Hej Mindhelper

Jeg skriver på vejne af min søn som er 17 år – han sidder meget alene, endnu mere nu pga corona, men har gjort det i over 6 år. Jeg tror han måske lider af social angst, og har vist ham jeres hjemmeside, prøvet at snakke med ham om at få noget hjælp online, hos lægen, på skolen osv. men han er MEGET afvisende, nærmest vred. Nogen gange går der to uger, før han går ud af huset, og han vil slet ikke nogen steder hen – væk fra huset. Dog spiser han stadig sammen med os. Men jeg har indtryk af, at han ikke har nogen kontakt med jævnaldrende, kun når der er time og online gruppearbejde. Det virker på mig som en utrolig trist tilværelse han har, meget begrænset, hvor han står op, sætter sig hen til computeren, og sidder der til han skal spise aftens mad, herefter sidder han et par timer igen, og så går han iseng. Han har svært ved at sove, siger han, og vil ikke længere løbe udenfor i dagslys, for han er bange for hvad andre tænker om ham. Han har højst løbet 3 km – det tog ca. 12 min. Men nu er det også slut. Har i nogen goe råd til hvordan jeg kan hjælpe ham?

Triste hilsner S. – hans mor

(Dreng, 17 år)


Kære S

Jeg kan sagtens forstå, hvis du er en bekymret mor i øjeblikket. For det lyder til, at din søns liv er blevet lidt småt og mest bliver fyldt ud med computer. Det kan være rigtigt svært at skulle være vidne til som mor, især hvis man gerne vil hjælpe, men hjælpen ikke bliver taget godt imod.

Prøv at få ham i tale

Det er dejligt at høre, at du bekymrer dig og ønsker et godt liv for din søn. Selvom din søn har været afvisende overfor nogle af dine forslag, så tænker jeg stadig, at det lyder til, at i har en god kommunikation, når han fortæller dig, at han synes det er svært at sove og ikke har lyst til at løbe. Det tænker jeg betyder, at han oplever dig som hans fortrolige. Det er et godt udgangspunkt.

Nogle gange kan vi med fordel ændre strategi

Det kan være rigtigt svært at hjælpe nogen, som ikke vil hjælpes. Men det betyder selvfølgelig ikke, at man som mor behøver give op. Men det kan være en fordel, at prøve at ændre strategi lidt. Jeg tænker, at noget af det bedste du kan gøre lige nu er, at prøve at få din søn i tale og snakke med ham om, hvordan han egentligt har det? Det kan være en fordel, at prøve at spørge ind på en lidt nysgerrig og undersøgende måde. Jo mere du kan finde ud af, hvad der foregår inde i ham, jo større chance er der også for, at du vil kunne motivere ham til at komme mere ud i livet. Måske er det en social angst, som plager ham, måske er det noget helt helt andet, som han går og rumsterer med.

Mindhelper er en ungerådgivning henvendt til unge og ikke forældre. Derfor vil jeg heller ikke gå mere i dybden med rådgivning til dig, simpelthen fordi, at der andre, som er langt bedre rustet til at rådgive dig, end vi er her på Mindhelper.

Ring til Forældretelefonen

Du er langt fra den eneste forældre, som står i en situation, hvor man ikke ved, hvordan man bør agere i forhold til sine børn. Det er helt normalt at opleve, at der vil være perioder, hvor man oplever at ens håndsrækninger ikke bliver taget positivt imod – især i teenagetiden. Jeg vil anbefale dig at tage kontakt til Børns vilkårs Forældretelefon. Der kan man ringe ind som forældre og få rådgivning i alt, som handler om ens børn. Det er helt gratis og du er mere end velkommen til at tage kontakt til dem. De skal nok komme med nogle rigtigt gode råd til, hvordan du kan hjælpe din søn på en god måde.

Åben anonym rådgivning

Hos de fleste kommuner kan man bruge det, som hedder åben, anonym rådgivning. Det er et kommunalt tilbud, hvor man blandt andet kan få hjælp til at håndtere problematikker i familien af mange forskellige slags. Blandt andet hvis man er i tvivl om sit barns trivsel. Der vil der være professionelle, som kan hjælpe og rådgive dig i, hvordan du kan håndtere situationen med din søn. Jeg ligger en vejviser som link her, der kan du taste jeres postnummer ind og så skulle der gerne komme tilbudene fra din kommune frem.

Selvom vi desværre ikke er forældreeksperter, så håber jeg, at jeg har fået sendt dig i en god retning. Du skal have stor ros for at række ud til din søn og forsøge at hjælpe. Det er dejligt at høre og jeg krydser fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt med både dig og din søn.

Varme hilsner fra en Mindhelper