Hej Mindhelper
Jeg har i en del år gennemgået depressive ”episoder”, og har været i forløb gennem kommunen om kort udredning for traume reaktioner. Mit forløb sluttede efter 5 samtaler med prøver og samtaler, og der blev anbefalet til kommunen at jeg skulle have langvarigt forløb med egen psykolog, da mine traumer er ekstreme samt mit mentale helbred. Jeg har ventet i flere måneder og har prøvet at opsøge kontakt til kommunen om min sag men har fået intet ud af det. Jeg har det virkelig hårdt for tiden, helt almindelige ting som hygiene og at snakke med venner og familie er ekstremt svære. Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre, føler systemet har tabt mig.
(Pige, 18 år)
Kære du,
Åh, hvor jeg bliver berørt af at læse dit brev.
Man kan føle sådan en modbydelig magtesløshed og ensomhed, når systemet ikke slår til for en…
Der er ikke noget at sige til, at det hele føles hårdt og tungt for dig lige nu.
Du har udvist utroligt stort mod og styrke ved allerede at have påbegyndt et forløb og især ved, at række ud og bede om hjælp når du har behov for det.
Det er ikke nogen lille ting, når man i forvejen er presset mentalt. DU har været stærk, mens systemet har været sløvt og ineffektivt…
En konkret plan
Da du ikke er på toppen lige nu, og da din situation allerede føles fastlåst og overvældende for dig, vil jeg forsøge at holde mit råd til dig ret kort og overskueligt.
Jeg vil forsøge at give dig nogle konkrete råd og en konkret plan, som forhåbentlig kan hjælpe med at få lidt bevægelse i processen til at få det bedre.
- Da kommunen – åbenbart – ikke er i stand til at give dig den nødvendige hjælp lige nu, så synes jeg du skal tage fat i din egen læge.
Måske du har haft fat i egen læge på et tidspunkt i dit forløb, men det kan give mening at gøre igen, fordi din læge er i stand til at få ting til at ske i systemet.
Du skal ligge kortene på bordet: “Jeg føler mig deprimeret. Jeg begynder at slække på hygiejne og relationer. Jeg har brug for noget hjælp”.
Det er en måde, du kan prøve at sætte skub i tingene igen, efter de er kørt fast ved kommunen. - Hvis punkt 1 allerede lyder overvældende, fordi din energi og dit overskud er lavt, så forstår jeg dig godt.
Du skriver, at dine relationer med dine venner og familie er sværere for dig at opretholde for tiden – så måske er det ikke muligt for dig, at bede dem og hjælp – men hvis du kan og har overskud, så bed dem om at hjælpe dig med at kontakte lægen.
Bed dem også om at tage med, så du får sagt alt det du skal.
Hvis det ikke er en mulighed for dig, så overvej at kontakte SIND. Det er en organisation, som arbejder for psykisk sundhed og som – helt genialt – tilbyder en ‘bisidder’ til folk som har brug for det.
En ‘bisidder’ er en frivillig professionel, som kan tage med dig til samtale hos fagfolk og sørge for, at der bliver taget hånd om de ting, som er nødvendige for dig.
Kontakt dem via deres hjemmeside eller på telefon og hør hvad de kan gøre for dig. - Sænk kravene til dig selv.
Lige nu kan du ikke jonglere mange bolde i luften på samme tid. Det kommer der en dag, hvor du kan igen.
Hvis du nogen dage må nøjes med en lidt vand i ansigtet og en tørshampoo i stedet for et bad, så er det OK for lige nu.
Skriv en besked til venner og familie, som gør dig fri for eventuel dårlig samvittighed: “Jeg er ikke lige helt 100% for tiden, så hvis jeg ikke svarer er det ikke fordi jeg ikke elsker jer – bruger bare lige min energi på mig selv!” eller noget i den stil.
Du har vist at du er megastærk ved, flere gange, at opsøge den hjælp du har brug for. Hold fast i det mod.
Du fortjener at få den hjælp du har brug for… jeg er ked af, du igen selv skal ud og opsøge den, når nu kommunen sover.
Men det er megavigtigt, at du gør det.
Vis eventuelt din læge (og din familie) det brev, du har skrevet ind til os. Det tydeliggør det svære i din situation og vigtigheden i, at du får noget støtte.
Tak for dit brev – jeg håber mit svar kan hjælpe bare lidt…
ALT held og lykke fremover fra Aske
