Hej

Jeg er frustreret over mine forældres opdragelsekompentencer, i forhold til hvordan de behandler mig og mine søskende.

Jeg er blevet opdraget med nogle værdier, der tilhører mine forældres generation, og ifølge hvad der falder dem rigtig og forkert. Eksempelvis, da jeg gik i 6. klasse, holdte min veninde en pyjamasfest. Jeg havde virkelig glædet mig til denne fest, jeg kom hjem og spurgte mine forældre om tilladelse til denne fest, men mine forældre sagde nej, på baggrund af de fordomme de havde. Samtidig med at de var bange for der ville ske mig noget. Jeg har altid opført mig efter hvad de sagde. Jeg tog stadig med til festen, men jeg måtte ikke overnatte. Så jeg gik glip af at stå op sammen mine veninder, spise morgenmad, og alt det andet der hører til.

Jeg har to søskende. Min bror og min søster. Min bror får altid lov til at være sammen med sine venner, selvom ham kommer hjem sent om aften. Det måtte jeg eksempelvis ikke, i hans alder, desuden fik han også lov til at overnatte hos hans venner. Hvilket jeg ikke måtte. Derudover har jeg også en lillesøster, der også får lov til ting, som jeg ikke måtte, som at tage til en pyjamasfest.

Jeg konfronterer mine forældre og fortæller dem, at jeg synes det er uretfærdigt, at jeg som barn ikke måtte have en del i denne oplevelse, mens mine søskende nu får lov.

Det er så frustrerende og irriterende, at mine forældre ikke kan finde ud af at opdrage os ens. Eller at de ikke giver mig lov til at have de samme muligheder og oplevelser som mine søskende får.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre fremover.

(Pige, 20 år)

Kære pige på 20

Det lyder helt vildt frustrerende, at dine forældre har behandlet jer så forskelligt. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Er du den ældste?

Det lyder til, at du er den ældste af dine søskende, og at din frustration bunder i, at dine søskende i dag må nogle ting, som du ikke måtte som barn/ung. Jeg tror, at alle der har søskende har prøvet, at forældrene har været uretfærdige og ikke behandlet alle ens. Og det kan virkeligt være irriterende. Så det er helt normalt, at du oplever, at det kan gøre dig rigtig vred stadigvæk.

Men, hvis du er det ældste barn – så er du prøvekaninen. Med det mener jeg, at det første barn, er det barn, forældre lærer at være forældre igennem. Derfor kan de også være ekstra nervøse, når det kommer til det første barn, fordi alting er nyt og de aldrig har prøvet det før. Og tænk nu, hvis der skete noget med dig. Når det så går godt med det første barn, og det viser sig, at de slet ikke behøvede at være så nervøse, så får barn nummer 2 måske lov til lidt flere ting. Barn nummer 1 baner altså vejen for, hvordan barn nummer 2 bliver opdraget.

Måske er dine forældre er simpelthen blevet klogere og mindre nervøse. Samtidigt er du blevet voksen, og du kan nu se dine forældre med voksenøjne i stedet for barneøjne. Når vi kan se vores forældre med voksenøjne, så kan vi også alle de ting, som vi synes de har gjort galt. Men vi må huske på, at vores forældre gjorde det, de troede var det rigtige på det tidspunkt. Forældres ansvar er i sidste ende, at passe godt på deres børn. Dine forældre passede måske bare lidt for godt på dig, og nu har de lært, at det ikke er nødvendigt.

Hvad kunne du godt tænke dig nu?

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad dit ønske er nu? Er dit ønske er, at dine søskende heller ikke får lov til de ting, som du gjorde, da du var barn/ung? For hvis det er rigtigt, så synes du skal overveje, om ikke det er bedst, bare at lade den konflikt ligge. Det er selvfølgelig ikke særligt retfærdigt overfor dig, men der er jo ikke så meget at gøre ved de ting, som skete mens du var barn jo. Så kan prøve at glæde dig over, at din lillesøster får glæden af at opleve, hvordan det er at være til en pyjamasfest nu.

Snak med dine forældre 

Mit bedste råd er, at blive ved med at snakke med dine forældre om det. Men husk at gøre det på en måde, hvor i ikke bliver sure på hinanden og kommer op og skændes. Du kan prøve at begynde samtalen ved at sige “Jeg ved godt, at i gjorde det i bedste mening, da i satte mange regler op for mig som barn – og jeg er glad for, at i ville passe så godt på mig. Men jeg er lidt nysgerrig over, hvorfor at reglerne var så meget anderledes for mig, end i de er for mine søskende idag?”. Hvis du prøver at være kærlig og åben overfor dine forældre, så er der nok også større chance for, at i kan have en god samtale omkring det. Lyt godt efter, hvad de har at sige, måske er der nogle ting, som du slet ikke havde overvejet? Dine forældre tog den beslutning, de troede var den rigtige på det tidspunkt. Og uanset om det var den rigtige beslutning eller ej, så gjorde de det nok i bedste mening. I dag ser tingene så lidt anderledes ud, og så kan i jo prøve at snakke om, hvad der har gjort, at de nu tænker anderledes om måden de opdrager dine søskende på. Måske kan i så ende et sted, hvor i alle sammen forstår hinanden lidt bedre. 

Det kan være mega hårdt, når man oplever, at ens forældre ikke behandler alle søskende ens. Det kan være hårdt at tale om. Men det kan være en god idé at gøre alligevel, så man alle kan få det godt sammen igen.

Jeg håber du har kunne bruge mit svar til noget, og jeg håber at det kommer til at gå rigtigt godt med dine forældre og dig fremadrettet.

De venligste hilsner fra en Mindhelper