Jeg er bange for at fortælle min familie om overgrebet

Hvor er jeg glad for, at du har skrevet herind. Det er en rigtigt hård opelvelse, du har med i bagagen, og den skal du ikke gå alene med. 

Først og fremmest skal du vide, at jeg synes det er super sejt, at du har skrevet herind. Det lyder til, at det er rigtigt svært for dig at snakke om de her oplevelser, og jeg er sikker på, at det har krævet rigtigt meget mod af dig at fortælle om det. Godt klaret! Det er et super godt skridt i retning af at få det bedre.

Det er normalt at blive påvirket 

Du skriver, at du har fået ar af oplevelserne, og du nu mærker, at du føler dig tom og følelsesløs indeni. Selvom det måske lyder mærkeligt, så er det ikke unormalt, når man har været udsat for de ting, som du har. Det du beskriver, at din fætter har gjort, kalder man også et seksuelt overgreb, og det er ulovligt. Det er aldrig okay at overskride andres grænser, særligt ikke børn, som ikke ved, hvad de går ind til. 

Som du selv så fint skriver, vidste du jo ikke, at det var forkert. For hvor søren, skulle du vide det fra, når du kun var 6-7 år. Det var heller ikke dit ansvar at vide, at det var forkert. Det var din fætters ansvar at lade dig være i fred. Derfor kan jeg også sagtens forstå, hvis du synes det er rigtigt svært at gå rundt og holde på den her hemmelighed. Og det fortjener du heller ikke at blive ved med.  

Du skriver ikke, hvor gammel din fætter var, da det skete. Men det lyder til, at han måske har været ældre end dig? Kan det passe? Når din fætter har fortalt dig, at du ikke må sige det videre, så er det fordi, han godt ved, at det ikke var i orden at udsætte dig for de her ting. Men derfor er det også ekstra vigtig, at du får fortalt nogen om, hvad der er sket. For det er alt for voldsomt til, at du skal bære på den byrde helt alene. Det er der ingen mennesker, som vil kunne holde til i længden. Og du skylder ikke at holde på den her hemmelighed for din fætter. 

Når man skal fortælle nogen om det

Det kan være rigtigt svært og grænseoverskridende at fortælle andre om, at man er blevet udsat for et overgreb. Der er mange, som har været udsat for overgreb, der beskriver, at de følte skam og havde svært ved at få tingene fortalt. Enten fordi de var bange for, at de andre ikke ville tro på dem. Eller måske fordi, at det var svært at vide, hvad der ville komme til at ske. Derfor er det helt normalt, hvis du er bange for at få det sagt. Men det er vigtigt at du ved, at det her aldrig var din skyld. Derfor er det også helt okay, at du får det fortalt, så du kan få hjælp til at komme ovenpå igen. Det fortjener du. 

Fortæl det til dine forældre

Hvis du er tryg ved at snakke med dine forældre, så kan du overveje, om det kunne være en rar måde for dig at få støtte og hjælp til at håndtere følelsen af tomhed. Selvom dine forældre måske bliver lidt chokerede til at starte med, så vil de sikkert rigtigt gerne hjælpe og støtte dig, så du kan få hjælp til at komme ovenpå. De vil måske også kunne hjælpe dig med at finde en professionel, som kan hjælpe dig med at håndtere de tunge følelser, som er kommet på grund af overgrebet.  Det kan være rart at have støtte hjemmefra. Du kan læse vores guide til at snakke med forældre om svære ting. Der er lidt gode tips til, hvordan man kan gribe svære samtaler an. 

Hvem kan du ellers snakke med 

Jeg ved godt, at det kan være rigtigt svært, at fortælle sin familie om sine oplevelser. Hvis det vil være rart for dig, så ved jeg, at der er nogle andre, som du vil kunne snakke med først. De vil også kunne hjælpe dig med at finde en rigtig god måde at få snakket med dine forældre, hvis du har brug for lidt støtte til det. Der er flere forskellige steder, du kan få hjælp, så her er nogle bud til dig. Jeg håber et af dem, vil give mening for dig. 

Center for Seksuelt Misbrugte 

Der findes det, som hedder Center for Seksuelt Misbrugte – CSM. De hjælper mennesker, som har været udsat for overgreb i barndommen. De er eksperter i lige netop det, og hvordan man kan blive påvirket senere i livet. Dem må du altid kontakte. Der vil du kunne få flere forskellige typer af hjælp, som du aftaler med CSM. Du kan for eksempel starte med at kontakte deres anonyme chatrådgivning. Der sidder nemlig nogle mennesker klar til at hjælpe og svare på alle de spørgsmål, som du kunne have. De er super søde og helt vant til at snakke med unge, som har været udsat for overgreb. Og du kan altid sige nej tak eller slukke for chatten, hvis du mærker, at det bliver for meget for dig. 

Headspace 

Du er også altid velkommen til at tage fat i Headspace. Headspace er en gratis, anonym ungerådgivning, hvor man kan komme og snakke om det, der fylder hos en. Intet problem er for stort eller småt i Headspace. Deres frivillige er super søde, og de skal nok gøre deres allerbedste for, at det bliver en rigtig rar oplevelse for dig. Så kan i eventuelt også snakke om, hvordan du kan få tingene sagt til dine forældre på en måde, som er rar for dig.

Tag en tur til lægen 

Jeg tænker også, at du kan tage en tur til lægen og fortælle om, hvordan du har det. For lægen kan hjælpe en med ens problemer – uanset om de er fysiske eller psykiske. Så kan dig og lægen snakke om, hvilke muligheder for hjælp, der er for dig. Eksempelvis hos en psykolog eller et tilbud i en kommune. Og det kan være en rigtig rar måde, at få hjælp på. 

Det er aldrig okay, at udsætte nogen for det, som du blev udsat for. Men jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt for dig. Og du skal vide, at jeg hepper rigtigt meget på dig. Masser af online-knus herfra