Jeg vil gerne kunne snakke med folk uden at blive nervøs

Det lyder som om, der er et par ting, der fylder for dig lige nu. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Og jeg vil prøve at svare på dine to spørgsmål, så godt som jeg kan.

Hænger det mon sammen?

Du starter med at spørge, hvad man gør, hvis man er virkeligt ked af det. Men du skriver ikke, om det er dig selv, der er ked af det. Ud fra resten af dit brev får jeg dog det indtryk, at det er dig, der er virkeligt ked af det. Er det rigtigt forstået? Det er rigtigt hårdt, når man går rundt og føler sig virkeligt ked af det. Men det er helt normalt at føle sig ked af det i en periode. Også selvom man måske ikke helt kan finde ud af, hvad det handler om. Men hvis man er ked af det, så handler det tit om, at der er noget, der er svært for en. Og som man måske går og er ked af, også selvom man måske ikke lige har tænkt over det.

I den anden del af dit spørgsmål skriver du faktisk om noget, der lyder ret svært for dig; nemlig at snakke med andre mennesker. Derfor kommer jeg til at tænke på, om det ville give mening for dig, hvis din ked-af-det-hed hang sammen med det? Det ville i hvert fald give god mening. Men uanset hvad, så er det at snakke med nogen om det, det allerbedste man kan gøre, hvis man går rundt og er ked af det. Så kan den man snakker med nemlig hjælpe en med at finde frem til, hvad man går rundt og er så ked af. Og de kan hjælpe en med at finde ud af, hvordan man kan få det bedre igen.

Det er helt normalt

Du skriver, at du bliver vildt nervøs, når du skal snakke med andre. Og det giver faktisk rigtigt god mening. For det kan være mega svært at være den, der skal tage kontakt til andre og starte samtalen. Når man gør det, så er der nemlig en risiko for, at man kan blive afvist. Og den tanke er der ikke nogen, der synes er særligt sjov. Så det er faktisk helt normalt, at du bliver nervøs, når du skal starte en samtale med et andet menneske. Det er nemlig noget, som langt de fleste oplever ind imellem. Nogen oplever det selvfølgeligt mere og i flere situationer end andre, men det er slet ikke unormalt at have det sådan, som du har det.

Øv dig

Den allerbedste måde at blive bedre til noget, som man synes er svært, er ved at øve sig i det. Så selvom det er mega svært for dig så prøv at øv dig i at snakke med andre. Jo flere gange du øver dig, jo nemmere bliver det nemlig. Og jo nemmere det bliver, jo mindre nervøs vil du nok også blive. Det er lidt ligesom at lære at cykle. I starten er man måske lidt nervøs og usikker på, om man kan finde ud af det, fordi man ikke har prøvet det så mange gange før. Men jo flere gange man øver sig, jo nemmere bliver det. Og man får også flere og flere gode oplevelser med at cykle, fordi man bliver bedre til det. Derfor bliver man også mindre og mindre nervøs for, om man kan finde ud af det. 

Men ligesom man som regel også cykler med støttehjul som hjælp i starten, så kan du også starte med at øve dig i situationer, hvor der måske allerede lidt er en åbning. Det kan for eksempel være, at I skal lave gruppearbejde ovre i skolen, og der er en gruppe, der mangler et medlem. Så kan du jo øve dig ved at spørge, om du må være med hos dem. Og når man skal lave gruppearbejde, så har man for det meste fået en opgave, man skal løse. Så det kan være lidt nemmere at finde på noget at sige, fordi man altid kan snakke om den opgave, man skal løse. 

Hvis det er for svært

Der er nogle mennesker, der oplever at få social angst. De har det tit så svært ved at skulle snakke med andre, at de helt prøver at undgå steder og situationer, hvor de skal det. Og den her nervøsitet fylder så meget, at den faktisk går udover deres hverdag, fordi der er nogle ting, de ikke kan mere, som de plejede at kunne. Hvis du kan genkende noget af det, kan du prøve at læse vores artikel om social angst. Man kan sagtens have nogle af tegnene fra artiklen uden, at det betyder, at man har social angst. Men hvis du kan genkende mange af tegnene, og det har stået på rigtigt længe, så er det vigtigt, du snakker med nogen om det. For så er det uanset hvad et tegn på, at der er noget, der er rigtigt svært for dig. Og uanset om det er social angst eller ej, så kan du godt få det godt igen. Nogle gange kræver det bare lidt hjælp fra andre. 

Snak med nogen

Jeg har faktisk allerede taget hul på mit bedste råd til dig et par gange i løbet af mit svar. Mit bedste råd til dig er nemlig, at du skal snakke med nogen om, hvordan du har det. Det lyder nemlig som om, der er en del ting, der er svære for dig for tiden. Og sådan skal du ikke gå rundt og have det alene. Det skal du have snakket med nogen om. Sådan så du kan få noget hjælp til at få det godt igen. Det allerbedste ville være, hvis du kunne snakke med dine forældre. Jeg gætter nemlig på, at det er dem, der er tættest på dig. Så det er også dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig. Samtidigt er jeg også næsten sikker på, at dine forældre rigtigt gerne vil vide, at du har det svært, så de kan hjælpe dig. Fordi de holder af dig og vil dig det allerbedste.

Du er altid velkommen i Headspace

Hvis der ikke er nogen omkring dig, som du kan snakke med, så kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace er du nemlig altid velkommen, hvis du har det svært og har brug for nogen at snakke med. Der sidder altid nogle super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig i Headspace, og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder for dig. Der er nemlig ikke noget, der er hverken for småt eller for stort hos Headspace. Du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Tag fat i Livslinien, hvis du har selvmordstanker

I den første del af dit brev skriver du også noget om at have lyst til at forsvinde eller at være usynlig. Jeg bliver lidt i tvivl om, om det er et udtryk for, at du har selvmordstanker. Det er helt normalt at opleve selvmordstanker, hvis man har det svært. Men det er et udtryk for, at det gør rigtigt ondt indeni – så ondt at døden kan komme til at føles som den eneste mulighed for, at man kan få det til at holde op. Men det er det ikke. Der er rigtigt mange andre muligheder også. Så det er mega vigtigt, at man ikke går alene med det, hvis man har selvmordstanker.

Derfor laver jeg lige et link til Livslinien. Dem kan man nemlig altid tage fat i, hvis man har selvmordstanker. Og det er nogle mega dygtige frivillige rådgivere, der sidder klar til at snakke med en. Man kan være helt anonym hos Livslinien, hvis man helst vil det. Hvis du ikke har selvmordstanker, så kan du bare ignorere det her afsnit. Men hvis du nogensinde føler, at du har brug for at snakke med dem, så skal du endelig bare gøre det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at det du tager med dig fra mit svar er, at du skal have snakket med nogen. Så du ikke går rundt og har det sådan her helt alene. Og så du kan få noget hjælp til at få det bedre.