Hej,

Jeg har altid været utrolig bange for mørke og alt hvad det bringer med sig, men voksede lidt fra det. Her på det seneste har jeg fået en meget pludselig frygt for at få søvnparalyse. Jeg har aldrig haft det, men er super bange for det. Det har resulteret i at jeg døjer en del med at falde i søvn, hvor jeg er nødt til at have lys tændt og en podcast kørende i baggrunden. Desuden bygger jeg mig også en lille “mur” af puder så jeg ikke kan se resten af værelset, i fald af at jeg skulle opleve det. Jeg får altid en tung følelse når det begynder at blive mørkt, fordi jeg ved at sengetiden nærmer sig. Det resulterer i, at jeg trækker tiden for at undgå at gå i seng. Jeg er sindssygt bange for måske i virkeligheden ikke at være alene på værelset. Desuden er det kun et problem når jeg sover hos min far.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre ved det, og føler ikke rigtig det er noget mine forældre kan hjælpe med, fordi hvad kan de gøre..?

Knus

(Pige, 18 år)

Hej Pige på 18 år

Det lyder super ubehageligt, at du er blevet så bange for at få søvnparalyse. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Man kan komme af med sin fobi

Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, du har fået det, man kalder en fobi for at få søvnparalyse. At have en fobi vil sige, at man der er en bestemt ting eller situation, som man er bange for. Det kunne for eksempel være højder, små rum eller edderkopper. Hvis du har lyst, kan du læse vores artikel om fobier i den artikel, jeg har linket til.  

Det er meget normalt at have en fobi, og de fleste mennesker oplever at få en fobi noget på et tidspunkt i deres liv. Men når ens fobi kommer til at fylde så meget, som den gør for dig, så det bliver svært for dig at gå i seng, så kan det være rigtigt træls. Heldigvis så behøver man ikke at acceptere sin fobi. Man kan nemlig godt komme af med sin fobi igen. 

Øv dig i at give slip 

Du skriver, at du for eksempel er begyndt at have lyset tændt, høre podcast og bygge en mur op af puder omkring din seng, når du skal sove. Det giver rigtigt god mening, at du gør sådan. For jeg tænker, at det er noget, du gør for at holde frygten for at få søvnparalyse lidt på afstand. Er det mon rigtigt? Når man gør sådan, så kalder man det også for sikkerhedsstrategier. Altså at det er nogle strategier, som man bruger for at få lidt tryghed i en situation, som man ellers er utryg i. 

Problemet med sikkerhedsstrategier er bare, at det kan blive en ond cirkel, hvor du kommer til at holde angsten ved lige. Det gør du, fordi du kommer til at bekræfte dig selv i, at det er farligt at opleve søvnparalyse – fordi du så kan komme til tænke, at hvis du for eksempel ikke bygger en mur af puder, så kommer du helt sikkert til at opleve søvnparalyse. Derfor skal du øve dig i langsomt at give slip på alle dine sikkerhedsstrategier, hvis du gerne vil et skridt tættere på at komme af med din frygt. Det kan du læse mere om, hvordan du kan gøre i vores artikel om eksponering. 

Er der noget anderledes hjemme hos din far?

Jeg lægger også mærke til, at du skriver, at frygten for at få søvnparalyse kun kommer hjemme hos din far. Derfor kommer jeg til at tænke på, hvordan det mon er hjemme hos din far i forhold til hjemme hos din mor? Føler du dig for eksempel generelt mere utryg eller usikker hjemme hos din far, end du gør hos din mor? Eller er der noget i din soverutine, som er anderledes hjemme hos din far i forhold til hjemme hos din mor? 

Nogle gange kan vores hjerner nemlig godt reagere på, at der er noget, som er lidt anderledes et sted i forhold til et andet. Og så kan man for eksempel opleve at få en fobi, som man kun har hjemme hos sin far uden, at man lige kæder det sammen med det, som er anderledes. 

Snak med dine forældre alligevel

Selvom du måske ikke føler, at dine forældre kan hjælpe dig så meget, så kunne det være en rigtigt god idé at snakke med dem om din frygt for at få søvnparalyse alene. For det er så vigtigt, at du ikke går alene med frygten, når den fylder så meget. For vi mennesker er nemlig ikke lavet til at klare alle de svære ting i livet selv. Vi er lavet til at have brug for hjælp, når der er noget, der fylder meget for os. 

Derfor hjælper det også rigtigt tit at snakke med nogen om, hvordan man har det. For selvom de måske ikke kan gøre så meget, så bliver ens tanker og følelser tit lidt mindre farlige af, at man får sat ord på dem. Hvis du har brug for lidt inspiration til, hvordan du kan starte samtalen, kan du læse vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting. 

Tag fat i Angsttelefonen

Du kan også altid tage fat i Angsttelefonen, hvis du har brug for at snakke med nogen om din frygt for at få søvnparalyse. Hos Angsttelefonen sidder der nemlig nogle dygtige rådgivere klar til at snakke med dig, som ved en masse som angst og fobier. Rådgiverne er vant til at snakke med børn og unge, som har en eller anden form for angst. Så de skal nok gøre deres bedste for at hjælpe så godt, som de kan.

Tag fat i din læge, hvis det bliver ved

Nogle gange kan fobier godt få så godt fat i en, at man kan få brug for noget professionel hjælp til at komme af med dem, fordi det er for svært at overvinde dem selv. Så hvis du bliver ved med at være så bange for at få søvnparalyse, at det forstyrrer din søvn, er det en rigtigt god idé at tage fat i din læge. Din læge er nemlig uddannet til at hjælpe også, når det er noget psykisk, som er svært. Og din læge kan for eksempel hjælpe dig videre til nogen, som kan hjælpe dig med af med din frygt for at få søvnparalyse. Det kunne for eksempel være en psykolog. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om din frygt for søvnparalyse, så du ikke skal gå med den alene.

De bedste hilsner fra en Mindhelper