Jeg har det svært med min mor, og hun ser ikke altid mine følelser. Nu er min veninde begyndt at overtage i min familie. Det har jeg det rigtigt svært med.
Kære Brevkasse.
Jeg er 14 år og har en mor med “border line” hun er god i perioder med andre gange er hun liglad med en. hun ser ikke mine følelser med kun hendes egne. jeg er god i skolen og min gennemsnitlige karakter er omkring de 7-10 og jeg for aldrig ros men nærmere kritik for min indsats da hun ikke selv var god i skolen og pr. automatik tror jeg heller ikke er god i skolen som hende selv.
Min bedste veninde er begyndt at overskygge mig i min egen familie… hun er sammen med min mor og begge brødre (tvilling og pap bro) uden min tilstedeværelse og hvis jeg gør det med drengenes venner er det helt forkert… føller bare hun går hen og bliver en erstatning af mig da jeg kun er hjemme hos min mor værd 2. weekend fordi jeg er i familie pleje hos min faster fordi min mor presser mig formeget…
Ved ikke hvad jeg skal gøre håber i kan hjælpe
Hilsen pigen med en problem elskende mor…
(Pige, 14 år)
Kære pigen med en problemelskende mor
Jeg kan godt forstå, at du synes, det er en svær situation. Det kan være rigtigt hårdt at have en forælder med en psykisk sygdom. Derfor er jeg super glad for, at du skriver ind. Det betyder, at du søger hjælp. Og det er så vigtigt. Så det er megasejt gået af dig!
Du er ikke alene
Du skriver, at din mor kan have gode og dårlige dag. Og at hun ikke rigtigt hører dig og dine følelser. Det må da være vildt hårdt. Og det kan være rigtigt utrygt, når man ikke ved, om ens mor har en god dag eller en dårlig dag. Men jeg synes, du skal vide, at du ikke er alene. Selvom det godt kan føles sådan, fordi psykisk sygdom er usynligt. Og det er heller ikke noget, vi snakker om. Det er bare rigtigt vigtigt, at man gør det. Derfor har jeg linket til en artikel med gode råd til, hvem du kan snakke med om psykisk sygdom.
Snak med din faster
Når man har en forælder med psykisk sygdom, kan man nemt komme til at gå med tingene selv. Måske føler man ikke, at der er plads til ens egne følelser. Det er bare rigtigt vigtigt at få delt sine tanker og følelser med nogen. Derfor tænker jeg på, om du har en tæt på dig, som du kan gå til? Du skriver for eksempel, at du er i plejefamilie hos din faster. Ville du kunne snakke med hende? Jeg tænker nemlig, at hun vil kunne hjælpe dig og støtte dig, når det bliver svært med din mor. Ellers tænker jeg på, om der er en anden voksen, du kan snakke med? Måske en lærer, eller bare en anden, som du er tryg ved. Og som du føler, du kan dele dine tanker med.
Snak med din veninde
Du skriver, at din veninde er ved at overtage i din familie. Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med din veninde om det? For jeg kan sagtens forstå, at det føles virkeligt ufedt, at din veninde er sammen med din familie uden dig. Specielt når du ikke ser din familie særligt meget. Men det er ikke sikkert, din veninde har tænkt over, at det ikke er fedt for dig. Derfor vil mit bedste råd helt klart være, at du får snakket med din veninde. Når hun ved, at det gør dig ked af det, kan hun også rette sig efter det. Desuden kunne det måske også åbne op for en snak om, hvordan det egentligt er med din mor. Måske synes du, det er svært at få åbnet op for snakken? Så kan du læse vores artikel med gode råd til, hvordan man snakker sin ven om de svære ting.
Tag fat i hjælpetilbud
Af og til kan det være nemmere at snakke med nogen, man ikke kender. Hvis du har det sådan, kan du for eksempel tage kontakt til SIND. De har søde folk til at sidde klar til at snakke. Og det er folk, der er vant til at snakke med pårørende til psykisk syge. Så dem kan du trygt dele dine tanker med.
Du kan også altid kontakte Headspace. Her sidder der, ligesom i SIND, søde mennesker klar til at snakke med dig. Dem kan du enten skrive, ringe eller komme ind at snakke med. Og du kan være helt anonym, hvis du har brug for det.
Jeg håber meget, at mit svar kunne hjælpe dig. Og jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med det.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
