Hej
jeg føler ikke at jeg kan snakke med min mor om noget, hver gang hun kommer hen til mig og vil ‘snakke’ er det oftest klager. min far og jeg har et ret godt forholdt til hindanden, da han er mere forståelig. men min mor er selvglad og egoistisk! hun vil altid gerne foran gæster el. familie snakke om hvordan hun giver mig nok penge om måneden til, at jeg kan klare ALT selv, så de ikke behøver at tænke på mig, eller søge for mig, og det er mega pinligt. hun vil altid prøve at vise det dårligste i mig hele tiden, selvom hun udemærket godt ved jeg tidligere har haft problemer med selværd, selvskade osv. og det gør mig sur og ked af det, og jeg får ikke lyst til at sige bare ét ord til hende. så kommer hun op til MIG og siger “jamen vi snakker jo aldrig sammen” og det er da klart når det eneste hun vil mig er at svine mig til eller gøre mig til grin FORAN andre folk. hver gang jeg så prøver at komme ind i en dyb samtale med hende ender det altid galt, og så begynder hun på at “du er så utaknemmelig”-“du gør ikke nok i familien” osv..
når jeg nogle gange vil til en fest og måske vil komme lidt snere hjem eller andet, så siger hun altid du er kun 16 år og du er vores ansvar, så vi bestemmer over dig. men så undre jeg mig lidt over hvorfor de så giver penge til, at jeg kan klare mig selv, så de har så lidt med mig at gøre!!!!
hvad kan jeg gøre?
tak
(Pige, 16 år)
Kære 16-årige pige
Det lyder, som om du har et ret svært forhold til din mor. Det kan være rigtigt hårdt, og det kan jeg virkeligt godt forstå. Så jeg er rigtigt glad for, at du har valgt at skrive ind og dele dine tanker.
Allerførst vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at jeg har ændret en lille smule i dit spørgsmål. Det er kun for, at jeg er helt sikker på, at der ikke er nogen, der kan genkende dig ud fra det.
Kan du snakke med din mor om det?
Jeg kan virkeligt godt forstå, at det ikke er særligt fedt, at din mor altid viser de dårlige sider ved dig frem. Det kan ikke være særligt sjovt, og det er heller ikke i orden. For det gør jo virkeligt ondt på dig, og det er helt forståeligt. For det er ikke bestemt ikke fedt at blive svinet til og gjort grin med. Og slet ikke når det er af nogen, som faktisk skulle passe på dig og holde af dig. Men jeg tænker på, om du har prøvet på at snakke med din mor om, at hun faktisk gør dig rigtigt ked af det, når hun fortæller om dine dårlige sider til andre? Du skriver at det altid ender galt, når du prøver at føre en dybere samtale med hende. Så jeg kan virkeligt godt forstå, hvis du synes, det lyder uoverskueligt at skulle snakke med hende om det. Men det er en rigtigt god idé at få det gjort. Så prøv at tænk over, hvordan du tryggest kan gøre det. Måske er det ved at skrive et brev til hende, så du ikke skal sige helt så meget? For jeg tænker virkeligt, at hun skal have at vide, at hun gør nogle ting, der gør dig rigtigt ked af det. Ellers bliver det ikke bedre. For det er ikke sikkert, hun selv er klar over, at hun gør noget, der gør dig ked af det og sur.
Jeg tænker også, at det er vigtigt for dig at få sagt fra. For din mor går over din grænse for, hvad der føles okay for dig. Så det er faktisk rigtigt vigtigt, at du passer på dig selv i den her situation. Og fortæller din mor, at hun er gået over din grænse. Det kan være, du har brug for lidt hjælp til, hvordan du kan få sagt fra? Så kan du læse mere i denne guide til at lære at sætte grænser. Du kan også prøve at trække dig fra situationen, hvis tonen bliver ubehagelig, mens I snakker. Det kan du for eksempel gøre ved at sige: “det gør mig faktisk rigtigt ked af det, når du snakker sådan der til mig. Kan vi snakke sammen igen, når du er faldet lidt ned, så tonen bliver ordentlig?” Hvis du har brug for det, kan du læse flere gode råd til at håndtere konflikter i den artikel, jeg har linket til. Den er skrevet om venskaber, men der er en masse gode råd i den, som du også sagtens kan bruge.
Snak med din far
Du skriver, at du har et godt forhold til din far. Det er rigtigt godt. Og det synes jeg, du skal holde fast i. For det er rigtigt godt at have nogen at støtte sig til, når man har et svært forhold til den ene af sine forældre. Og derfor tænker jeg også på, om du har prøvet at snakke med din far om dit forhold med din mor? Hvis du ikke har det, synes jeg, du skal gøre det. For det lyder nemlig, som om dit svære forhold til din mor fylder rigtigt meget for dig. Og det giver virkeligt god mening, at det gør det. For det er bestemt ikke nemt at have det svært med den ene af sine forældre.
Men det er rigtigt vigtigt at få snakket med nogen om de ting, der er svære og fylder meget. Det kan nemlig blive rigtigt tungt at skulle gå rundt med noget, der er svært helt selv. Derfor er det vigtigt, at du deler det med nogen, så du kan få hjælp og støtte, når det bliver svært med din mor. Og der tænker jeg, at din far ville være god, når nu I har et godt forhold til hinanden. Du kan også prøve at snakke med din far om at hjælpe dig med at tage snakken med din mor. Det kan måske gøre det nemmere at tage snakken med hende, hvis du har nogen at støtte dig til.
Børnetelefonen og Headspace er der også
Hvis du har brug for at snakke med nogen, der ikke kender dig personligt, kan du også kontakte Børnetelefonen eller Headspace. Begge steder sidder der rigtigt søde frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om de ting, der fylder hos dig. Og så kan du jo fortælle dem om dit dårlige forhold til din mor. De frivillige har snakket med rigtigt mange forskellige unge, der har haft mange forskellige problemer. Og du kan være helt anonym begge steder. Så dem kan du trygt tage fat i, hvis du har brug for at få vendt dit forhold til din mor med nogen udefra.
Jeg håber meget, at mit svar har givet dig inspiration til, hvad du kan gøre. Og så krydser jeg fingre for, at du får løst problemet med din mor. For det synes jeg virkeligt, du fortjener.
De allerbedste hilsner fra en Mindhelper