Hej Brevkassen

Jeg er en pige på 18 år, som har det utrolig svært i perioder. Jeg har altid været meget dramatisk og reageret meget voldsomt i når jeg er blevet ked af det. Jeg har bare aldrig set det som værende noget der var et problem, før for 2 år siden.

Min familie og jeg har et utrolig svært forhold til hinanden, vi forstår ikke hianden og råber og skriger af hianden over de mindste ting – ofte bliver der smækket med en dør, sagt en masse grim ord eller smadret service under en normal middag hos os. Jeg har altid troet at det bare var en fase der skulle overstået men tværtimod bliver skænderierne vildere og vildere og de fylder mere og mere i mig.

Min størte udfordring er at jeg ofte føler mit hovede snakker dårligt om mig selv og at der er flere personer i mit hovede som siger stik modsat af hinanden. Efter en normal diskussion hvor jeg er gået grædende fra middagen og ind på mit værelse hvor jeg har låst mig inde, veksler min hjerne mellem at sige “de hader dig alle sammen, du burde ikke bo sammen med dem, alt ville være bedre uden dem” og “hvad tænker du dog på, du overreagere totalt og ter dig som en psykopat, du har brug for medicin og at komme på psykriatrisk afdeling” og jeg bliver sindsyg i hovedet sf det. Jeg kan ikke glemme de diskutioner jeg har derhjemme de ligger altid i baghovedet, jeg er fyldt med følelser som svigt, angst, mistillid og sorg. Nogle gange er det endda gået så galt at jeg har skældt nogle af mine vedste venner ud fordi jeg har følt alle var imod mig.

Jeg bliver vred og rasende og kan ikke finde ro i mig selv, når jeg ikke ved om det er mig der gør alt forkert i min familie eller om de bare er dybt urimelige og har opdraget mig helt forkert og at det er deres skyld at jeg er blevet et ked af det menneske.

Jeg havde mit liv derhjemme, og jeg tør ikke lade mine venner eller kæreste møde eller høre om mit forhold til min familie, fordi når der er gæster og vi den perfekte kerne familie der snakker sammen under middagen og det hele er vare en stor klam fasade.

Jeg har ikke fortjent at være ked af det hver dag og at skulle tænke på alt derhjemme samtidig med at jeg for tredje gang skal prøve at gå i gymnasiet (halvejs gennem 1.g, længeste jeg er nået) hvis jeg vælger at fokusere på mine familie problemer så falder verdenen fra hinanden og jeg kan godt sige hej til psykologer og diverse hjælpere, fordi jeg bliver kugleskør af at diskutere med dem, vi finder aldrig løsninger til vores problemer jeg tror bare det virkelig vil mig alt dårligt og de har ingen intentioner om at hjælpe mig selvom jeg har det svært.

Hilsen nstt

(Pige, 18 år)


Kære nstt

Jeg kan godt forstå, at dine skænderier med din familie fylder rigtig meget for dig. Det er hårdt at skændes. Og det kan gøre rigtig ondt. Derfor er det også rigtig vigtigt, at du ikke går alene med det. På det punkt har du allerede taget det første skridt ved at skrive herind til os.

Tag et kig på vores artikler
Du nævner i dit brev, at du bliver rigtig vred og ikke kan finde ro i dig selv. Det må ikke være særlig rart at opleve. Derfor tænker jeg, at du kan kigge på vores artikel om at stoppe op og mærke efter. Men også vores fem tips til, hvordan du nemmere kan styre vreden, når den kommer.

Og for at det ikke skal være løgn, har vi også listet seks råd til, hvordan man skrue ned for skænderierne med sine forældre. De råd synes jeg bestemt også, at du skal kigge lidt på. Der er måske noget, du kan bruge.

Du skal ikke klare det alene
Jeg bider mærke i, at du skriver, at det er, som om dit hoved snakker rigtig dårligt om dig. Det lyder som nogle rigtig tarvelige ting, dit hoved siger til dig. Og når du har det så svært, er det et tegn på, at du skal tage det seriøst og gøre noget ved det. Det er nemlig vigtigt, at du får noget hjælp til at klare dig igennem det her. Det er ikke noget, du skal gøre alene. For det er rigtigt: Du fortjener ikke at være ked af det hver dag. Du fortjener at være glad.

Hvem kan du søge hjælp hos?
Nu har jeg nævnt, at du skal søge hjælp, så du kan få det bedre. Derfor kommer der herunder nogle bud på, hvem du kan tage fat i.

  • Dine forældre
    Jeg ved godt, at du skriver, at du ikke har det godt med din familie. Men jeg tænker på, om der er nogen chance for, at du kan tage en snak med dine forældre om, hvordan du har det? Og hvad du oplever inde i dit hoved? Jeg tænker, at det faktisk er ret vigtigt, at dine forældre ved, hvad der foregår inde i dig. Så kan de tage hensyn og hjælpe dig, når det bliver for meget for dig.
  • Nogen på din skole
    Jeg tænker, om du kan få hjælp på den uddannelse, du går på? Måske er der en studievejleder eller skolepsykolog, du kan snakke med? Det synes jeg, du skal undersøge. De kan være rigtig gode at tage en snak med. Det kan i hvert fald være et godt alternativ, hvis du ikke føler, at du kan snakke med dine forældre om det.
  • Headspace
    Der sidder mange rådgivere på Headspace-centrene rundt om i landet. Og de vant til at snakke med unge om alle slags problemer. Derfor tænker jeg, at det kunne være et rigtig fint sted for dig at tage kontakt til. Du kan selv vælge, om du vil møde op i en af centrene eller hellere vil skrive til dem over chatten. Det skal være, hvad der passer dig bedst. Uanset hvad, synes jeg, at du skal tage fat i dem.
  • Din læge
    Når vi har det svært, er det en god idé at tage hen til vores læge og fortælle om det. Det kan dog være svært at finde ud af, hvordan man lige snakker med sin læge, når man har det svært. Derfor har vi lavet en guide til at snakke med lægen om de svære ting. Din læge kan derfra hjælpe dig med at komme hen til nogen, der kan hjælpe dig. Måske en psykolog, hvis din læge tænker, at det vil være godt for dig.

Jeg håber, at du har fået nogle idéer til, hvad du kan gøre ved din situation. Jeg ønsker for dig, at du tager fat i nogen og får den hjælp, du har brug for. For igen: Du fortjener at være glad.

De bedste hilsner fra Mindhelper