Hej,

jeg sidder i en rigtig lortesituation. Jeg har det seneste år (i forbindelse med at jeg startede på gymnasie) gået og følt mig ensom. Jeg startede i en klasse hvor der kun var meget få piger, og personerne var slet ikke mig. Jeg fik lov at skifte klasse et halvt år efter til parallelklassen – det gik bedre, men det var som om følelsen stadig var der. Nu har jeg været derinde i et halvt år. Jeg har både været til psykolog, snakket med mine venner, og snakket med min familie om det. Jeg føler mig ekstremt ensom, selvom jeg er sammen med folk hver eneste dag. Jeg har aldrig været en person der har svært ved at få venner, jeg har været på efterskole og har altid været meget social. Jeg føler jeg mangler at folk også spørger ind til mig, i stedet for at jeg altid er samtalestarter. Jeg mangler det VIRKELIGT. Jeg tænker hver dag over at jeg er ensom, selvom jeg endda har en kæreste som jeg har været sammen med i 2 år snart. Det er virkeligt hårdt, og jeg føler mig mærkelig. Jeg har læst diverse råd til ensomhed, og de fleste råd er at socialisere sig med andre – men jeg laver faktisk ikke andet end at være sammen med folk hele tiden (hvor jeg dog tager initiativet). Det skal dog siges at de giver udtryk for at de rigtig gerne vil, når jeg spørger. Desuden har det altid været sådan, at jeg skulle tage initiativet men det er først nu det går mig på. Det dræner mig for energi hver dag, og jeg ser mindre og mindre grund til at stå ud af min seng.

(Pige, 18 år)


Hej Pige på 18 år

Det er er rigtigt hårdt at føle sig ensom, derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og fortalt os om det. For det behøver du i hvert fald ikke gå alene med. 

Ensom i en mængde

Du har helt ret i, at man godt kan få råd om, at komme mere ud og møde flere mennesker, hvis man læser om ensomhed. Men som du så fint skriver, så kan man sagtens være ensom, selvom man er sammen med andre mennesker hele tiden. Så føler man sig ensom i mængden. Den følelse opstår typisk, hvis man ikke føler sig set og forstået af dem, som man er sammen med. Jeg tænker det også er det du oplever, når du skriver, at du mangler at folk spørger ind til dig? Og det er hammersvært, at gå rundt med den følelse. For hvordan søren får man lige brudt den onde cirkel. Men jeg vil prøve at komme med lidt forslag til dig. 

Du fik et chok 

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at du fik et kæmpe chok, da du begyndte på gymnasiet. For du landede i en klasse, hvor du ikke passede sammen med de andre. Det er bare mega uheldigt, når det går sådan. Og når man så også har været vant til, at det har været nemt at få venner, og lige har været på efterskole, hvor sammenholdet måske var super tæt, så giver det super god mening, at man kan komme til at føle sig rigtigt ensom. Måske har den følelse sat sig lidt fast i dig? For hvis man først har prøvet at være ensom, så husker ens krop det. Så vil kroppen hele tiden gå rundt og holde øje og være en lille smule nervøs for, at lande i endnu en situation, hvor den føler sig alene igen. For sådan en vi mennesker indrettet – vi er nogle flokdyr, der har brug for at føler, at vi hører til. Det har alle menneske brug for, og derfor giver det også super god mening, at du har det som du har det lige nu. Din krop er måske lidt ekstra sensitiv i øjeblikket, fordi du havde det hammersvært i den første klasse. 

Det kommer til at tage tid, før du er helt tryg igen ovenpå den dårlige oplevelse i den første klasse. Og det er hammervigtigt, at du passer lidt ekstra godt på dig selv imens og sørger for at gøre nogle ting, som giver dig energi, når du er alene. Det kan være at slappe af med fjernsyn og nattøj. Gå ture i skoven. Holde spadag. Dyrke motion. Hvad der normalt gør dig glad og giver energi. Det er mega svært at stoppe på efterskole og begynde i en gymnasieklasse og du har været nødt til at gøre det 2 gange i løbet af det sidste år. Det ville dræne selv den stærkeste person for energi. Så giv dig selv god tid til, at komme ovenpå igen. 

