Jeg kan ikke lade være med at sammenligne mig selv med andre, som jeg føler har mere succes end jeg.

Du fortjener et kæmpe klap på skulderen. Sikke en masse mega svære ting, der sker i sit liv i øjeblikket. Hvis du er totalt overvældet i øjeblikket, så kan jeg godt forstå det. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Lige nu, der står du et sted i dit liv, hvor alt er blevet vendt på hovedet. Du er startet på studie, flyttet fra din gamle by, dine gamle venner og skulle prøve at begynde helt forfra. Yderligere er din kæreste kun hjemme i weekenden, du er blevet i tvivl om dit studie, din veninde er droppet ud og du har dumpet et par eksamener. Du er ramt af forventningspres, ensomhed og negative tanker om dig selv. Når jeg lister alt det her op, så er det ikke for at tvære i det. Så er det for at vise dig, hvor mega sej du er. For nøj, hvor har du bare kæmpet. Og hvor må det være hammersvært at være dig i øjeblikket. Så selvom du måske ikke føler dig vildt sej i øjeblikket, så skal du vide, at jeg synes du er super sej.

Når vi bliver ramt af ensomhed

Det lyder til, at du er ret ensom i øjeblikket. Og det giver rigtig god mening, når jeg læser dit brev. Ensomhed er virkeligt hårdt, og det er et kæmpe problem for mange universitetsstuderende, selvom de er sociale og udadvendte mennesker. Det kan være rigtigt svært at få venner på universitetet, fordi meget af tiden går med at læse alene, sidde og lytte til forelæsningerne osv. Det er ikke ligesom i gymnasiet, hvor man var meget mere sammen som klasse. Jeg tænker dog alligevel, at der er gode muligheder for, at du kan få venner på studiet, men det kræver, at du er lidt modig. Jeg synes du kan begynde med at læse denne artikel om ensomhed. Der står en masse gode råd i den. Men ellers vil jeg foreslå dig (såfremt du bliver på studiet), at melde dig ind i et festudvalg, studienævn, studierevy løbeklub eller anden social samling på studiet. Nogle gange er det bare nemmere, at komme i kontakt med folk, hvis det er i lidt mindre grupper. Og selvom det virker ukomfortabelt, så tænker jeg, at det kunne være en rigtig fin idé, at spørge folk om de vil ses udenfor studiet. Der er flere måder at gøre det på. Hvis i har en facebookgruppe kan du slå en åben invitation op derinde “Hej allesammen, er der nogle som kunne have lyst til at tage i fredagsbaren?” – eller starte en madklub, spille brætspil, tage i biografen og se en ny film – der er masser af muligheder for ting man kan lave åbne invitationer til. Der er sikkert flere ligesom dig, som godt kunne tænke sig at lave noget efter skoletid, og som også er flyttet til en ny by og ikke kender så mange.

Du kan også henvende dig til nogle personligt. Måske er der nogle, som du klinger bedre med end andre? Du kan jo overveje at spørge dem, om de kunne tænke sig at drikke kaffe en dag. Det kan være rigtigt svært, at være den der tager initiativet, men det bærer ofte frugt. Jeg er næsten helt sikker på, at der er rigtigt mange af dine medstuderende, som gerne vil være med til noget socialt, men som er for nervøse til at spørge.

