Hej Mindhelper

Så længe jeg kan huske har jeg altid være meget bange for hvad andre tænkte om mig.
Jeg har altid tænkt at det “bare” var normal nervøsitet overfor nye ting osv. Men på det seneste er det noget jeg har lagt meget mærke til. Især i skolen!

I timerne kan jeg få helt ondt i maven og få hjertebanken når jeg finder ud af at der er en der skal læse højt. Jeg kan finde på at tælle personerne før mig og på en måde regne ud hvilken del jeg skal læse, for at jeg kan øve det inden det blive min tur. Jeg har aldrig turde sige noget i timerne, selvom at jeg endda ved det rigtige svar.

Tanken om at jeg ikke ved hvad jeg skal gør mig dårligt tilpas. Hvad nu hvis jeg gør mig selv til grin eller siger noget dumt? De tanker kører konstant i mit hovede. Jeg kan blive nervøs over de mindste ting.

Det er for det meste i skolen at jeg har det sådan. Men kan også få det sådan når jeg ikke er i skole.

Var på et tidspunkt i sommerhus med min veninde og hendes familie. Vi skulle spille matador. Det havde jeg aldrig spillet før og jeg blev helt nervøs inden og under spillet. Hvad hvis jeg ikke kan finde ud af det?

Jeg kan ikke finde ud af om jeg overreagere eller om det egentlig er angst.

(16 år)


Hej 16 årig

Det kan være svært, hvis man er rigtigt bange for, om man får sagt noget forkert eller bliver til grin. For det kan fylde meget og tage en masse energi fra en. Derfor er jeg også super glad for, du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er vigtigt ikke at gå med de svære ting alene. 

Det er helt normalt

Det lyder som om, det er svært for dig for eksempel at skulle læse højt eller sige noget i klassen, fordi du er bange for at komme til at gøre noget dumt eller gøre dig selv til grin. Er det rigtigt forstået? Det er ikke særligt rart at have det på den måde. For tanken om måske at komme til at gøre sig selv til grin er noget, der kan få de fleste til at føle sig ubehageligt tilpas. 

Vi mennesker er nemlig udviklet til at være opmærksomme på, hvordan vi opfører os i forhold til andre. For dengang vi stadig boede på savannen, var det ret farligt for os, hvis vi blev smidt ud af vores gruppe. Hvis vi pludseligt stod alene på savannen, var der nemlig meget større risiko for at blive slået ihjel. Derfor var det super smart, vi kunne tænke over, om hvad vi gjorde og sagde. Sådan så vi ikke fik gjort eller sagt noget, der fik de andre i gruppen til at tænke, at man skulle smides ud, fordi man ikke hørte til.  

Og fordi det at tænke over, hvad vi gør, har hjulpet os med at overleve engang. Så er det noget, vi stadig gør. Derfor er det også helt normalt, at man kan komme til at blive bange for, om man mon gør eller siger noget dumt, når man eksempelvis skal læse højt i klassen. Samtidigt har vores hjerne heller ikke helt kunne følge med resten af vores udvikling. Så selvom det ikke er farligt for os længere, hvis vi kommer til at sige eller gøre noget, der måske ikke var helt heldigt. Så kan den stadig godt komme til at tro, at det er det. 

Derfor er det er også helt normalt, at man eksempelvis kan få hjertebanken, hvis man bliver bange for at gøre noget forkert. Det sker, fordi hjernen sender besked til kroppen om, at den skal være på vagt. Og så begynder kroppen at forberede sig på enten at skulle kæmpe eller flygte ved eksempelvis at pumpe mere blod rundt i kroppen. Det er det, man kan mærke som hjertebanken. Det kan føles rigtigt ubehageligt, når man er midt i det, men det er heldigvis ikke farligt. 

Øv dig

Det kan være super hårdt, hvis man kæmper meget med tanker om, om man mon nu kommer til at gøre eller sige noget dumt. For man kan eksempelvis kommer til at bruge rigtigt meget energi på hele tiden at forberede sig på, hvad man skal sige, så man undgår at lave fejl. Men som regel er man meget bedre til at finde sine egne fejl, end andre er. Du kan jo eksempelvis prøve at tænke over, hvad du tænker, hvis en af dine klassekammerater kommer til at læse forkert. Tænker du så, de er dumme og pinlige? Eller tænker du måske i virkeligheden ikke ret meget over det? 