Din rolle har også styrke

Du har fået en rolle, som hende der starter ting og tager initiativ. Den har du faktisk haft rigtigt meget af dit liv, lyder det til. Og det virker til, at de andre sætter rigtig meget pris på dig og dine initiativer. Men du oplever samtidigt, at de andre ikke rigtigt tager initiativ og spørger ind til dig på samme måde. Det er mega irriterende, men jeg tænker også, at det har noget at gøre med, at de måske nyder lidt, at du tager initiativ til tingene og sørger for, at der sker noget? For det er jo en kæmpe styrke, at have et menneske som dig i sin klasse. En som tør tage initiativ og som finder på. Derfor kan det også være en god ide, at huske at rose dig selv lidt for at være sådan en, som går forrest. Der vil være andre i din klasse, som måske aldrig ville turde tage initiativet, der derfor er rigtigt glade for, at du tør. 

Snak med dine venner igen

Jeg tænker, at dine venner nyder rigtigt godt af, at du er sådan en, der tager initiativet. Men det er ikke sikkert, at de ved, at du rigtigt godt kunne tænke dig, at de også tog initiativet engang imellem. Vi mennesker er nemlig super gode til at lade som om, at vi har det fint, selvom der måske er noget, som går os på. Derfor tænker jeg også, at det kunne være en rigtig god idé, hvis du prøvede at snakke med nogle af dine venner om, hvordan du har det. Det kan være der er en enkelt eller to, som du er mere tryg ved end de andre. Så kan du prøve at tage fat i dem og snakke med dem om, hvordan du egentligt oplever at gå i gymnasieklassen. For det lyder til, at de andre sætter pris på dig og derfor vil de sikkert også rigtigt gerne have, at du føler dig glad og set i klassen. Men lige nu er initiativs-vægtskålen bare lidt for ulige fordelt til, at du har det godt. 

Det kan være svært at tage sådan en snak, fordi man hurtigt kommer til at føle sig super sårbar. Men måske kan du prøve at invitere en ven ud og gå en tur eller drikke en kop kaffe, så der er et godt rum til, at i kan få snakket sammen. Du kan også prøve at læse vores artikel om at snakke om svære ting med sine venner. For der står en masse gode råd til, hvordan man lige griber sådan en samtale an. Og det kan være rigtigt rart at have med i baghånden. På den måde vil du kunne få luft for dine oplevelser og bekymringer. Plus, at det at åbne op og vise sårbarhed overfor sine venner også tit er med til, at gøre ens venskab tættere. 

Snak med din kæreste 

Jeg kommer til at tænke på, om du har prøvet at snakke med din kæreste om, hvordan du har det? For hvis det er svært i gymnasiet lige nu, så kan det være en rigtig god idé, at få støtte fra dem, der holder af en. Jeg er næsten sikker på, at han rigtigt gerne vil støtte dig, når det bliver svært. Så kan i måske også aftale at lave nogle ting sammen i løbet af ugen, hvis det er muligt, så du kan få tankerne lidt væk fra gymnasiet, vennerne og ensomhed. Det kan være super rart at få sådan et frirum, hvor det handler om noget helt andet. 

Bliv ved med at snakke med dine forældre 

Selvom det måske ikke har hjulpet så meget, at snakke med dine forældre, så tænker jeg stadig, at det er en rigtig god idé, at blive ved med. For det kan være super godt, at få den støtte hjemmefra og have nogle, som kan lytte og passe på en, når det hele bare bliver lidt for meget. 

Hvis du lige nu sidder og tænker, at det orker du ikke, så kan jeg også anbefale Headspace. Headspace er en frivillig ungerådgivning, hvor man kan komme og snakke om det der fylder. De er ikke psykologer, men de er super søde og dygtige til at hjælpe. Og man kan være helt anonym. Det kan være en rigtig rar måde, at få et pusterum på. Der ligger en headspace i de fleste større byer, hvis du tænker, at det kunne være noget for dig. 

Det er mega hårdt, at opleve ensomhed. Men jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt for dig. Og så krydser jeg fingre for, at det snart kommer til at gå meget bedre med klassen, så du igen føler dig tæt med dine venner. 

De varmeste hilsner fra en Mindhelper