Hej.
Jeg er en pige på 18 år, og jeg har det meget svært for tiden. Her i sommer blev min far meget syg, og jeg endte med at bruge hele min sommerferie på at passe på ham. Han led af stærk angst, stress og depression. Han blev senere indlagt og diagnostiseret med bipolar affektiv lidelse. Han fik derfor elektrochok, men det havde den bivirkning at han helt mistede korttidshukommelsen og dele af langtidshukommelsen. Min mor lider også af angst i perioder, og har det ikke så godt lige nu.
Udover det, har min kæreste og jeg lige slået op efter 2 år, og vi går i klasse sammen. Jeg er stadig meget meget forelsket i hende, og savner hende ekstremt meget. Hun har isoleret mig fuldstændig fra den vennegruppe jeg havde i klassen som hun også er en del af. Men da ingen vidste at vi var sammen (hun er ikke sprunget ud endnu) kan jeg ikke forklare dem hvorfor jeg er så ked af det hele tiden og hvorfor det er svært for mig at gå i samme vennegruppe som hende hver dag.
Alt dette gør, at jeg ikke føler jeg har et helle nogen steder. Det er et mareridt at være hjemme hos min mor, og også hos min far. Og det er endnu værre i skolen, hvor ingen så meget som snakker til mig mere. Jeg føler mig meget ensom og forvirret.
(Pige, 18 år)
Kære pige, 18 år
Jeg kan godt forestille mig, hvor ensom og forvirret du må føle dig. Det er en svær situation at stå i, hvor du er blevet nødt til at passe på din far, mens han var syg og samtidig skulle forholde dig til, at vennerne i skolen er sværere at være sammen med pga. brud med din kæreste. Så mange tak for dit brev, det er flot af dig at skrive! Det er et meget stort ansvar at skulle passe på sine forældre, når de bliver syge. Og det er ikke et ansvar, du skal tage på dig, når du er 18 år. Der har du brug for at være ung og have nogen til at passe på dig. Du beskriver også, at du ikke har helle nogen steder. At du ikke har et sted at være, som faktisk føles godt for dig.
Når man skal passe på andre, kan man godt komme til at glemme sig selv undervejs og overhøre ens egne behov og signaler. Det er vigtigt, at du husker dig selv, selvom din far og mor har brug for din støtte. De kan kun få din støtte, hvis du er ovenpå. Det er derfor vigtigt, at du gør nogle gode ting for dig selv. Gør nogle ting, du er glad for og bliver glad af at lave. Derudover findes der hjælpetilbud til unge, som har det svært, og som ikke har nogen at tale med i deres nærmeste netværk. Det er Headspace, som du kan kontakte via chat, men også har mødesteder 10 forskellige steder i landet. Ungdommens Røde Kors har ligeledes et tilbud til unge, hvor du kan ringe eller chatte med dem om de ting, der er svære.
Her på Mindhelper har vi også en artikel med råd til at tackle kærestesorger. Selvom der her også er råd om at tale med vennerne om det, kan det være en idé at tale med en udenforstående om det. Det kan være venner uden for skolen, venners forældre eller måske kan du tale med en af lærerne på din skole.
Held og lykke fremover og husk at gøre nogle gode ting for dig selv
Varme hilsner fra Mindhelper
