Skingre stemmer.
Hårde ord, der fyger gennem luften.
Slam! Døren, der smækker, så hele huset ryster.
Så knugende stilhed. Det føles alt andet end rart …
Alle skændes
Først skal du vide, at skænderier er helt naturlige. Også med dine forældre. Det er simpelthen en del af pakken, når man lever tæt sammen med andre mennesker. Fx i en familie. Dag efter dag går I op ad hinanden, under samme tag. Og I har gjort det i årevis.
Dine forældre har deres idéer om, hvordan tingene skal være. Og du har dine. Og nogle gange sker det så bare, at de idéer ligger milevidt fra hinanden.
Kort sagt: Det er nok umuligt helt at undgå skænderier og uenigheder med dine forældre! Din mor og far vil nemlig gerne passe godt på dig, mens du sikkert helst vil ud og leve dit eget liv – på din egen måde!
Det er en reel konflikt, og derfor springer gnisterne.
Værsgo. 6 gode råd til, hvordan I får det lettere
Men måske drømmer du om at skrue en anelse ned for konflikterne? Om at du og dine forældre bliver bedre til at tale sammen?
Her får du en nødhjælpspakke med effektive tips: både til, hvordan du skruer ned for antallet af skænderier – og til, hvordan du og dine forældre lærer at tale bedre sammen.
1. Øv dig i at sige pyt
Måske kender du udtrykket, at ‘man skal vælge sine kampe med omhu’. Jep, det lyder som noget, din oldemor kunne have fundet på. Men den er god nok: Det er fornuftigt at vælge dine kampe – dvs. indimellem at lade tingene passere.
Og det gælder både i forhold til dine forældre, venner, tysklærere, buschauffører, og hvem der nu ellers kan få dig op i det røde felt.
Nogle gange er det en god idé at sige fra og sætte krystalklare grænser. Andre gange er det klogere bare at tænke pyt. Så du slipper for at tage det store slag hver eneste gang. Vælger du af og til at glide af og sige pyt, bliver livet simpelthen lettere for dig.
2. Tæl til 10, inden du gør eller siger noget
Prøv at tage en dyb indånding. Tæl langsomt til 10: 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10! Og mærk så efter, om du stadig tænker, at det fedeste er at give los for din vrede. Tit vil du opdage, at bare 10 sekunder er nok til at få dig til at se tingene på en anden måde. Du når lige at tænke dig om. På den måde undgår du at gøre eller sige ting, som du senere fortryder.
Tjek også: Træk vejret dybt – og find ro
3. Snup et pusterum – og få tankerne over på noget andet
Tænk på en Volvo Stationcar. Den er kørt helt fast i tyk, svensk mudder. Manden bag rattet er desperat. Han hamrer speederen i bund. Men jo hårdere han træder, desto dybere graver bilen sig bare ned i mudderet.
Sådan er det tit også med din vrede. Jo mere krudt, du bruger på den, jo mere synker du ind i følelsen. Vores forslag er, at du tvinger dine tanker over på noget andet! Kom ud. Kom væk. Tag en tur i biffen med dine veninder, eller skate solen sort ovre på rampen.
Tit vil du opleve, at tingene ser anderledes ud, når du vender tilbage – at vreden er løjet en smule eller helt af. Måske har du endda fået nogle idéer til løsninger.
4. Snak med andre om, hvordan du har det
Tit hjælper det at tale med nogen, der ikke er fedtet helt ind i skænderierne. Så du får lidt luft for din irritation, frustration eller vrede. Andres øjne hjælper dig nemlig med at se tingene på nye måder.
Tag fx fat i en god ven, og fortæl, hvordan det står til derhjemme. Har du ældre søskende er det også oplagt at tale med dem om skænderierne. Måske oplevede de det samme, da de var på din alder – og har derfor idéer til, hvad I kan gøre for at få rettet op på tingene.
5. Gør ting, der gør dine forældre glade
O.k. Måske synes du, det her lyder lige lovlig helligt. Men husk også at gøre ting, der gør dine forældre glade. Tøm opvaskemaskinen. Bag en plade kanelsnegle. Hjælp lillesøster med regnestykkerne. Sådan noget.
Når du spreder gode vibrationer, får dine forældre sikkert også lyst til at gøre dig glad. Det kaldes også karma-loven.
Tjek også: Spred glæde – det gør også dig glad!
6. Øv jer i at tale sammen
Diplomater og andre forhandlere ved det. Det har sindssygt stor betydning, hvordan vi taler om ting. Måden, vi taler på, kan enten optrappe eller nedtrappe en konflikt.
Og det handler altså ikke om, at du ikke skal være ærlig og sige din mening – mere om, hvordan I taler om uenighederne derhjemme. Om at både du, dine søskende og dine forældre bidrager til, at samtalen ikke kortslutter, nærmest før den er gået i gang. Så altså:
- Vælg et godt tidspunkt, hvor I ikke er vrede, kørt op eller trætte.
- Find et godt sted, hvor I kan tale samme uden at blive forstyrrede.
- Tal om jeres uenigheder på en god måde: En klog mand sagde engang ‘Jo mere uenig du er med nogen, jo pænere skal du tale til dem’. Det er en super god huskeregel.
- Forsøg at forstå hinanden. Og nej, det her er ikke altid så let! Men prøv alligevel at se på sagerne også med de andres øjne:
Hvorfor tror du, at dine forældre fx siger, at du skal være hjemme klokken 22? Eller at du skal med til din farmors fødselsdag?
Du behøver ikke at være enig med dem, og de behøver ikke at være enige med dig. Men øver I jer i at forstå hinanden, får I sandsynligvis lige så stille lettere ved at tale sammen. - Vær parat til at indgå kompromiser. Tingene bliver tit svære og tilspidsede, hvis alle står meget stejlt på deres egne ønsker, behov og synspunkter. Så prøv at være parat til at mødes og lave en aftale, som alle kan leve med. Arbejd jer hen imod et kompromis. Og I behøver jo ikke være enige – I kan sagtens blive enige om at være uenige på en ordentlig måde. Så hverdagen ikke bliver så sur for alle.
- Hold jeres aftaler. Ønsker du mere frihed og længere snor, er det typisk en god idé at vise dine forældre, at du holder jeres aftaler. Fx kommer hjem på det tidspunkt, som I har aftalt. Får lappet din cykel. Husker din maddag.
Jo mere du viser dine forældre, at de kan stole på dig, desto mere frihed er de typisk klar til at give dig. Det handler meget om tillid. Om tryghed.
Er det gået helt i baglås for jer?
Så skriv i stedet en besked til dine forældre, hvor du forklarer, hvordan du har det.
Skæld ikke en hel masse ud – så har folk nemlig en tendens til at lukke ørerne. Skriv hvordan du har det. Fx er det en rigtig god idé, at starte beskeden med ‘Jeg har tænkt meget over…’ eller ‘Jeg er ked af, at…’. Når du formulerer dig på den måde, holder du bolden på egen banehalvdel – og du får mulighed for at fortælle dine forældre om, hvad der fylder for dig.
Fordelen ved at skrive er, at både du og dine forældre får mulighed for at tænke jer om. Og du får mulighed for at få sagt alt det, du gerne vil uden at blive afbrudt.
Læs også: Skriv dagbog – og få et løft!
Ræser dit humør op og ned?
Vi har alle dage, hvor humøret styrtdykker, og ingen skal komme for tæt på os. Men humøret svinger særligt meget i teenageårene, hvor hormonerne fiser ekstra vildt rundt i kroppen.
Tal med dine forældre om, hvordan du har det. Tro det eller ej: Dine forældre har selv været unge engang – så måske husker de, hvordan det var.
‘Hjælp. Det bliver aldrig bedre …’
Aner du ikke, hvad du skal gøre ved skænderierne derhjemme?
På de fleste skoler findes der sundhedsplejersker og skolepsykologer, som kan være gode at snakke med. Læs mere her: Sådan kan du få hjælp på din skole eller uddannelsessted.
Du kan også tjekke vores liste over hjælpetilbud. Her finder du steder, som du kan chatte, skrive eller ringe anonymt til. Nogle steder kan du også møde op og få gode råd.
Husk, at du også altid kan skrive til Mindhelpers brevkasse – vi giver dig meget gerne et råd med på vejen.
