Hej Mindhelper

Jeg er en 16 årig dreng der går i 10. klasse.
Jeg kommer fra et andet land for 5 år siden. Og har nu klaret sig fint i Danmark. Min mor var gift med en dansk mand, som er nu min papfar.
Jeg havde ikke så mange interesse, computer er en af dem. Det er også her problemet er.
Jeg har lige fået 2 ugers læseferie til eksamen. Hvor det 3 dage her har jeg brugt mere omkring 6 timer hver dage at arbejde med min eksamesopgave. Jeg står op kl. 9 og arbejde til kl 13. Går en tur med hunden bagefter og arbejde videre til kl 17 hvor jeg går til arbejde eller nyde min fritid.
I dag kommer min papfar ind og fortælte mig jeg brugte alt for lang tid på computeren. Selvom jeg fortælte ham jeg ikke spiller, men han mener bare generalt sidder jeg der for længe.
Jeg sagde til ham, jeg stået op kl 8 og lavet morgenmad, gik tur med hunden, kigget efter maden for min mor, og hænget tøj op, dækket bord og servert retter i aftensmad og tørt opvaske af. At jeg har gjorde alt det de beder mig om at gøre, og har gjorde 98% bedre end andre.
Så sagde han at jeg kunne sagtens går flere ture eller cykle eller dyrke motioner, i stedet for ”glor” på computer som er tidsfordrivne og usund for kroppen.
Hjælp mig!

(16 år)


Kære dreng på 16 år

Det lyder rigtig frustrerende, at du får kritik, når du prøver at gøre alt det rigtige derhjemme. Det lyder som om, at du opfører dig rigtig fornuftigt. Du hjælper til med praktiske ting, og du bruger tid på at skrive din eksamensopgave foran computeren. Derfor kan det også være mega træls, hvis du så får skæld ud for at sidde meget foran computeren.

Nogen gange skal man bruge tid ved computeren

Nogen kan have lidt svært ved at forstå, hvorfor man skal bruge meget tid foran computeren. Og kan forbinde det at sidde meget foran computeren med noget negativt. Som at man f. eks er usund eller, at man er lidt doven. Men sådan behøver det ikke at være. Når man går i skole, skal man ofte bruge en hel del tid på computeren, når man laver lektier og skriver opgaver. Og det er selvfølgelig helt okay.

Tal med din papfar

Det lyder som om, at din papfar lige nu ikke har så meget forståelse for, at du skal lave eksamensopgave foran computeren. Har du prøvet at tale med ham om, hvorfor det er vigtigt, at du bruger meget tid foran din computer? Ellers tænker jeg, at det kunne være en hjælp for dig at prøve. Det fungere ofte bedst at gøre, når man ikke er uvenner. For så kan man lettere lytte til hinanden og tale ordentligt sammen. Du kan prøve at læse denne artikel, med råd til hvordan, man undgår konflikter med sine forældre. Måske er der noget i den du kan bruge.

Snak med en anden voksen

Nogen gange fungerer det ikke at tale med dem, man har en konflikt med. Hvis det er sådan for dig, kan du så tale med din mor om, hvordan du oplever situationen med din papfar? Det kan være at hun kan hjælpe dig med at tale med din papfar, så han bedre kan forstå dig. Det kan nogen gange være en hjælp at tale med en, som ikke selv er med i konflikten.

Hvis det ikke er muligt at tale med din mor, kan det måske være en ide for sig at tale med en lærer fra din skole. Lærerne er der nemlig for at kunne hjælpe dig igennem din uddannelse. Og jeg tror, at din lærer vil kunne forstå, at du har brug for at sidde foran computeren og skrive din eksamensopgave. 

Jeg håber at der er noget i mit svar du kan bruge. Og at du og din papfar, kan få det bedre sammen.

De bedste hilsner fra en Mindhelper