Hej
har lige været inde og læse om jeres symptomer på angst, da jeg har haft det mentalt dårligt i godt 2 år nu. Jeg bonger ud på alle symptomerne. Jeg vågner hver morgen med lidt morgenkvalme og svimmelhed, og har konstants svedige hænder. Jeg føler mig altid på vagt, og er meget urolig generelt. Men punktet omkring uvirkelighedsfølelsen var det punkt, som virkelig ramte mig. Nogen gange bliver jeg ramt af en uvirkelighedsfølelse, hvor jeg slet ikke kan finde hvem jeg er, eller hvor jeg er. Det er sindsygt ubehageligt, og efterlader mig i chok.
De fleste af disse symptomer er sikkert fordi, de sidste 3 år af mit liv har været i et hensynsløst narkomiljø. Men da jeg blev smidt ud hjemmefra, og boede et år i en lejlighed i et rigtig skidt kvarter fik jeg det virkelig dårlig. Jeg følte mig ikke sikker, da der var indbrud, og mange episoder med konflikter, bandelort, og alt muligt en 17 årig knægt ikke burde være vidne til. Jeg følte mig nedværdiget derover, fordi alle de andre i nabolaget var mindst 5 år ældre end mig, og jeg skulle virkelig tjene min respekt hos dem. Efter jeg er flyttet væk har jeg flashbacks, og jeg føler mit hoved sidder fast i lejligheden. Det er 10 måneder siden, har ikke snakket med nogen om det. Kan det være ptsd?
(Dreng, 18 år)
Kære dreng på 18
Det lyder som om, at du har det virkeligt svært i øjeblikket, og at du i løbet af de sidste par år har været udsat for nogle virkeligt ubehagelige oplevelser. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. Det er et rigtigt godt skridt i rigtige retning.
Kan det være PTSD?
For at svare på dit spørgsmål med det samme, så kan jeg ikke være sikker på, at det du oplever er PTSD. For at kunne stille den diagnose, så skal der være en professionel ind over – eksempelvis en læge. Det kan jeg desværre ikke gøre over brevkassen. Men de ting du beskriver minder om de samme ting, som folk der kæmper med PTSD også beskriver. Og derfor tænker jeg også, at det er super godt du har skrevet herind og søgt efter hjælp. Det lyder til, at angsten og uvirkelighedsfølelsen er meget voldsom for dig og rigtig ubehagelig. Derfor tænker jeg også, at det er virkeligt vigtigt, at du søger yderligere hjælp, så du kan få det godt igen.
Hårdt miljø
Det lyder til at have været et virkeligt skræmmende og utrygt miljø, du har været i de sidste par år. Jeg tænker, at du må have været så bange meget af tiden, og det må have været virkeligt svært at leve i. Hvis man oplever at være midt i så voldsomt miljø, hvor man konstant har været nødt til at være på vagt, så er kan det godt sætte sig i kroppen på en. Når man befinder sig i et hårdt miljø, så lærer kroppen ligesom, at den konstant skal være nervøs/angst, så den er klar til at forsvare sig, hvis der skulle ske noget. Og den indstilling kan godt blive siddende i kroppen, selvom man måske befinder sig et sted, hvor man ikke længere er i fare. Kroppen er ligesom i konstant stress og angst. Når man så lander et sted, hvor der er mere ro på, så kan kroppen godt få det, man kalder efterreaktioner. Det er reaktioner på meget voldsomme oplevelser, som kommer nærmest forsinket. Det kunne eksempelvis være flashbacks. Og det er helt vildt hårdt og rigtigt ubehageligt at opleve. Men der er ikke noget mærkeligt i, at du reagerer på den måde. Men det er rigtigt vigtigt, at man søger hjælp, hvis man oplever efterreaktionerne. For det er ofte sådan, at jo hurtigere man får hjælp, jo nemmere er det at komme sig. Og den form for efterreaktioner, som du beskriver er så voldsomme, at det kan være svært at skulle klare alene. Der er det vigtigt, at du får professionel hjælp, eksempelvis igennem en læge, psykolog eller anden rådgiver.
