Hej Mindhelper
Efter at være blevet mobbet i folkeskolen. Har det påvirket mig, når jeg skal møde nye mennesker i en ny klasse. Jeg er meget genert og tør ikke tage kontakt til de andre, da jeg er bange for en afvisning eller at folk synes det er træls at “hænge” på mig. En anden ting er også, at jeg har ADD, og jeg har svært ved at være i en stor gruppe, da jeg ikke kan overskue det hele, derfor foretrækker jeg små grupper at være sammen i. Derfor sidder jeg tit alene eller sammen med min veninde, men føler mig ikke som sådan en del af pigegruppen. Jeg skal starte på gymnasiet til sommer, og jeg er bange for, at jeg ender alene uden at ville være det. Jeg håber I har et godt råd til, hvad jeg kan gøre.
Hilsen
H
(Pige, 16 år)
Kære H
Det lyder som om, du har haft en super hård start på din skolegang. Og det er noget, der godt kan sætte spor i en, som du selv skriver. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.
Mobning sætter spor
Det er super hårdt at blive mobbet. For det gør rigtigt ondt, når ens klassekammerater ikke behandler en særligt godt, og igen og igen fortæller en, at man ikke er god nok. Fordi det er så svært at blive mobbet, så er det noget ens hjerne husker. Den vil nemlig gøre alt for, at det ikke sker igen. Så når du for eksempel er bange for at få en afvisning, så er det fordi, din hjerne kan huske, at du faktisk engang blev afvist, når du ville snakke med folk. Og så forsøger den at sørge for, at det ikke sker igen ved at minde dig om, at det skal du lige være opmærksom på.
Så det er helt normalt, at det sætter spor i en, når man er blevet mobbet. Det er faktisk noget, der er rigtigt mange, som er blevet mobbet, der fortæller. Derfor giver det også så god mening, at du føler, at mobningen har påvirket dig. Det er super hårdt, for det kan være rigtigt træls at blive ved med at kæmpe for at blive okay igen. Men det kan godt blive bedre. Og heldigvis så er det sådan, at de fleste, der blev mobbet engang, får et godt liv, hvor de trives og har det godt.
Det er helt normalt
Det er helt vildt hårdt at skulle starte på noget nyt, fordi man så skal til at møde nye mennesker og få nye venner. Derfor kan jeg virkeligt godt forstå, at du bliver bange for, om du mon ender alene uden at ville være det, når du starter i gymnasiet. Men det er faktisk også helt normalt at have det sådan. Det tror jeg, der er rigtigt mange, der kan nikke genkendende til. Jeg ved godt, at det ikke bliver nemmere af, at du både har oplevet at blive mobbet og også har en ADD diagnose.
Men jeg tænker alligevel, at der er rigtigt mange af dine kommende klassekammerater, der kommer til at have det på nøjagtigt samme måde som dig, når I starter. Og som udgangspunkt er I alle sammen i samme båd, for I er alle helt nye og kender måske ikke rigtigt nogen. Det er jo kun tiden, der kan vise, hvordan det kommer til at gå. Men hvis du er sød og åben overfor de andre, mon ikke der så er nogen af dem, der har lyst til at snakke med dig? Du lyder jo som en sød og rar person.
Øv dig
Du spørger, hvad du kan gøre. Og mit bedste råd er at øve dig i at lære nye mennesker at kende. Jeg ved godt, at det er sindssygt svært i starten. Men efterhånden som du øver dig og forhåbentligt får nogle gode oplevelser med, at folk gerne vil snakke med dig, så finder din hjerne langsomt ud af, det det ikke er farligt at snakke med andre mere. Og så bliver det lige så langsomt nemmere at snakke med andre uden at blive alt for bekymret for, om de vil en. For det er heldigvis sådan, at fleste mennesker vil for det meste gerne snakke med en, hvis man gerne vil snakke med dem og ellers er åben og venlig overfor dem. Hvis du har lyst til det, kan du læse vores guide med gode råd til at lære nye mennesker at kende. Måske er der noget i den, du kan bruge?
Snak med nogen
Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har snakket med nogen om, hvordan du har det for tiden? Hvis ikke du har det, så synes jeg nemlig, du skal gøre det. Når man går rundt og er bekymret for noget, så kan det nemlig komme til at fylde vildt meget. Specielt, hvis det ikke er noget, der er en løsning på lige nu. Så nogle gange kan det hjælpe at snakke med nogen om det, sådan så man får sat lidt ord på sine tanker. Samtidigt så får den man snakker med jo også mulighed for at sige, hvad de tænker om det, man fortæller. Og det kan jo være, at de også har nogle gode råd til dig, som du kan bruge. Hvis dine forældre plejer at være gode at snakke med, kan du for eksempel snakke med dem. Men du kan også sagtens snakke med en anden voksen, hvis der er nogen, du er mere tryg ved end dine forældre. Det kunne for eksempel være en sød tante eller en rar lærer på din skole.
De vil altid hjælpe hos Headspace
Hvis du ikke kan komme i tanke om nogen, du kan snakke med, så kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig altid nogle super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig, og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder for dig. Der er nemlig ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om. Du kan både få et personligt møde med en af de frivillige rådgivere, men du kan også chatte med dem, hvis du er mere tryg ved det. Og så kan du være helt anonym, så du kan trygt tage fat i Headspace.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så ønsker jeg dig alt muligt held og lykke fremover. Jeg krydser fingre for, at det kommer til at gå godt på gymnasiet.
De bedste hilsner fra en Mindhelper