Halløj.

Jeg vil prøve at gøre det kort, da det er et ret langt forløb.
I sommeren 17, blev jeg venner med en pige inde i en pigegruppe på facebook.
Hun havde desværre lidt problemer, som jeg naturligvis prøvede at hjælpe hende med. Jeg overførte endda lidt penge, som hun ville låne osv. for jeg stolede selvfølgelig på hende.
Hendes daværende kæreste skrev så til mig, for han var bekymret for hende.
Vi begyndte at skrive sammen, for jeg tænkte jo, at det var fint. Endnu en ven. Jeg havde det ret svært i den periode og var ret ensom selv, så så ikke noget problem i det. Jeg finder ud af at han har voldsomme store problemer. Mere end hvad jeg kendte til dengang. Min hjerte blødte, og jeg prøvede at hjælpe ham så meget jeg nu kunne. Desværre er han fra KBH, og jeg fra Jylland. Så jeg kunne ikke komme og besøge ham.

Han ender desværre med at slå op med hende i slutningen af sommerferien, fordi han ikke har føleser for hende mere. Hun lagde alt skylden over på ham. Så jeg skulle vælge side mellem hende eller ham. To jeg var blevet meget tætte med. Jeg vælger så at gå på hans side, fordi jeg fandt ud af at hun havde løjet osv, og han havde stadig store problemer. Ugerne gik, og jeg og ham. ja, det udviklede sig lidt.
Men jeg er så dum at i efteråret, at overføre penge til ham, fordi hans familie ikke har ret mange penge, og han havde ikke spist i flere dage. Desværre opdagede min mor det, da hun tjekkede min bankkonto. Hun blev selvfølgelig mistænktsom og vildt sur, fordi vi er heller ikke dem med flest penge. Hun siger at jeg skal afslutte venskabet med ham og finde nogle jeg kender irl, Jeg cuttede aldrig forbindelsen, men skrev sjændenere til ham. Jeg skrev hvad der var sket, og han blev self ret ked af det, og bebrejde sig selv for det. Jeg ved han stadig har problemer den dag i dag, of skriver engang i mellem med ham, men kan ikke rigtig komme igennem til ham, fordi han er bange for at såre og lave problemer for mig.

Skal jeg bare sige okay, og så bare droppe ham eller skal jeg blive ved, selvom min mor vil hade mig for det?

(Pige, 16 år)


Kære pige på 16 år

Det lyder som en super svær situation, du står i. Hvor du på en ene side gerne vil beholde din ven. Men på den anden side også gerne vil gøre, som din mor siger. Så jeg er glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Lyt til dig selv
Jeg kan godt forstå, at du er lidt i tvivl om, hvad du skal gøre. For det er en svær situation, du står i. Jeg tænker, at det her handler om, at du skal lytte til dig selv. Har du lyst til at give slip på din ven? Eller har du lyst til at kæmpe for at kunne blive ved med at skrive med ham? Hvis du synes, det er lidt svært lige at finde svaret på det spørgsmål, kan du prøve at lave en liste over fordele og ulemper ved at blive ved med at blive ved med at snakke med din ven. Det kan nogen gange være nemmere at tage en beslutning på den måde. Fordi man har det hele lige foran sig. Sort på hvidt.

Snak med din mor
Hvis du vælger at kæmpe for at blive ved med at skrive med din ven, er det vigtigt, at du ikke gør det bag om ryggen på din mor. Men at du i stedet prøver at snakke med din mor om, hvorfor hun ikke vil have, at du skriver med din ven. Og også hvorfor du gerne vil have lov til at blive ved med at se din ven. Det er nemlig vigtigt, at din mor ved, at I stadig skriver sammen. Det kan nemlig være, at din mor føler, at du har løjet overfor hende, hvis hun opdager, at I stadig skriver sammen. Og så kan hun blive sur.

Men hvis du prøver at fortælle hende, hvorfor du gerne vil blive ved med at skrive med din ven. For eksempel fordi, det hjælper på din følelse af ensomhed. Så er der en sandsynlighed for, at I kan få snakket om, hvordan du og din vens venskab kan fungere, så din mor også bliver okay med det. For jeg tænker ikke, at din mor ikke vil have, at du skriver ham bare for at være træls. Jeg tænker, at det måske er fordi, hun bliver bekymret for dig. Men hvis du nu forklarer hende, hvordan jeres venskab fungerer. Og hvad jeres venskab giver dig. Så kan det være, at hun bliver mere OK med at lade dig skrive med ham. Fordi hun forstår det bedre. 

Snak med din ven
Det lyder allerede, som om du har snakket lidt med din ven om, hvad der er sket. Og det er super godt. Men jeg tænker, at det er vigtigt, at du også får snakket med ham om, hvad I skal gøre. Både så du får fortalt din ven, at du gerne vil fortsætte med at skrive med ham, hvis det er det, du finder ud af. Hvis du har snakket med din mor, kan du også fortælle ham, at du har snakket med din mor om det. Så jeres venskab forhåbentligt ikke kommer til at skabe problemer for dig. Men også så du kan fortælle ham det, hvis du vælger ikke at skrive med ham mere. Så kan I nemlig få det snakket igennem og afsluttet det på en ordentlig måde.

Husk at passe på dig selv
Du lyder som en sindssygt god veninde, som gør alt, hvad du overhovedet kan for at hjælpe din ven. Og det er også bare så fint, at du gør det. Men du skal også huske at passe på dig selv samtidigt med, at du passer på din ven. For selvom du er hans gode ven, så er det ikke dit ansvar helt alene, at din ven har det godt. I sidste ende er det de voksne, der er omkring din ven, der har ansvaret for, at han har det godt. Og jeg ved godt, det ikke er så nemt bare lige at lægge følelsen af ansvar fra sig. Men du skal bare prøve at huske på, at det også er okay, at du siger fra og sætter grænser, hvis det bliver for meget for dig. For det skal ikke gå ud over dig selv og dit mentale helbred, at du forsøger at hjælpe ham.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, du finder ud af, hvad du skal gøre med din ven. Jeg ønsker dig i hvert fald al mulig held og lykke med det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykolog
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om FamilieAlle brevkasseindlæg