Snak med din læge
Mit bedste råd til dig er, at kontakte din læge hurtigst muligt. Din læge kan – sammen med dig – bedømme om det kunne være PTSD, du oplever, og så vil han/hun kunne henvise dig videre til en behandling, som kan være relevant for dig. Og hvis det ikke er det, så kan lægen være med til at finde ud af, hvad det ellers kunne være.
Bandemiljø
Du skriver, at miljøet var præget af konflikter, bander og narko. Men du skriver ikke så meget om, hvor stor en del du selv var af det, og om du stadigvæk er en del af miljøet. Hvis du er en del af et bandemiljø stadigvæk, så er der mulighed for at få hjælp igennem det der hedder Exit-programmet. Exit-programmerne er et hjælpetilbud til mennesker, som er/ har været tilknyttet et rocker/bande/kriminelt miljø, men som ønsker at komme ud af det. Der kan man få hjælp til at få sit liv til at fungere igen, og få en mentor tilknyttet som kan vejlede og støtte en. Hvis det er noget, som du har lyst til, så tænker jeg at det kunne være en god idé, hvis du prøvede at kontakte dem. Du kan altid bare ringe og høre dem ad, hvad det går ud på. Det er helt frivilligt.
Snak med nogle om det
Et andet rigtigt godt råd til dig er, at få snakket med nogle om, hvordan du har det. Hvis man går meget alene med sine hårde oplevelser og tanker, så kan det godt være med til at gøre dem værre. Derfor er det også en rigtig god idé, at søge støtte hos nogle andre også. Jeg kommer til at tænke på, om der er nogle i din omgangskreds, som du føler dig tryg ved. Det kunne være dine forældre, en søskende eller et andet familiemedlem. Det kunne også være en god ven eller veninde. Hvis du har nogle i dit liv, som du føler dig tryg ved, jamen så tænker jeg, at det kunne være en god idé, hvis du snakkede med dem. Så vil de kunne være med til at støtte dig, og hjælpe dig på vej i rigtig retning.
Du skriver jo, at du er blevet smidt ud hjemmefra. Og det tænker jeg må have været rigtigt svært. Derfor tænker jeg også, at der måske er nogle konflikter mellem dig og dine forældre? Hvis det er rigtigt, er det så nogle konflikter, som måske kunne løses? Nogle synes i hvert fald, at det kan være rigtigt rart at få ro på familiesituationen, og kunne få støtte hjemmefra i svære perioder. Hvis det er sådan du oplever det, så kan du overveje, om du har lyst til at snakke med dine forældre om det hele. Og hvis du mærker, at det er svært at snakke om, så kan du overveje at skrive til dem i stedet. Måske igennem et brev eller en mail. Det kan være en rigtig rar måde at begynde samtalen, fordi man har god tid til at få skrevet alt det, som er vigtigt.
Kontakt Offerrådgivningen
Et andet sted man også kan få hjælp er hos Offerrådgivningen . Offerrådgivningen er et tilbud til mennesker, som har været ofre eller vidner til voldsomme situationer og ulykker. Eksempelvis i forbindelse med kriminalitet. De tilbyder samtaler med deres frivillige, som kan støtte og hjælpe en godt på vej. Man kan yderligere få hjælp gennem mentorer og møder med rådgivere. Hos offerrådgivningen kan de også hjælpe en videre til de rigtige behandlingstilbud, hvis der er brug for det. Jeg kan varmt anbefale dem. De er rigtigt dygtige.
Når man har været en del af et rigtigt hårdt miljø, så er der ikke noget mærkeligt i, at man bliver præget af det. At det sætter sig i kroppen på en. Derfor er det også en rigtig god idé, at søge hjælp, så man igen kan få det godt. For det er for meget at skulle kæmpe med alene.
Jeg håber, at du har kunne bruge nogle af mine råd til noget, og at det har kunne inspirere dig lidt til at søge hjælp. For du fortjener at få det rigtigt godt igen. Jeg hepper i hvert fald på dig, og krydser fingre for, at du kommer ovenpå igen. Og det kommer til at gå super godt med dig.
De varmeste hilsner fra en Mindhelper