De gamle venner

Du beskriver, at du føler at dine gamle venner og dig ikke har de samme interesser længer. Jeg tænker, at det er ret normalt at det sker, når man flytter videre og de andre bliver tilbage. Du oplever rigtigt mange ting med studie, kæreste, ny by, ny lejlighed og skulle prøve at falde på plads i alt det. Samtidigt er dine gamle venner måske stadigvæk ‘derhjemme’ og laver det samme som de gjorde, da du tog afsted. Det kan godt skabe en form for kløft imellem vennerne og en selv. Fordi man simpelthen har rykket sig rigtigt meget, og de måske stadigvæk er det samme sted både fysisk og mentalt. Men det kan man håndtere på flere forskellige måder. Du kan eksempelvis at sige ‘det var det’, og så acceptere at du har ændret dig så meget, at i måske ikke har så meget til fælles længere. Du kan også vælge at kæmpe for at opretholde venskaberne, og så se om det udligner sig lidt mere, når de også begynder på uddannelser osv. Jeg har ikke noget rigtigt svar til dig her. Der tror jeg, at du må mærke efter, hvad du har lyst til. Det er heller ikke sikkert, at der er nogle af mine forslag, der fungerer for dig. Men hvis du tænker, at du gerne vil give det en chance mere, jamen så tænker jeg, at det måske kunne være en rigtig fin idé, hvis du prøvede at snakke med nogle af dine venner om, hvordan du har det. Det kan sagtens være, at de ikke kan sætte sig helt ind i hvordan du har det. Men så længe de prøver, så er det måske godt nok? Jeg tænker, at de da sikkert stadigvæk holder rigtigt meget af dig, men der måske er kommet lidt afstand i jeres venskaber, fordi du både er længere væk, og laver nogle helt andre ting end dem. Men behøver ikke være ødelægge venskaberne.

Studiet

Der er rigtigt mange følelser forbundet med dit studie. Du beskriver at du oplever et forventningspres fra dig selv, for at få en god uddannelse. Men du nævner også dine forældre og din kæreste som motivator for at blive på studiet, fordi du føler, at du skuffer dem, hvis du dropper ud. Men den vil jeg gerne udfordre lidt. For det lyder ikke umiddelbart til, at hverken dine forældre eller din kæreste har givet udtryk for, at de vil blive skuffede, hvis du dropper ud? Det lyder til, at din kæreste ville støtte dig i det. Jeg ved selvfølgelig ikke med dine forældre, men, at det kunne være en rigtig god idé, hvis du fik snakket med dem om dine tanker med studiet. Måske kan det være med til at give dig afklaring på deres følelser omkring det, og forhåbentligt give dig lidt ro i kroppen. I sidste ende er det vigtigste, at du spørger dig selv: “Har jeg lyst til at læse medicin og blive læge?”. Det er dit liv, og dig der skal arbejde med dit fag. Derfor er du også den allerbedste til at bedømme, om det er det rigtige for dig. Der er et væld af gode uddannelser derud, både på universitetet, men også på andre institutioner. Men hvis du har været meget fastlåst på en bestemt retning, jamen så har du måske slet ikke haft øjnene åbne for alle de andre muligheder derude? Du kan eventuelt booke en samtale med en studievejleder på universitetet, og prøve at høre han/hendes perspektiv på det hele. Det kan være en kæmpe hjælp, når man skal tage sådan en beslutning.

Vi mennesker sammenligner os med hinandens succeser

Du skriver, at du sammenligner dig med andre, og føler de er meget mere succesfulde end dig. Og jeg kommer straks til at tænke, at du jo bare er super menneskelig. Sådan er vi mennesker jo. Vi sammenligner os konstant med alle mulige andre omkring os. Og så lægger vi mærker til alle de ting, som de andre har, som vi også gerne ville have. Men vi er blinde overfor alt det de ikke har. Man kigger måske på en medstuderende og tænker “gid jeg var ligeså klog”, men man glemmer at tænke på alle de andre ting også. Ens medstuderende har jo også en kæmpe bagage med, som kan indeholde alt lige fra seriøse mentale problemer til dårlig ånde. Alt fra sygdom i familien til minus på kontoen. Men man sammenligner sig aldrig med ens medstuderendes dårlige ånde. For på den vægtskål havde du sikkert ligget i den gode ende. Vi sammenligner os ikke med deres fiaskoer, vi sammenligner med deres succeser. Og vi er totalt irrationelle med det.