Derfor kan det også være en god idé at øve sig i at udfordre sin usikkerhed lidt ind imellem. Hvis du har lyst, så kan du få nogle tips til, hvordan du kan gøre det i vores artikel om, hvordan man lige så stille kan give slip på sin usikkerhed. Du kan også læse vores artikel: Bange for at række hånden op – få 8 gode råd. Der står nemlig også lidt tips til, hvordan man kan øve sig i at få sagt mere i klassen. 

Hvordan er din klasse?

Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du mest har det på den her måde oppe i skolen. Derfor kan jeg heller ikke lade være med at blive lidt nysgerrig på, om der mon er nogen i din klasse, der godt kan være lidt dumme, hvis man eksempelvis kommer til at læse lidt forkert? Det kunne for eksempel være nogen, der griner lidt af det. Eller måske ligefrem kommenterer på det? 

Det er nemlig rigtigt ubehageligt, hvis der er nogen, der peger ens fejl ud. Det kan gøre rigtigt ondt, og så er det helt naturligt, at det kan give ondt i maven og hjertebanken, når man skal sige noget på klassen. Derfor er det heller ikke okay, hvis der er nogen, der opfører sig på den måde. Så hvis der er nogen, der opfører sig på den måde i din klasse, så er det vigtigt, du fortæller det til eksempelvis en lærer. Sådan så de kan tage en snak med din klasse om, hvordan man opfører sig ordentligt overfor hinanden. 

Snak med dine lærere

Uanset hvad tænker jeg, det kunne være en god idé at snakke med en lærer i din skole om, at det er svært for dig at række hånden op. For det er helt normalt, at det kan være mega grænseoverskridende. Derfor tænker jeg også, at dine lærere nok godt kender til det med, at det kan være svært at række hånden op. Så måske de kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan det kan blive lettere for dig. Hvis du synes det lyder lidt svært, så kan du læse vores guide til at få hjælp på sin skole eller uddannelse. 

Snak med nogen andre

Når man har en masse tanker, der fylder. Så kan det være rigtigt rart at snakke med nogen om det. For når man deler sine tanker med andre, så får de mulighed for at fortælle, hvad de tænker. Og nogle gange kan der ske det, at den man snakker med godt lidt kan genkende de ting, man fortæller. Og det kan være rigtigt rart at vide, at man ikke er den eneste, der har det på den måde. 

Derfor tænker jeg på, om du mon har nogen tæt på dig, som du kunne snakke med? Det kunne for eksempel være en rigtigt god veninde. De fleste veninder vil nemlig gerne lytte og hjælpe, så godt som de kan, hvis man deler nogle lidt svære tanker med dem. Men det kunne også være dine forældre, en god faster eller en helt tredje person, jeg ikke lige har tænkt på. 

Hvis det begynder at tage overhånd

Selvom det er helt normalt, at man kan være bange for, om man mon kommer til at gøre noget dumt eller pinligt. Så skal det ikke være sådan, at det pludseligt begynder at forhindre en i ting, som man plejer at kunne, fordi man er bange for at gøre sig selv til grin. Det kunne for eksempel være, at man pludseligt ikke tør i skole. Eller det kunne være, at man pludseligt ikke længere kan tage hjem til sin veninde og spille spil. 

Hvis det er sådan, så kan det nemlig godt være et tegn på social angst. Og så er det vigtigt at få snakket med sin læge om det. For der er hjælpe at få, så man kan få det godt igen, selv hvis man har fået social angst. Og den læge kan ens læge hjælpe en med at finde.  Du kan læse mere om tegn på social angst i vores artikel: 4 typiske tegn på social angst + råd til, hvad kan du gøre

Det kan være super hårdt, når man har en masse tanker om, om man nu kommer til at gøre noget dumt eller sige noget pinligt. Derfor håber jeg også, der er noget i mit svar, der har hjulpet dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper