Hej.

Jeg skriver ind, fordi jeg har mange problemer, psykisk 🙁
Jeg går tit og føler mig rigtig tom og ensom, det bliver værre og værre – men det værste er, at jeg har mange bekymringer. Det kan være lige fra ”hvad hvis jeg ikke får en god dag i morgen” til ”hvad nu hvis jeg aldrig bliver gift eller får børn”, eller ”hvad nu hvis jeg aldrig får en uddannelse/et job jeg er glad for”. Det er rigtig hårdt, og jeg kan godt forstå, hvis man tænker, at det er da for tidligt at tænke på den slags, når jeg ’kun’ er 18. Jeg kan bare ikke selv styre det. Det kan også være en bekymring som ”hvad nu hvis jeg ikke finder noget sted at holde nytår næste år”. Jeg kan ikke selv styre det og det er bare bekymringer som kommer, i løbet af MANGE gange på en dag.
Jeg tror også, at jeg har lavt selvværd. Jeg føler ofte, at jeg ikke er god nok, tror ikke på mig selv og kan ikke stoppe med at tænke på, hvad andre nu tænker om mig. Det påvirker mig så meget. Jeg har det meget værre indeni, end det lyder.
Jeg har haft det skidt gennem en længere periode og jeg har været til lægen og få henvisning til psykolog og psykiatri, men jeg synes, at psykiatri lød for ’voldsomt’, og tænkte, at jeg ville starte med psykolog. Ham har jeg været til, jeg synes bare det er rigtig svært, føler faktisk ikke rigtig, at det kommer til at hjælpe, jeg er godt klar over, at jeg nok bare skal give det en chance. Jeg er bare bange for, at jeg aldrig skal få det bedre, og altid gå med det her lorte selvværd og være så ’psykisk ustabil’, for ja, så finder jeg da aldrig en kæreste eller får en ordentlig fremtid. Det er så hårdt at tænke på og det gør mig så ked af det. Ofte, kan jeg også bare sidde inde på mit værelse, i min seng og bare lige pludselig bryde sammen, fordi jeg føler mig TOM, ENSOM indeni, ANDERLEDES og ikke god nok :(. Noglegange kan jeg også bare blive irriteret ud i det blå, over en plante der står irriterende eller whatever. Eller hvis jeg er blevet uvenner med nogle, eller nogle har såret mig, kan jeg blive så vred og ked af det, at jeg får en følelse af, at jeg ikke kan være indeni mig selv.
Lige nu, ved jeg ikke hvordan jeg skal få det bedre psykisk og jeg er så bange for, at jeg aldrig får det.. Hvis det er en sygdom jeg har, hvor jeg bare er psykisk ustabil, og der ikke kan gøres noget ved det.
Det er rigtig hårdt at have det sådan her.

Mvh. C – og tak fordi i er her for at hjælpe.

(Pige, 18 år)

Kære C

Det lyder som om, der er en hammer masse ting, der er svært for dig for tiden. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Det kan blive bedre

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er super hårdt at have det, som du har det lige for tiden. For du kæmper med en hammer mange svære tanker og følelser. Og jeg tænker, at hvis du spurgte verdens stærkeste mand, så ville han også synes, at det var super svært at have det, som du har det. Når man har det rigtigt svært, så er det helt normalt at blive bange for, om det mon nogensinde bliver bedre. Specielt hvis man har haft det svært i en lang periode, for så kan det måske også være svært at huske, at det nogensinde har været anderledes. Men det kan heldigvis godt blive bedre. Og du har allerede taget et kæmpe skridt i retning af at få det bedre ved at gå til lægen og bede om hjælp.

Jeg kan også godt forstå, du er bekymret for, om det kommer til at hjælpe at gå til psykolog. Det er helt normalt at have det sådan lige, når man starter i behandling. For så er man måske bare super desperat og vil bare gerne have det til at blive bedre med det samme. Men selvom det kunne være rart, så hjælper psykologhjælp ikke med det samme. Det er en proces og et arbejde, der tager tid. Derfor handler det også om at give psykologen en chance for at hjælpe, som du også selv skriver. For det kan godt være, at der måske går noget tid, før du rigtigt kan mærke forskellen. Men forhåbentligt begynder det at hjælpe efter noget tid.

