Hej Mindhelper


Jeg er en dreng på 14 år, snart 15. Jeg har det virkelig svært for tiden derhjemme med mine forældre.
Vi kommer op og skændes hver eneste dag, og det er virkelig hårdt – både for mig – men også for mine forældre. Jeg er virkelig ked af, at vi har det på denne her måde, altså, at vi hele tiden kommer op og skændes.

Min lillebror spiller virkelig meget tennis, og han er meget dygtig til det. Det kræver rigtig meget tid for mine forældre, og det går udover mig. Mine forældre bruger næsten ikke noget tid sammen med mig, og det er nok derfor der opstår konflikter næsten hver dag. Det er fordi jeg er utilfreds med, at de ikke bruger noget tid på mig, men en hel masse tid med min lillebror.

Jeg har det mest sværest med min mor. Jeg føler, at hun behandler min lillebror meget bedre end hun behandler mig, og det er det, som jeg faktisk bliver mest ked af. Jeg prøver at tale stille og roligt til hende, men hun begynder bare at råbe på mig. Om morgen, når jeg skal i skole, råber hun på mig og skælder mig ud over de mindste ting.

Jeg har virkelig brug for noget hjælp til, hvad det er, som jeg kan gøre bedre og for at der ikke opstår alle de konflikter.

Bh. en 14-årig dreng

(14 år)


Hej en 14-årig dreng

Når jeg læser dit brev, så kan jeg godt forstå, hvis du er forvirret og har brug for en hjælpende hånd. For det lyder godt nok til, at der er gået totalt hårdknude i den mellem dig og dine forældre. 

Når det crasher med forældrene 

Desværre, så er det du beskriver noget som sker i rigtigt mange familie. Især i perioden, hvor man er teenager. Det er sikkert noget, du har hørt en million gange, men teenageperioden er en sær tid, hvor man ikke rigtigt er barn eller voksen.. Ærligt talt er det ret forvirrende for både en selv, men også for ens forældre, som måske ikke helt fatter, at man stadig har brug for dem. 

Jeg synes, du gør dig nogle rigtig gode tanker om situationen hjemme hos dig. Jeg synes især, du skal have ros for at skrive, at det er hårdt både for dig og for dine forældre. For jeg tror, du har fuldstændigt ret i, at det også er svært for dine forældre. Men  jeg bliver lidt imponeret over dig, når jeg læser dit brev. For det kan være mega svært at se tingene fra andres sider, hvis man er presset og ked af det. 

  1. Du føler dig alene i familien, fordi din lillebror og hans sport fylder rigtigt meget, og tager dine forældres fokus.  
  2. Der sker en masse skænderier og konflikter, som gør det endnu sværere at bo derhjemme. 
  3. Både dig og dine forældre sidder måske lidt fast i den her dårlige stemning, hvor i hele tiden bliver sure på hinanden – nogle gange over nogle helt små ting. 

Lillebror fylder det hele 

Det er ikke rart at sidde med en følelse af, at ens søskende får alt opmærksomheden. Så kan man nemt komme til at føle sig alene eller ensom i sin egen familie. Men det er helt okay, at du har brug for at bruge mere tid sammen med dine forældre. Det er helt naturligt, og det må du gerne bede dem om. Uden jeg kan være sikker på det, så kunne jeg forestille mig, at dine forældre ikke helt forstår, at du savner dem. Derfor kan det være nødvendigt, at få dem til at forstå, at du ikke kan holde ud, at leve som i gør nu. Og fortælle at du savner dem og gerne vil være sammen med dem. 

Snak med dem i fredstid

Ofte, når sådan nogle skænderier går helt galt, og der bare bliver ved med at opstå konflikt på konflikt, uanset hvad man siger og gør, så er det tit fordi, at man totalt misforstår, hvad hinanden tænker. 

Efter et stykke tid, så kan alle de her skænderier gå hen og blive en slags vane i en familie. Altså at man er så vant til at skændes med hinanden, at man allerede fra morgenstunden vågner op og tænker “suk altså, det går sikkert galt igen”. For at komme videre derfra er det en god idé, at komme til at snakke med hinanden uden det ender i bål og brand. For er man først begyndt at råbe af hinanden, så er der ingen, som hører noget længere. 

Er der et tidspunkt på dagen eller ugen, hvor der er mere fredstid hjemme hos dig? Det kunne være efter aftensmaden eksempelvis. Måske kan du prøve at tage fat i din far eller mor på et tidspunkt med ro og spørge, om de ikke kan snakke med dig, fordi du har brug for deres hjælp.

Du kan eventuelt prøve at læse vores guide til at snakke med forældre om svære ting og eventuelt denne artikel om at undgå skænderier med sine forældre.  

Hvis det er gået helt i hårdknude, så skriv et brev i stedet

Nogle gange så er kommunikationen gået helt kaput. Så kan man have nok så mange gode planer om, at sætte sig ned og snakke sammen stille og roligt. Men når man så prøver, så eksploderer det hele efter få sekunder, og man er tilbage, hvor det startede. Hvis det sker hos jer, eller du bare ikke orker at starte snakken med dine forældre, så kan jeg anbefale at skrive et brev i stedet. Eller vise dem det her brev, du har skrevet til os. For hvis man ikke kan få ordene ud af munden, så kan det være en måde, at få tingene sagt alligevel. 

Du behøver ikke gøre det her alene 

Selvom mine råd her i svaret er rettet mod dig, så behøver du ikke klare alt det her helt alene. Tværtimod tror jeg det kunne være godt for dig at starte med at snakke med en voksen, som ikke er din mor eller far om, hvordan det går. Du er mega presset derhjemme lige nu, og det kan være rigtigt rart at have et pusterum ved at snakke med en anden om det. Fordelen er også, at de nogle gange kan se nogle løsninger, som man ikke selv havde tænkt over. 

Måske har du en moster, klasselærer, farfar, fodboldtræner eller en anden person i dit liv, som du vil kunne snakke med? 

Det kan være lidt svært at tage sådan en snak, men måske rigtigt hjælpsomt. Du kan eventuelt snakke med personen om, de vil tale med dine forældre sammen med dig eller for dig. Det er eksempelvis sådan, at hvis man fortæller på sin skole, at det ikke kører så godt derhjemme, så skal skolen faktisk hjælpe en.

Tag fat i Headspace 

Hvis du hellere vil snakke med nogen, som ikke lige kender dig eller dine forældre, så kan jeg anbefale Headspace. Headspace er en frivillig rådgivning for unge, hvor man kan komme og snakke om det, der lige fylder. Deres frivillige er mega søde og vant til at høre om alle slags problemer uanset størrelse. Der er Headspace-centre i de fleste større byer og det er helt gratis. Og ellers kan du også fange dem på chat. 

Jeg håber at mit svar har været hjælpsomt for dig. Og så skal du vide, at jeg hepper helt vildt på dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper