Bekymringer kan miste deres kraft, hvis du siger dem højt. Men det er ikke altid den nemmeste samtale at starte. Her får du de bedste råd til at dele dine bekymringer med andre.
Har du prøvet at fare vild i en skov eller i en fremmed storby? Du vader rundt – og bliver bare mere og mere forvirret.
Sådan kan det også føles med bekymringer. Nogle gange tonser de bare rundt i hovedet, og du mister helt retningen.
Det er helt normalt at bekymre sig. Og det er også helt normalt, at vi i perioder kan være mere opslugt af vores bekymringer end andre.
‘Hvad kan jeg gøre ved det?’, tænker du måske?
Løsningen er både ret simpel og ret svær på samme tid … Tal med nogen.
For så længe bekymringerne suser rundt i dit eget hoved, får de ikke modspil … Og så kan du let komme til at overbevise dig selv om, at alle mulige ulykker vil ramme dig.
Vi ved godt, det er lettere sagt end gjort at dele dine bekymringer med andre. Derfor får du her en guide, som forhåbentlig kan hjælpe, hvis bekymringerne er ved at tage pippet fra dig.
Sådan gør du
Vi har delt processen op i tre trin, som forhåbentlig kan gøre det nemmere at række ud. Tag et trin ad gangen og se, hvordan det går.
Måske er det nok bare at sætte ord på bekymringerne.
Det er en god idé at finde et stykke papir og en blyant frem. Ellers kan du bruge noteprogrammet på din telefon.
Trin 1: Sæt ord på dine bekymringer
Prøv først at sætte ord på, hvilke bekymringer der fylder for dig. Hvad handler de helt konkret om?
Er det for eksempel:
- Skole og karakterer
- Hvordan det skal gå dig i fremtiden
- Hvad andre tænker om dig
- Om du gør det godt nok og er god nok
- Store ting ude i verden som klimakrisen eller krig
- Noget helt andet?
Lav en liste, og skriv ned, hvad der fylder.
Hvis du synes, at det er rart at skrive bekymringerne ned, kan du blive ved det her trin og gå lidt dybere ind i bekymringerne. Det kan du gøre ved at kigge på dem som en detektiv.
Trin 2: Find ud af, hvem du kan dele bekymringerne med
Skriv nu ned, hvem du kunne tage fat i. Når du har lavet listen, så kan du kigge ned over den og se, hvem det giver bedst mening for dig at tale med.
På listen kan der fx stå:
- Din mor eller din far
- En ven
- Studievejlederen
- Din klasselærer
- Anonymt på nettet
- En søskende eller et andet familiemedlem.
Lige meget hvem du tænker at række ud til, så er vi sikre på, at de meget gerne vil høre, hvad du har på hjerte.
Trin 3: Lav en plan for, hvordan du vil række ud
Nu er du nået til at række ud. Og når man skal gøre noget, der er lidt ubehageligt, og som man er nervøs for, så kan det være en god idé at lave en konkret plan for, hvordan og hvornår man vil gøre det.
Så er der simpelthen større chance for, at du får det gjort.
Kig derfor på listen over dem, du kan dele din bekymring med. Skriv så ned:
- Hvordan vil du kontakte dem? Er det på sms, mail eller vil du tage fat i din mor nede i køkkenet?
- Hvad vil du sige, når du kontakter dem? Det kan fx være, at du skriver i en sms: ‘Jeg går med nogle bekymringer, som jeg gerne vil snakke med dig om. Har du tid til at jeg kigger forbi i morgen?’. Eller at du siger: ‘Har du tid til at snakke et øjeblik? Der er noget, jeg har brug for at vende og få dine øjne på, for lige nu kan jeg ikke overskue det selv.’
- Hvornår vil du gøre det? Fx i morgen i bussen på vej til skole, under opvasken eller efter aftensmaden i aften.
Hvorfor er det så svært at gøre?
Det lyder jo egentlig meget simpelt … Men det ved vi godt, at det ikke er.
Der kan være mange grunde til, at det kan være svært at række ud. Måske vil du helst ikke være til besvær – eller er bange for, at dine venner eller din familie ikke har lyst til eller orker at høre på alle dine tanker.
Måske synes du, det er pinligt at tale om det – eller du frygter, at de bliver vrede eller kede af det.
Men faktisk vil du for det meste opleve, at andre meget gerne vil tale med dig. De synes ikke, du er til besvær, og helt generelt vil de fleste rigtig gerne hjælpe dem, der kommer og beder om hjælp.
Prøv for eksempel at forestille dig, at din bedste ven kom til dig. Så ville du sikkert stå klar med åbne arme.
Hvorfor kan det hjælpe?
Hvad er så egentlig årsagen til, at det giver mening at række ud til andre?
Jo.
Det er godt at dele dine bekymringer med andre, fordi de kan se det hele udefra – og åbne dine øjne for nye perspektiver.
Vi er enormt gode til at overbevise os selv om, at vores bekymringer og tanker er sande, og så kan hjernen gå helt ud af en tangent.
Men når du deler dine bekymringer med andre, så:
- føler du dig ikke så alene, fordi andre garanteret har oplevet noget lignende.
- kan du lære noget nyt og blive inspireret af andres erfaringer.
- kan du få det lettere, fordi bekymringer har det med at blive mindre kraftfulde, når du siger dem højt.
- kan du få hjælp.
- knytter du tættere bånd til dem, du åbner dig over for.
Hvis du virkelig kæmper – og det har stået på længe
Det hjælper at dele dine bekymringer med andre, men nogle gange fortsætter bekymringerne alligevel.
Måske oplever du, at bekymringerne konstant kværner rundt i dit hoved? Eller du føler dig anspændt og i alarmberedskab det meste af tiden? Og har svært ved at sove?
Alle oplever perioder, hvor bekymringerne står i kø. Men for nogle ender bekymringer med at overskygge alt andet – ikke bare et par dage, men i uge- og månedsvis.
Det kan være et tegn på, at du har angst, og det kan du få hjælp til at håndtere. Det er derfor en rigtig god idé at snakke med nogen om, hvordan du har det. Det kan fx være dine forældre eller en god ven.
Du kan også kontakte din studievejleder eller få hjælp på nettet. Hos HØRT kan du fx chatte med en frivillig døgnet rundt.
