Hej Mindhelper,

Jeg er en pige på 17 år, som desværre kæmper med noget angst. Mit første (og mest intense) anfald kom for næsten et år siden. Efterfølgende har der været 5-6 anfald, men ikke ligeså voldsomme. Selvfølgelig stadig vældig ubehagelige.

I frygt for disse anfald skal gentagne sig, er der nogle ting som jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke kan. Altså for at udelukke anfaldene. Dette er bl.a. at være alene og alt hvad det indebære: tage offentlig transport alene, være alene ude og være alene hjemme. Det begrænser mig naturligvis meget i min hverdag, da jeg før i tiden var en meget selvstændig person.

Derudover bilder jeg mig selv ind, at jeg ikke kan rejse langt væk eller eksempelvis flyve (jeg har aldrig prøvet det siden angsten kom, men det er som om jeg på forhånd har sagt at det kan jeg ikke). Jeg har altid rejst og fløjet meget, da mine bedsteforældre bor i Tyskland, så det har heller aldrig før været et problem.

At jeg ikke kan disse ting gør mig meget ked af det. Jeg føler mig meget uselvstændig og ligefrem svag, fordi jeg ikke kan “klare mig selv”. Det bekymrer mig utroligt, at jeg om to år er færdig med gymnasiet og måske skal flytte hjemmefra. Jeg er decideret bange for at gøre alt alene, så det virker uoverskueligt at forestille sig at klare en hverdag på egen hånd. Før i tiden ville jeg egentligt bare flytte hjemmefra hurtigst muligt og netop klare mig selv. Generelt har jeg mig bekymringer om fremtiden, om jeg nogensinde kan få et almindeligt liv med børn osv.

Jeg har gået til psykolog ca. 12 gange og dette har hjulpet en smule, men det går langsomt.

Mit spørgsmål er egentlig, om I har nogle idéer om, hvad der kan hjælpe og om I har erfaringer med andre, som har fået hjælp?

Mvh

(Pige, 17 år)

Kære du

Det lyder ret svært at være dig for tiden. Og det er meget tydeligt, at angsten fylder rigtig meget i dit liv. Derfor er det super godt, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Godt at du har været ved psykolog
Jeg vil starte med at rose dig for, at du allerede har været til psykolog. Og det er virkelig godt, at du har givet det en ordentlig chance. Jeg er glad for at høre, at det har hjulpet lidt. Selvom 12 gange kan virke af meget, er det ikke ualmindeligt, at man har brug for mere end 12 gange for at få det bedre. I forhold til angst er kognitiv adfærdsterapi rigtig virksomt. Er det en sådan psykolog, du har været hos? Hvis ikke, synes jeg, du skal opsøge en psykolog, der arbejder med den terapiform. For at se, hvordan det virker for dig.

Dine bekymringer er helt naturlige
Du skriver, at du har mange bekymringer om fremtiden. Du skal vide, at det er meget almindeligt at have mange bekymringer, når du har det, som du har det. Du lægger mærke til, hvordan angsten påvirker dit liv og begrænser dig. Så for mig at se giver det god mening, at du har bekymringer om det. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at det er rigtig ubehageligt at blive bombarderet med dem. Men det er blot for at sige, at det er en naturlig reaktion.

Jo mere du undgår det, jo farligere bliver det
Jeg kan godt følge dig i, at du allermest har lyst til at undgå situationer og at gøre ting af ren frygt for, at anfaldene vil opstå. Men som du sikkert allerede ved, er det vigtigste, at du kommer ud i de ubehagelige situationer – og også gerne alene. Jo mere du holder dig væk og undgår situationerne, jo mere vil du overbevise dig selv om, at de steder eller situationer rent faktisk er farlige for dig. Og det vil forstærke din angst. Og jo stærkere angsten er, jo sværere er det at få bugt med den. Så det handler om at samle alt det mod til dig, du kan og så gøre det, der er ubehageligt. Der er en grund til, at man siger: “Face your fears”. Det er altså virkelig det bedste middel mod angst!

Det her kan du gøre:

  • Snakke med dine forældreTag en snak med dine forældre og fortæl dem, hvor meget det fylder for dig. Det har du måske allerede gjort. Men ved de også, at psykologsamtalerne ikke har rykket ligeså meget, som du havde håbet? Hvis det er nødvendigt, kan de også tage med dig til lægen. Lægen kan måske hjælpe dig med en henvisning til en ny psykolog, hvis du gerne vil have det.
  • Øve ikke at undgå situationer
    Som jeg har skrevet længere oppe, er det vigtigt, at du ser de angstprovokerende situationer i øjnene. Det er kun sådan, din angst bliver mindre. Du kan gøre det med en person, du er tryg ved. Hvis du får samlet mod nok, kan du også prøve alene. Det vigtigste er, at du udfordrer dig selv og får gjort det, du er bange for.
  • Bliv dus med de kropslige fornemmelser
    Det, der ofte er ubehageligt ved panikanfald, er de kropslige fornemmelser. De kan virke meget overvældende. Derfor er det en god ting at gøre kroppen og hovedet dus med de fornemmelser. Det kan man gøre ved selv at fremprovokere nogle af de fornemmelser. Blandt andet svimmelhed, når man snurrer rundt på en kontorstol. Hjertebanken når man løber på stedet. Eller åndedrætsbesvær når man hyperventillerer.

    Disse øvelser kan dog godt vække noget angst. Hvis det er rarest for dig, kan du i starten sørge for, at du har en ved siden af dig, du er tryg ved. Men husk! De fornemmelser er ikke farlige. Og det er helt naturlige kropslige fornemmelser, du mærker. De skal være der for, at din krop fungerer optimalt.

Du kan se flere råd i vores artikel: 14 gode råd til dig, der kæmper med angst.

Jeg håber, at mit svar har givet dig idéer til, hvad der kan hjælpe dig. Jeg ønsker for dig, at din angst snart kommer til at fylde mindre.

De bedste hilsner fra Mindhelper