi også blive rigtigt kede af det, hvis vi føler, at vi ikke passer ind. Det er helt normalt og vi oplever det alle sammen i løbet af vores liv.

Man skal ikke have en plan, når man er 13.

Det er mega svært at finde ud af, hvad man skal være, når man bliver voksen. Hvilken uddannelse man skal tage, om man skal i gymnasiet osv. Der er mega mange beslutninger at tage. Men du skal nok finde ud af det på et tidspunkt. Man behøver ikke have en plan, når man er 13. Det er de færreste som er sikre, når de er 13 år. Måske er der nogle af dine klassekammerater, som har en klar plan for, hvad de gerne vil være, når de bliver voksne. Men jeg vil godt vædde med, at hvis du ser dem om 10 år, så er der mega mange af dem, som laver noget helt andet, end de planlægger lige nu. (Jeg kan fortælle dig, at jeg har skiftet plan mindst 8 gange, siden jeg var 13). Der er mega mange år til at beslutte sig for, hvad man synes er spændende. Og du behøver ikke være god til noget bestemt for at vælge en uddannelse. En uddannelse er lavet til at gøre dig god, man behøver ikke være god fra begyndelsen. Det er der ingen, der forventer af dig.

Gymnasiet er en mulighed for en ungdomsuddannelse, man kan tage. Men der er så mega mange andre muligheder også. Man behøver ikke gå i gymnasiet. Alle de her muligheder behøver du slet ikke kende endnu, det skal nok komme i løbet af de næste par år. Og selv hvis du om flere år opdager, at du slet ikke havde lyst til at gå på den uddannelse, som du har valgt, så må man altid gerne vælge en anden. Det er fuldstændigt okay.

Snak med dine forældre

Du skriver, at du har haft det sådan her længe. Men jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med dine forældre om det? For det er mega svært, at skulle gå rundt med de her tanker og bekymringer alene. Så kan de godt vokse sig større og man kan blive rigtigt ked af det. Ens forældre er tit dem, som er tættest på en og de vil for det meste rigtigt gerne hjælpe, hvis man har det svært. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være rart for dig at snakke med dine forældre, så de kan hjælpe dig og støtte dig, når du har det svært. Det kan være, at dine forældre faktisk har oplevet noget lignende, da de var 13. Det kan også være, at de har nogle super gode ideer til, hvad du kunne overveje?

Hvis du ikke har lyst til at snakke med dine forældre, så kan du også snakke med en anden voksen om det. Det kunne være en moster, skolelærer, sundhedsplejerske, sportstræner eller en helt 5. person. Det er ikke så vigtigt hvem det er, bare det er en, som du er tryg ved.

Snak med din lærer

Det lyder til, at du ikke er helt sikker på, om du klarer dig godt eller dårligt i skolen? Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være rart for dig, at snakke med en af dine lærere om de ting, som du går og tænker på. Så kan læreren nemlig snakke med dig om, hvordan det går med dig i skolen. Og de kan hjælpe dig, hvis der er nogle ting, som er svært for dig at følge med i. Hvis du synes det er svært at snakke med læreren om, så kan du eventuelt få dine forældre til at hjælpe dig. Så kan de snakke med læreren for dig om de ting, som du er bekymret for.

Det er mega svært hvis man føler, at man ikke klarer sig så godt i skolen. Men det kan være en rigtig god idé, at få snakket med nogen om det, så man kan få støtte og hjælp til de svære tanker.

Jeg håber, at du har kunne bruge mit svar til noget. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt med dig.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper