Øvelse
Prøv 5-4-3-2-1-øvelsen, når tankerne stikker af
Flyt opmærksomheden til dine omgivelser
Hvis tankerne løber afsted med dig, og uroen begynder at fylde, kan du bruge 5-4-3-2-1-øvelsen. Den hjælper dig med at flytte opmærksomheden fra tankemylderet tilbage til der, hvor du er.
Øvelsen går ud på, at du bruger dine fem sanser til at lægge mærke til ting omkring dig. Du skal gå på jagt i dine omgivelser og finde:
- 5 ting, du kan se
- 4 ting du kan mærke
- 3 ting du kan høre
- 2 ting du kan lugte
- 1 ting du kan smage
De vigtigste pointer
- 1. Øvelsen flytter dit fokus fra uro og tankemylder til det sted, du er lige nu
- 2. Du bruger dine sanser til at lægge mærke til ting omkring dig
- 3. Øvelsen minder dig om, at du ikke behøver at tro på dine tanker
Hvordan virker øvelsen?
Når du retter opmærksomheden mod dine omgivelser, får tankerne mindre plads. Derfor kan øvelsen give dig en pause fra tankemylder og uro.
Samtidig viser den dig noget vigtigt: Du behøver ikke følge med alle dine tanker eller tro på dem.
Øvelsen træner dig også i at flytte fokus væk fra uroen i kroppen og over på det, der sker omkring dig. Det kan hjælpe dig med at finde lidt mere ro og være mere til stede der, hvor du er.