Hej 🙂
Jeg er en dreng på 20 år som har det psykisk svært, jeg er begyndt at få tanker om at skade mig selv eller andre.
Det er for det meste mine forældre eller Venner det drejer sig om. Men også nogle gange tilfældige mennesker.
Jeg synes det er meget skræmmende at have de tanker fordi det påvirker min adfærd.
Hvad kan jeg gøre ved dette og hvor kommer de tanker mon fra
Venlig hilsen
M
(Dreng, 20 år)
Kære M
Det lyder som nogle rigtigt svære og tunge tanker, som du går rundt med. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er et tegn på, at du rækker ud efter hjælp. Og det er første skridt på vejen til at få det bedre.
Til at starte med vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at jeg har slettet dit navn. Det er kun for, at jeg er sikker på, at der ikke er nogen, der kan genkende dig ud fra dit spørgsmål.
Der er langt fra tanke til handling
Det lyder som nogle rigtigt ubehagelige tanker, du er begyndt at få. For det er rigtigt skræmmende, når man begynder at få tanker om at skade sig selv eller andre. Men det er faktisk heller ikke unormalt at have sådan nogle tanker. Der er for eksempel mange, der har oplevet at få en tanke om, at man bare lige kunne dreje rettet til den ene side på bilen, hvis man ville ende det hele. Også uden, at man egentligt har selvmordstanker.
Men det kan føles rigtigt ubehageligt og skræmmende, hvis man begynder at få en masse af sådan nogle tanker. Specielt hvis de også handle om, at man kunne komme til at gøre skade på andre. Og man kan måske blive bange for, at man kommer til at reagere på dem. Men der er heldigvis rigtigt langt fra at have tankerne til faktisk at handle på dem. Det er faktisk de færreste af dem, der har tanker om at skade andre eller sig selv, der handler på de tanker. Og når du er bange for tankerne og synes, at de er skræmmende, så er det et godt tegn. For det betyder, at du ikke har lyst til at handle på dem. Men jeg kan godt forstå, det ikke er særligt rart at gå rundt med de tanker.
Hvordan påvirker dine tanker din adfærd?
Du skriver, at det påvirker din adfærd, at du har dine tanker. Men du skriver ikke, hvordan det påvirker din adfærd. Derfor bliver jeg lidt nysgerrig på, hvad det er, du gør, når du får de her tanker? Prøver du for eksempel at undgå at være i situationer, hvor du kan komme til at skade dig selv eller andre, når du får de her tanker? Eller kommer du faktisk til at tage nogle små skridt imod at handle på dem? For det er for eksempel helt normalt, at man begynder at undgå situationer, hvor man kunne komme til at skade andre eller sig selv, når man har sådan nogle tanker. Det gør man, fordi man forsøger at passe på sig selv og andre omkring en.
Men det kan begrænse en rigtigt meget, hvis ens tanker påvirker en på den måde. Og som du selv skriver, så kan det også være rigtigt skræmmende at opleve, at ens tanker begynder at påvirke ens adfærd. Derfor er det allervigtigste, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. For de her tanker skal du ikke gå alene med. Dem skal du have delt med nogen, så du kan få hjælp til, hvordan du skal håndtere dem.
Snak med nogen
Jeg tog råd på mit bedste og vigtigste råd til dig i afsnittet ovenover, og det er, at du skal snakke med nogen om de her tanker. For det er nogle super tunge tanker, og de er alt for svære til, at du skal gå med dem alene. Jo mere man går alene med sine tanker, jo mere kan de nemlig få lov til at bygge sig op og komme til at blive mere og mere skræmmende. Men når man deler sine tanker med andre, så finder man tit ud af, at de ikke er helt så farlige, som man selv følte.
Jeg ved godt, det kan føles rigtigt svært at dele sine tanker med andre, når det er nogle rigtigt skræmmende tanker, man går rundt med. For måske kan man blive bange for, hvad andre tænker om en, hvis man deler sine tanker. Men de fleste mennesker vil rigtigt gerne lytte til en og hjælpe en, hvis man kommer til dem. Faktisk bliver de fleste faktisk rigtigt glad for, at man turde dele sine tanker med dem, fordi det viser dem, at man har tillid til dem.
Derfor tænker jeg også på, om der mon er nogen i nærheden af dig, som du har ekstra meget tillid til, som du kan snakke med? Det kunne for eksempel være dine forældre, en rigtigt tæt ven eller måske et andet familiemedlem, som du er rigtigt tæt med. Hvis det er for svært for dig at fortælle om det ansigt til ansigt, så kan du prøve at skrive det i et brev til den, som du gerne vil snakke med. Så kan de læse det og snakke med dig om det bagefter dig. Det kan nogle gange gøre det lidt nemmere, fordi du så ikke behøver at styre samtalen så meget selv.
Snak med din læge
Det er rigtigt svært for dig, at du kæmper med de her tanker. Og det lyder som om, det påvirker dig rigtigt meget. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at du snakker med din læge om det. Din læge er nemlig også uddannet til at hjælpe dig, når der er noget psykisk, der er svært. Og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om der eventuelt er noget mere, end de her tanker, der driller dig. Og så kan din læge også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp henne. Det kan være rigtigt svært at gå til lægen, når man har det svært. Men din læge har snakket med mange mennesker, der har haft det rigtigt svært. Så han eller hun er vant til det og skal nok hjælpe dig så godt, som han eller hun kan. ‘
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om de her tanker. Så du ikke skal gå alene med dem, og så du kan få nogle hjælp til at håndtere dem.
De bedste hilsner fra en Mindhelper