Har du også svært ved at falde i søvn?

Kører tankerne i ring, når du rammer hovedpuden? Skal du pumpe systemet op med energidrik for at overleve skoledagen?

Her på siden får du gode råd og øvelser, når du har svært ved at sove.

Simon Krohn guider dig gennem en beroligende øvelse, når du skal sove.

Prøv vores mest populære øvelse til at falde i søvn

Hvad fylder hos dig?

Hvor skal du lige starte? Vælg, hvad der fylder for dig, så håndplukker vi godt indhold til dig.

Vælg her, så plukker vi indhold til dig.

Din hjerne gør dig til b-menneske

Føles det umuligt at falde i søvn? Og hader du vækkeuret om morgenen? Det er der en ret god biologisk forklaring på.

I puberteten rykker din døgnrytme sig nemlig, sådan at du først bliver søvnig senere på aftenen og har svært ved at vågne tidligt.

Så hvornår er din hjerne egentlig klar til at sove? Se med her …

VIDEO · 01:49

Over halvdelen sover for lidt

Med sådan en døgnrytme og tidlige morgener på skole, uddannelse eller job, er det derfor ikke så mærkeligt, hvis du sover for lidt og tit føler dig træt.

Og det er du langt fra alene om.

For tal fra Statens Insitut for Folkesundhed viser, at over halvdelen af de 16-24 årige sjældent sover nok til at føle sig udhvilede. 

58 % af unge mellem 16-24 år får ikke tit nok eller aldrig søvn nok til at føle sig udhvilet.

Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen "Hvordan sover du?" fra 2024. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
 
 

Thor: “Jeg får sådan mega tankemylder”

Spild af tid at sove?

Nej, slet ikke.

Søvn er mega vigtig for dig. For når du sover, bliver hjernen vasket ren, kroppen restituerer, og dine drømme hjælper med at bearbejde dagens indtryk.

Det lyder meget fornuftigt og måske lidt kedeligt. Men se selv med her, og bliv overbevist.

VIDEO · 02:03

Alle har søvnløse nætter

Hvad så, når stressen over ikke at kunne falde i søvn rammer? Så husk på, at du ikke kan tvinge dig selv til at sove. Men du kan faktisk skabe nogle gode betingelser for at falde i søvn. 

Og hey, det er helt normalt at sove dårligt eller sove for lidt engang i mellem. Det sker for os alle sammen.

Søvnen skal nok finde dig igen.

Afstemning

Hvad er den største forhindring for, at du sover nok?(Påkrævet)