Øv dig i ikke at lade bekymringerne fylde

Jeg synes slet ikke, at dine bekymringer lyder fjollede. For du er på et tidspunkt i dit liv, hvor du snart er ved at være klar til at skulle ud og stå på egne ben, og så er det helt normalt at komme til at bekymre sig om, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Som du også selv så fint skriver, så kan du ikke styre dine bekymringer. Tanker er nemlig noget, der der kommer og går, som de har lyst til uden, at man selv kan styre det. Men man kan godt øve sig i ikke at give bekymringerne en hel masse opmærksomhed og på den måde få dem til at fylde lidt mindre.

Det kan man for eksempel gøre ved at øve sig i at bruge mindfulnessøvelser. I mindfulness øver man sig nemlig i bare at lade sine tanker komme og gå uden at forholde sig så meget mere til dem. Hvis du har lyst at prøve det af, kan du kigge i vores artikel med mindfulnessøvelser. Det kan godt tage lidt tid at blive god til mindfulness så lad være med at give op, hvis det er svært i starten. Det er helt normalt. Hvis du har lyst til det, kan du også kigge i vores artikel med gode råd til dig, der er alt for bekymret. Det kan også være, der er nogle tips og tricks i den, der kan hjælpe dig.

Snak med nogen

Jeg kommer til at tænke på, om du mon har snakket med nogen om, hvordan du har det? Hvis ikke du har det, så tænker jeg nemlig, at det også kunne være en rigtigt god idé. Når man går alene med en hel masse svære tanker og følelser, så kan man nemlig godt komme til at føle sig rigtigt ensom. For så er man jo på en måde alene i verden om at skulle klare sig igennem alt det svære. Men hvis man snakker med nogen om, hvordan man har det, så er man lige pludseligt ikke alene mere. Så er der nogle omkring en, der kan hjælpe og støtte en, mens man har det svært. Derfor tænker jeg, at det måske kunne hjælpe lidt på din ensomhedsfølelse at få snakket med nogen.

Det er ikke så vigtigt lige hvem, det er, du snakker med. Det vigtigste er bare, at det er en person, som du er tryg ved, og som plejer at være rigtigt god til at lytte til dig. Det kunne for eksempel være dine forældre, en rigtigt god lærer eller måske en helt tredje person. Hvis det er for svært for dig at skulle starte samtalen, så kan du skrive de ting ned i et brev, som du gerne vil have sagt. Og så kan den person, du gerne vil snakke med læse brevet og snakke med dig om det bagefter. Det kan nogle gange gøre det lidt nemmere at få startet snakken op, fordi du så ikke selv skal sige så meget.

Fortæl din psykolog om dine bekymringer

Det lyder som om, du allerede har været af sted til psykolog. Derfor kommer jeg til at tænke på, om du mon har delt de bekymringer, du har om, at det ikke kommer til at virke med psykologbehandling? Hvis du ikke har det, så synes jeg nemlig, du skal gøre det. Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det lyder lidt grænseoverskridende. For det er måske normalt ikke lige en tanke, man deler med den person, der skal forsøge at hjælpe en. Men jeg tænker, at din psykolog sagtens kan tåle, at du deler de tanker med ham. Og hvis du gør det, så kan I få snakket sammen om, hvordan forløbet kommer til at blive. Samtidigt kan din psykolog også hjælpe dig med at håndtere de bekymringer, så de ikke kommer til at fylde så meget.

Du har det hammer svært for tiden. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Om ikke andet så håber jeg i hvert fald, at du kan tage lidt håb på, at det sagtens kan blive godt igen med dig fra mit svar. Jeg tror i hvert fald på det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper