Jeg tror jeg er på vej ind i en slem depression.

Intet er der at finde af positive sider ved mig selv. Efter ressearch på nettet om div. måder at styrke selvværet på, kan jeg nu konkludere at det ikke er muligt.
Der har altid været en bedre end mig til alt hvad jeg har lavet gennem hele mit liv, jeg var aldrig den bedste til noget, på alle givne områder. Altid har jeg været middel eller derunder.
Meget egoistisk er det selv at skrive denne besked og får det dårligt af det, fordi andre ser hvor elendigt jeg har det.

Igennem tiden har jeg eksperimenteret med alt fra at være bogklog, fagklog, gamerklog, aktieklog, salgsklog, serviceklog mm. Aldrig har der været noget jeg har været god til og forstår det simpelthen ikke. Jeg giver altid 110% uanset hvilken opgave jeg er på, men aldrig nogensinde selv med henholdsvis 3, og 8 års erfaring er jeg stadig bare den middelmådige når det er bedst.

Jeg ved ikke hvad jeg vil med mit liv, jeg ved ikke hvad jeg værdsætter i livet. Det meste af tiden, når jeg er alene går jeg bare og tænker på om smerten ikke snart får en ende, og jeg måske finder noget jeg er god til. Efter 20 år er det stadig ikke fundet. Jeg har ingen ønsker om at blive rig, rejse verden rundt, få breddere kendskaber til kulture eller lign. alt i alt føler jeg bare at jeg er spild af liv.

Min drøm da jeg var lille var at blive badmintonspiller, hvilket jeg blev stærk til med årene, men blev holdt tilbage af forældre og uddannelsespres.
I dag står jeg og gerne vil blive en professionel gamer, hvor andre har spillet på min account for at jeg kan få en ‘prøveplads’ på et hold. På holdet var jeg god, men alene er jeg det værste skrald man kan finde på jorden. Ingen af mine andre passioner eller dem jeg har nemt har jeg nogensinde været god til. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg kan jo alligevel ikke finde ud af det, selvom jeg satte mig for det. Søger ikke engang hjælp, for føler virkelig at min eksistens er sådan et stort spild af tid.

Gider ikke til at blande det offentlige eller psykologer og alt muligt ind i det, det er for meget besvær.

Hvad gør jeg nu?

(Dreng, 20 år)


Kære 20-årige dreng

Det lyder bestemt til, at du er inde i en rigtig svær periode lige nu. Og jeg fornemmer, at der er rigtig mange negative tanker om dig selv, som tynger dig. Derfor er jeg glad for, at du har delt dine tanker. Det er nemlig vigtigt at søge hjælp, når man har det svært.

Du har styrker og positive sider
Jeg synes godt nok, det lyder, som om du er rigtig hård ved dig selv. At du har en masse negative tanker om dig selv, der snurrer rundt i hovedet på dig. At du kører dig selv ned, hvilket betyder, at du får det endnu værre. Når de her kritiske tanker kører for fulde drøn, kan det være hjælp som at stoppe op og dæmpe den indre kritiker. For jeg tror ikke på alle de ting, du skriver om dig selv i brevet. Jeg tror ikke på, at man ikke kan finde positive sider ved dig. Jeg tror ikke på, at du aldrig har været god til noget. Faktisk skriver du jo selv, at du både var god til badminton og til holdgaming. Men det kan være svært at se selv. Derfor synes jeg, du skal prøve at kigge på vores artikel om at finde styrker. Hvis det er svært selv at finde frem til nogen, er det helt lovligt at spørge andre til råds.

Få tips til at skrue ned for perfektionismen
Gennem dit brev giver du udtryk for, at alle er bedre end dig. At du ikke selv har været den bedste til noget. Og at du generelt er middel eller dårligere til det, du laver. Det får mig til at tænke, om du måske er lidt perfektionistisk? Når er man perfektionistisk, har man ofte ekstremt høje forventninger til sig selv. Og de er ofte så høje, at de ikke kan opfyldes. Og det ender med, at man bliver ked af det og frustreret. Eksempelvis kan jeg fortælle dig, at vi er rigtig mange, der ikke har været den bedste til det, vi har begivet os ud i. Men derfor betyder det ikke, at man er spild af liv eller intet værd. Det vigtigste er, at vi er glade for det, vi laver. Hvis du kan genkende dig selv i at være lidt for perfektionistisk, så synes jeg, du skal kigge på vores tips til at skrue ned for perfektionismen.

Udfordre de negative tanker
Jeg lægger mærke til, at du flere gange udtrykker dig i ekstremer. For eksempel bruger du ordene intet, altid og aldrig mere end et par gange i dit brev. Og det er faktisk ikke så unormalt, når man har det svært. Så kan tingene blive sort/hvide. Enten eller. Men sandheden er en anden. Og heldigvis for det. For er det virkelig rigtigt, at der aldrig er noget, du har været god til. Aldrig, i alle dine 20 år? Nej, vel? Det er rigtig vigtigt at få øje på nuancerne igen. Og det kan du lære ved at udfordre dine negative tanker.

Hvis tankerne er alt for svære at udfordre, og at det hele virker gråt i gråt, kan det være et tegn på noget mere alvorligt. Du nævner selv, at du tror, du er på vej ind i en slem depression. Derfor er det også godt at vide lidt om, hvad depression egentlig er for en størrelse. Så hvis du vil vide mere, kan du læse om de mest typiske tegn ved depression.

Du skal fortælle det til nogen
Du skriver, at du ikke vil blande det offentlige eller psykologer ind i det her. Og det er også fair nok. Men jeg kommer til at tænke på, om du overhovedet har fortalt nogen om det her? For hvis ikke, er det faktisk rigtig vigtigt, at du gør det. Det er mit bedste råd til dig. Når man har det dårligt, skal man have hjælp. Og første skridt er at få sagt det til nogen. Det kan være nogen, du er tryg ved. For eksempel dine forældre, venner eller en anden, du lige kan komme i tanke om.

Nogen har det bedre med at starte med at fortælle, hvordan de har det til nogen, de ikke kender. Hvis du har det sådan, synes jeg, du skal tage fat i Headspace. Her kan du snakke eller skrive med dygtige rådgivere, der er vant til at snakke med unge om alle mulige problemer. Det er stille og roligt. Og der er ikke en hel masse, der sættes i gang. Hvis du er i tvivl, om det er noget for dig, kan du ringe ind og høre ad. Og så kan du være helt anonym, hvis du har brug for det.

Snak om de svære tanker
Du skriver, at du er spild af liv. Og at du ikke søger hjælp på grund af det. Jeg har lidt svært ved at finde ud af, om det er et udtryk for, at du har selvmordstanker. Hvis du har, er det faktisk rigtig vigtigt, at du får delt det med nogen. For de er så tunge og svære at gå med. Og de kan hurtigt komme til at fylde ret meget. Så få det sagt. Det kan enten være til en person, du kender. Men der er også et hjælpetilbud, der hedder Livslinien. Kender du dem? Livslinien er et sted, hvor man kan dele sine tanker om, at man gerne vil væk herfra. Til gengæld fornemmer jeg også af dit brev, at du allerhelst vil være i livet og få det bedre. Og netop dét skal du holde fast i. For du kan få det bedre. Det er jeg sikker på.

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål om, hvad du nu skal gøre. Jeg har i hvert fald prøvet både at give dig tips til at arbejde med dig selv. Men det vigtigste budskab herfra er, at du skal fortælle nogen om, hvordan du går og har det. Det er nemlig første skridt til sådan rigtigt at få det bedre.

De allervarmeste hilsner fra en Mindhelper