Hej Mindhelper

Jeg er en dreng på 13 år. Jeg laver grafitti med grafitti mop pens hvor der er ganske anmenelig maling i mine forældre ved ik jeg laver grafitti de har set det og da grafitti som jeg har lavet uden de ved det mig. Hvad skal jeg?? Ps mit tag rekcis.

Hilsen 13 årige grafittimaler

(13 år)


Hej 13 årige graffitimaler

Du spørger, hvad du skal gøre. Jeg er ikke sikker på, præcis hvad du mener. Om det er, om du skal fortælle dine forældre at du laver graffiti. Eller om du mener hvad du skal gøre ift. graffiti malingen. Jeg vil derfor give dig et svar på begge dele. 

Graffiti er ulovligt 

I Danmark er det sådan, at graffiti på ikke-godkendte steder er ulovligt. Faktisk kan det straffes fra en bøde til flere års fængsel. 

Det er vigtigt at tænke over, inden man laver graffiti. For selvom det kan virke som en lille ting, at lave malerier på bygninger, så kan det faktisk have konsekvenser.

Heldigvis er der flere steder i Danmark, hvor man gerne må lave graffiti. De steder er forskellige fra by til by. Man kan finde ud af, hvor de ligger ved at søge på nettet. 

Hvis man finder en mur, man synes kunne være fed at male på, kan man også prøve at finde ud af, hvem der ejer den, og spørge dem om lov. 

Derfor tænker jeg det kunne være en god ide, hvis du prøvede at undersøge, hvor du må lave lovligt graffiti i din by?

Vil du gerne fortælle dine forældre det?

Hvis du i dit spørgsmål mener, om du skal fortælle dine forældre, at du laver graffiti, så kan jeg ikke give dig et direkte svar. 

Du må nemlig selv mærke efter, om det er noget du har brug for at tale med dem om. 

Hvis du kan mærke, at det ikke føles rart i maven at gå alene med hemmeligheden, så synes jeg, at du skal fortælle dem sandheden. 

For det kan være rigtig rart at få sagt det højt, hvis det er noget du tænker meget over. Samtidig kan det også være, at dine forældre så kan hjælpe dig med at finde lovlige steder, du kan lave din graffiti? 

Hvis du har svært ved at finde ud af, hvordan du skal fortælle dine forældre det, så kan jeg varmt anbefale vores artikel: Guide til at snakke med dine forældre om svære ting. I den er der en masse gode råd til, hvordan du kan tale med dine forældre. 

Tal med dine venner 

Hvis du er i tvivl, om du skal sige det til dine forældre, så kan du også prøve at tale med dine venner. 

Det kan være dine venner har nogle gode råd. Og nogle gange kan det også bare være rart at få talt med nogen, om det man går og tænker over. 

Samtidig kender dine venner dig, og måske kender de også dine forældre. Så det kan være de har et godt råd til, hvad du kan gøre. 

Jeg håber, at du fik svar på det du havde brug for. Ellers er du altid velkommen til at skrive ind til os igen.

De bedste hilsner fra en Mindhelper