Hej Mindhelper

Jeg skriver fordi jeg har det rigtig svært for tiden da jeg har mistet min mormor og morfar inden for relativt kort tid, og så er alle de venner jeg har haft i mange år ved at skubbe mig væk og ikke vil have noget med mig at gøre og er meget tæt på at lade livet, og det har jeg ikke gjordt pga en sød pige, min mor, min far, og min farmor og farfar.

hvad skal jeg gøre.

Mvh. en meget invendig skadet dreng.

(Dreng, 18 år)


Kære Den meget indvendigt skadede dreng

Det er svært og det gør ondt at miste nogen i familien. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Det bliver bedre

Det lyder som om, du holdt rigtigt meget af både din mormor og morfar. Og at det derfor har gjort dig super ulykkeligt, at du har mistet dem begge inden for relativt kort tid. Du skal vide vide, at det er en helt normal måde at reagere på. For når man mister nogen, som man har holdt meget af, så kommer der en følelse af sorg. Man savner dem, man har mistet. Og bare de mindste ting, der minder om dem, kan gøre en helt ulykkelig, fordi tanken om, at de ikke er her mere, ikke er til at holde ud. Det er også helt normalt, at man er trist og nedtrykt i noget tid efter, og måske ikke har så meget lyst til at lave noget. 

Når man står midt i det, så kan det føles som om, man er gået helt itu. Og det kan føles helt umuligt, at man nogensinde kommer til at blive glad igen. Men du skal vide, at du godt kan blive glad igen. For sorg bliver heldigvis bedre med tiden. Måske lægger man først mærke til, at man har gået i en hel time uden at være trist eller tænke på dem, som man har mistet. Og en eller anden dag så opdager man, at man ikke kun bliver trist ved tanken om de personer, man har mistet, men at man også kan tænke på dem og smile ved tanken om alle de gode minder, som man fik sammen. Det er nemlig den anden side af sorgen. Den er et minde om, at vi har haft nogle personer i vores liv, som vi har elsket rigtigt højt.  

Hvis du har lyst til det, så kan du læse vores artikel om at miste sin mor eller far. Selvom artiklen primært er skrevet om at miste en forælder, så tænker jeg nemlig, at der er en masse af rådene, som du sagtens kan bruge alligevel.  

Snak med dine forældre

Det allerbedste og allervigtigste råd jeg kan give dig at, at du skal snakke med din far og mor om, hvordan du går og har det for tiden. For sorg er ikke en følelse, som man skal gå med alene. Det er den alt for stor og tung til. Du kan forestille dig, at sorgen et lidt ligesom en sportstaske med mursten i. I starten kan du måske godt slæbe med den selv, men efter noget tid bliver den alt for tung og umulig at bære alene. Men hvis der kommer en og tager i den anden hank, så bliver den lidt lettere at bære. 

Samtidigt så forestiller jeg mig, at din mor og far godt vil kunne forstå det, hvis du fortæller dem, hvordan du har det. For din mor har jo også mistet sin mor og far, og mon ikke din far også var glad for din mormor og morfar? Jeg kan godt forstå, hvis det kan føles lidt svært at skulle snakke med dine forældre om det. Der er i hvert fald mange unge, der fortæller mig, at de kan være bange for at tale med deres forældre om sorg, fordi de ikke har lyst til at gøre dem kede af det. Men dine forældre er voksne, og kan godt finde ud af at passe på sig selv, når de bliver kede af det. Samtidigt så tænker jeg, at det måske også kan være lidt rart for jer alle sammen at få snakket sammen som familie om, hvordan det har været for jer at miste din mormor og morfar?  

Tag en snak med dine venner

Du skriver også, at dine venner er ved at skubbe dig væk. Derfor kommer jeg til at tænke på, om du mon har prøvet at snakke med dine venner om hvorfor? Hvis ikke du har det, så kunne det nemlig også være en rigtigt god idé at gøre det. For tit kan man godt redde venskaber, også selvom de måske er ved at glide lidt ud i sandet, hvis man får taget en snak om, hvad der sker. Så kan man nemlig få det opklaret, hvis der er sket en misforståelse et sted. Og man kan få snakket om, hvad man kan gøre for at komme tættere på hinanden igen. 

Livslinien er der altid

Det lyder som om, du har tænkt på at tage dit eget liv men, at du ikke har gjort det på grund af din familie og en sød pige. Selvom det måske lyder lidt mærkeligt, så er jeg super glad for at høre, at du ikke har taget dit eget liv. For som jeg skrev, så bliver sorg bedre igen med tiden. Så selvom det måske føles helt umuligt, at du nogensinde bliver glad igen, så er det ikke umuligt. Og derfor er jeg bare så glad for, at du stadig er her, for du fortjener at få lov til at opleve alle de gode ting, som livet også kommer til at byde på på et tidspunkt. 

Det er slet ikke unormalt, at man kan få selvmordstanker, når man er i sorg. Men det er hammervigtigt, at du fortæller dine forældre om det så hurtigt som muligt, for man skal ikke gå alene med selvmordstanker. Samtidigt så skal du vide, at du altid kan tage fat i Livslinien, hvis tankerne om at lade livet bliver for meget. Hos Livslinien sidder der nemlig en masse søde og dygtige frivllige rådgivere, der er vant til at snakke med unge, som har selvmordstanker. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. Og det skal du endelig bare gøre. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med dine forældre om, hvordan du har det. For du skal ikke gå rundt med den her sorg alene. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper