Jeg føler mig ensom og unormal. Jeg har det ikke altid sådan, men lige nu er jeg inde i en periode hvor det er sådan jeg har det. Jeg har fine veninder osv., men ingen tætte drengevenner hvilket jeg savner. Jeg føler mig unormal fordi jeg er 18 år og kun har kysset med 2. Jeg føler aldrig at der er nogen der interesserer sig for mig på den måde udover at jeg er fin at snakke med i skolen. Jeg har aldrig haft sex og det gør det nemt at komme udenfor en samtale med andre. Jeg føler mig unormal og utilstrækkelig, og jeg forstår ikke hvorfor der aldrig er nogen der synes særlig godt om mig. Jeg har mine bedste veninder, men jeg vil gerne have mere. Jeg kan ikke se for mig at det er noget der kommer til at ske i den nærmeste fremtid, og jeg er ved at være rigtig træt og ked af det over det. Hvad kan jeg gøre for at ændre min tankegang om mig selv. Inderst inde ved jeg godt at det er okay at være 18 år og jomfru osv., men det er ikke sådan jeg har det, og jeg ville ønske der for en gangs skyld var nogen der rent faktisk viste interesse overfor mig på den måde.

(Pige, 18 år)


Kære 18 årige pige

Du er inde i en virkeligt svær periode, hvor du har rigtigt mange svære tanker og følelser. Så jeg er rigtigt glad for, at du har valgt at skrive ind og dele dine tanker.

Du er ikke alene
At gå rundt og føle sig unormal og ensom er rigtigt hårdt. Og det er nogle rigtigt svære følelser at være i. Men der er faktisk rigtigt mange, der oplever at have det sådan i perioder. Specielt mens man er ung. Så du er langt fra alene om at have sådan. Men jeg forstår virkeligt godt, hvis det ikke er særligt sjovt for dig at have det sådan. Det allerbedste man kan gøre ved den slags følelser, er faktisk at snakke med nogen om, at man har det sådan. Det er ikke noget magisk trick, der får følelserne til at forsvinde helt. Men bare det, at man får sagt til nogen, at man faktisk går rundt og føler sig unormal og ensom, hjælper ofte til at få følelserne til at fylde lidt mindre.

Det er ikke unormalt
Jeg kan virkeligt godt forstå, at du kan komme til at føle dig unormal, fordi du ikke har haft sex endnu. Og kun har kysset med 2. For sex og fyre er bare noget, der fylder i rigtigt mange samtaler, når man er ung. Men du er langt fra alene om ikke at have haft sex, selvom du er fyldt 18 år. Det er forskelligt, hvornår man føler sig klar til at have sex. Og nogen føler sig bare senere klar til at have sex end andre. Og det er helt okay. Man skal nemlig tage tingene i sit eget tempo, så man passer på sig selv. Og ikke gør noget, man ikke har lyst til.

Viser du selv interesse?
Jeg lægger også mærke til, at du skriver, at der aldrig er nogen, der er interesseret i dig på den måde. Med “den måde” tænker jeg, du mener som kæreste eller flirt? Og jeg kan virkeligt godt forstå, at det kan være hårdt. For man kan nemlig hurtigt komme til at føle sig utilstrækkelig. Lidt som du også beskriver. Og det er bare ikke særligt sjovt at have det sådan. Men jeg kommer også til at tænke på, om du selv viser interesse den anden vej? Hvis man ikke selv viser, at man er interesseret, kan andre nemlig hurtigt komme til at tænke, at der ikke er nogen grund til overhovedet at prøve for eksempel at flirte. Fordi man jo netop ikke selv virker interesseret. Så prøv om du selv kan give udtryk for, at du er interesseret, hvis der er nogen, du godt kunne tænke dig at date. Det kunne for eksempel være ved at spørge ind til personen. Eller ved at give personen nogle komplimenter.

Udfordr dine negative tanker
Det lyder, som om noget af den her følelse af at være unormal kommer af, at du har en masse negative tanker om, at du for eksempel ikke har haft sex endnu. Er det rigtigt forstået? Hvis det er, kan man heldigvis selv gøre lidt for at bremse de negative tanker. Det kan man for eksempel gøre ved at udfordre dem. Det gør man ved at skrive sine tanker om sig selv ned. Og så giver man dem lige et kritisk tjek. Er det for eksempel rigtigt, at der aldrig er nogen, der er interesseret i dig? Eller er der faktisk nogen, der har vist interesse for dig på et tidspunkt? Når man udfordrer sine tanker på den måde, opdager man tit, at ens tanker faktisk meget sjældent har helt ret. Du kan læse mere om at udfordre sine negative tanker i den artikel, jeg har linket til.

Snak med dine forældre
Mit allerbedste råd til dig er at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Det fylder nemlig meget for dig, at du går rundt og føler dig ensom og unormal. Og det forstår jeg virkeligt godt, for det er nogle drønsvære følelser at have. Men du skal ikke gå rundt med de svære følelser helt alene. Det er nemlig alt for hårdt. Derfor skal du have fortalt dine forældre, at du går og føler dig ensom og unormal. Så kan dine forældre nemlig støtte dig, mens det er svært. Og alene det at have nogen at støtte sig op af, kan være en kæmpe hjælp i svære perioder. Fordi det ofte gør, at man kommer til at føle sig meget mindre alene. Hvis det er svært at få det sagt til dine forældre, kan du prøve at skrive det til dem i et brev. Det gør det nemlig tit lidt nemmere at få det sagt, fordi man så ikke behøver sige helt så meget selv.

Tag fat i Headspace
Som jeg skrev først, er det allerbedste, du kan gøre at snakke med nogen. Men nogle gange er det måske lidt nemmere at snakke med nogen, der slet ikke kender en. Hvis du har det sådan, kan du tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig en hel masse søde frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om det, der er svært for dig. De frivillige har snakket med rigtigt mange unge, der har haft mange forskellige problemer. Så der er ikke noget, der er for småt til Headspace. Og der er heller ikke noget, der er for stort. Du kan være helt anonym, hvis du helst vil det. Så du kan tryg tage fat i Headspace.

Jeg håber mit svar har hjulpet dig lidt. Og så krydser jeg fingre for, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. Så du kan komme til at føle dig lidt mindre unormal og ensom.

De bedste hilsner fra en Mindhelper