”I dag har jeg en nogenlunde stabil hverdag. Jeg kommer ud til hesten, jeg passer min psykolog. Jeg skal ikke længere bare overleve. Nu kan jeg rent faktisk leve,” lyder det fra sønderjyske Stephanie.
For mange unge handler hverdagen om skole, sociale medier, kærester, venner og fritiden. Men Stephanie har en lidt anden historie. Da hun var lille, blev hun seksuelt misbrugt af sin morfar, der boede tæt på familien.
Det førte blandt andet til, at hun som ung teenager begyndte at skære i sig selv. En lærer blev bekymret og fik spurgt ind til Stephanies situation, og hun fortalte det hele.
”Der gik hul på bylden, og pludselig kom politiet, kommunen og ungdomspsykiatrien hjem til os,” husker Stephanie.
Indlagt flere gange
Hendes morfar blev dømt af fire omgange – to gange i byretten og to gange i landsretten – og han fik en dom på fængsel i to år og tre måneder. Dommen fik morfaren til at begå selvmord, men Stephanie fik det ikke bedre efter hans død.
Stephanies morfar fik også et tilhold. Et tilhold betyder, at personen ikke må kontakte dig, følge efter dig eller henvende sig til dig personligt, mundtligt eller skriftligt.
”Jeg husker ham stadig som ”gode og hyggelige morfar” også. Så det har været svært, for jeg kan ikke bare hade ham.”
Hun har fået diagnosen PTSD (posttraumatisk stress disorder), som en anden reaktion på overgrebene, og hun har været indlagt af flere omgange på psykiatriske afdelinger.
Fik hjælp af specialist
Stephanie bor i Sønderborg, hvor hun har fundet en psykolog med speciale i PTSD. Hun har i løbet af de seneste 10 år set mange både gode og dårlige sider af systemet. Hendes bedste råd til andre i behandling er at stå fast på det, der er godt for dem.
”Man må gerne byde ind med sine egne forslag og alternativer. For mig var det for eksempel vigtigt at få en god psykolog, da jeg ellers ikke ville nå derhen med mit liv, som jeg gerne ville.”
Stephanie har det meget bedre i dag. Noget af det, der har hjulpet allermest er hendes dyr.
”Jeg låner en hest og rider meget, og så har jeg min dejlige hund Abbey. Nu er jeg er tvunget til at komme ud at gå en tur hver dag. Selv når jeg har en dårlig dag, skal hun luftes. Min hund er det bedste, der er sket for mig.”
Vil hjælpe andre
I takt med at Stephanie har fået det bedre, er hun begyndt at holde foredrag om PTSD og selvskade. Hun er Ung-ambassadør for PsykInfo og vil bryde tabuet om psykisk sygdom.
”Nogen har brug for det, jeg fortæller. For eksempel er der pårørende, der fortæller mig, at de nu forstår det hele meget bedre. Det gør mig glad.”
Stephanie har ikke skåret i sig selv i et par år. Men hendes PTSD går ikke væk, så den har hun måtte lære at leve med.
”PTSD er en slags hjerneskade, så jeg kan ikke blive rask, men jeg kan lære at leve med sygdommen. Jeg har nogle redskaber, der hjælper mig. For eksempel at gå med min hund og komme ud til hesten. Jeg styrer min sygdom mere, end den styrer mig.”
Om Stephanie:
- Er i 20’erne.
- Blev seksuelt misbrugt af sin morfar fra hun var lille.
- Morfaren blev stillet for en dommer, men endte med at tage livet af sig selv.
- Misbruget førte blandt andet til en spiseforstyrrelse, selvskade og PTSD.
- Er ung-ambassadør fra PsykInfo.
- Har en drøm om at blive socialrådgiver.