Det er super svært at gøre op med den måde at tænke på. Men du bør vide, at der er helt vildt mange, som sikkert kigger på dig og tænker “hende der, hun har bare styr på det HELE. Nyt studie, sød kæreste, ny lejlighed, hun er klog og hun er smuk”. For sådan er vi mennesker. Vi opdager kun alle succeserne, men aldrig alt det svære, som også ligger derinde og roder. Forventningspresset, ensomheden, tvivlen. Så næste gang du oplever, at du sammenligner dig med nogle og deres succes, så prøv at kigge på helheden også. Er personen egentligt så succesfuld på alle fronter af sit liv? Jeg tror ikke der findes nogle mennesker, som er det. Så er det ikke vildt uretfærdigt, hvis du skulle kunne leve op til det?

Snak med nogen om, hvordan du har det

Det lyder til, at du går meget alene med alle dine tanker. Og du er rigtig nervøs for, hvordan folk omkring dig vil reagere på dine overvejelser om at droppe ud. Men jeg tænker, at det kunne være en rigtig god idé, hvis du fik snakket nogle af alle de her tanker igennem med nogle. Det kan gøre det hele meget nemmere at håndtere, og samtidigt kan det være super rart, at få nogle andres perspektiv på ens problemer. Især hvis man sidder lidt i hårdknude.

Snak med din kæreste

Jeg tænker, at det kunne være en rigtig god idé, hvis du fortalte din kæreste om dine tanker. Han kan sikkert godt mærke på dig, at du ikke er ligeså glad, som du plejede at være. Og som det lyder på dig, så støtter han dig gerne i dine valg. Måske har han nogle rigtigt gode ideer og perspektiver, som du slet ikke havde overvejet. Og måske tænker han helt anderledes end du regner med. Uanset hvad, så kan det være rigtigt rart at få det snakket igennem, og have den støtte at læne sig op af. Når det kommer til studie, så er der jo også en risiko for, at han en dag står i samme situation, og er mega meget i tvivl om han vil blive på CBS. Så ved i, at i har hinanden ryg, når det kommer til alt det her med uddannelse og forventningspres.

Snak med dine forældre

Jeg tænker på, om du har snakket med dine forældre om nogle af alle dine tanker. Det kan være rigtigt rart, at have ens forældre til at støtte sig, hvis man går igennem en rigtig svær periode. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være en god idé, hvis du prøvede at snakke med dem om det hele. Måske kan du også prøve at snakke lidt om, at du er nervøs for at skuffe dem. Det kan være, at de slet ikke ved, at du har det på den måde. Hvis du synes det er en helt vild hård samtale at tage hul på, jamen så kan du overveje at skrive det i stedet. Det kan være som brev, SMS, mail. Det er helt op til dig. Men det kan være en super rar måde, at få formidlet sine tanker ud, uden at man bliver overvældet af følelser, og har svært ved at få sagt tingene.

Snak med Headspace

Hvis du trænger til at snakke med nogle, som slet ikke kender dig, men som bare har god tid til at lytte og rådgive. Jamen så kan jeg varmt anbefale Headspace. Headspace er et anonymt rådgivningstilbud til unge. Der kan man komme og snakke med deres frivillige om ens problemer. Alle er velkomne og deres frivillige er vant til at høre om alle slags problemer. Det er meget stille og roligt, og de er så søde. Du kan være helt tryg ved at kontakte dem. Hvis du synes det er svært at komme derhen, så kan du kontakte dem på chat også.

Kontakt studenterrådgivningen

Du har også mulighed for at kontakte studenterrådgivningen. Studenterrådgivningen har en hel masse gode tilbud til studerende, som døjer med nogle problematikker. Der kan man både få individuelle samtaler med en psykolog, eller deltage i gruppeforløb. Man kan også få rådgivning over telefon. De er helt vildt dygtige, og eksperter i problematikker, som netop omhandler studieliv. Det kan jeg virkeligt anbefale dig.

Jeg håber du har kunne bruge mine råd og tanker til noget. Du oplever en masse svære ting i øjeblikket, og derfor er det også helt naturligt, at du oplever at blive ked af det og frustreret. Så kan det være en rigtig god idé, at få det hele snakket igennem med nogle.

Jeg ønsker dig mega meget held og lykke fremover.