Hej Mindhelper
Jeg går i 1.g og jeg har det ikke vildt godt i min klasse. Dog er der en fyr, som jeg er begyndt at snakke ret godt med. Men efterhånden lagde jeg mærke til, at han havde noget der mindede om OCD-symptomer. F.eks. har han svært ved at gå uden at vaske hænder.
Han så også selv problemet i det, og har nu opsøgt hjælp.
Spørgsmålet er nu, hvordan jeg skal håndtere det? Indtil videre har jeg prøvet med lidt humor, hvor det har hjulpet når tilfældene ikke har været så slemme.
Jeg vil gerne vise, at han bare skal sige til, hvis der er noget jeg kan gøre, men samtidigt har vi jo ikke kendt hinanden i særligt lang tid og derfor er det også lidt svært…
(Pige, 17 år)
Kære pige på 17 år
Jeg er glad for, at du har fundet en fyr i klassen, du snakker godt med. Især hvis du ikke har det vildt godt i klassen. Men det kan virkelig være svært at vide, hvordan man skal håndtere andres problemer. Så det er godt, at du skriver herind og deler det!
Godt, at du er der for ham
For det første vil jeg sige, at det er rigtig godt, at du er opmærksom på hans symptomer. Og at du skriver herind viser også, at du bekymrer dig for ham og hans “helbred”, kan man sige. Det er helt vildt godt, at han har søgt hjælp. Så er det bare om at få støttet ham i det, så han bliver ved. Hvis det er OCD, kan det være en strid banan at slås med. Så hvis du er der, er det bare rigtig godt!
Vi har også en artikel om OCD, som du kan læse, hvis du vil have lidt mere viden om lidelsen. Det kan ofte være nemmere at være der for nogen, hvis man ved noget om, hvad personen bokser med (eller noget der ligner). I artikel står der også, hvad man kan gøre ved tvangstanker og tvangshandlinger. Den er mere rettet til ham, selvfølgelig. Så jeg synes, det ville være godt, hvis du kunne vise ham de to artikler. Det kunne måske hjælpe ham lidt i hans hverdag.
Håndtér symptomerne, som du gør, og snak med ham
Du spørger til, hvordan du skal håndtere hans symptomer. Også taget i betragtning at I ikke har kendt hinanden så længe. Jeg tænker, at det er meget individuelt. Du har forsøgt med humor. Det tænker jeg godt, at du kan fortsætte med, hvis han også er med på den. At bruge humor kan måske lette situationen, så symptomerne ikke virker så træls for ham.
Ellers er mit råd til dig, at du altid kan spørge ind til, hvordan det går med den hjælp, han får. Fx Kan han lide de personer, der hjælper ham? Hjælper det ham? Det viser omsorg og bekymring for ham. Og det er jeg sikker på, at han (næsten) ikke kan få for meget af.
Jeg kan godt forstå, at det kan være lidt svært at sige, at han bare kan komme til dig. Netop fordi I ikke har kendt hinanden i så lang tid. Men se, om du ikke kan få skrabet mod til at sige det til ham. Jeg tænker, at han kun kan blive glad for at høre det. Og så kan han selv vælge, om han vil tage brug af det, eller lade være. Men så ved han da i det mindste, at du er der for ham.
Tal med nogen om det
Jeg spekulerer på, om du har nogen, du kan vende det her med? Det kan være alle; forældre, søskende, lærer, veninder. Du kan spørge dem om, hvad de ville gøre, hvis det var dem. De kan også komme med gode råd til, hvad du kunne gøre i bestemte situationer. Og du vil altid kunne gå til dem, hvis der pludselig kommer noget op, du har brug for at snakke om.
Du nævner også i starten af dit brev, at du går i 1.g. Og at du faktisk ikke har det vildt godt i klassen. Det er også noget af et skift, når man starter på gymnasiet. Så udover dit spørgsmål tænker jeg, at det er godt at få snakket med familie og venner om det udfordrende skift. At det kan være svært, og at det kan tage tid at finde sin plads i det. Så snak endelig med dem om det, hvis det er noget, der fylder hos dig.
Jeg håber, at din ven snart får det bedre, så han ikke skal bokse med hans OCD-agtige symptomer.
De bedste hilsner fra Mindhelper
