Den sidste tid har jeg haft mange tanker om døden. Jeg er meget bange for at miste mig selv og mine kære omkring mig. Det er så slemt, at jeg ikke kan sove.
Hej.
Jeg har det seneste stykke tid har haft rigtig mange tanker om døden – endda i så høj en grad, at det har taget helt over i min hverdag. Jeg går særligt med tanker om, hvornår jeg skal dø, hvordan, og hvad der skal ske efter? Samtidig går jeg også konstant og frygter, at der er noget i vejen med mig, og at jeg ikke vågner op, hvis jeg lægger mig til at sove. Jeg er også meget bange for at miste folk tæt på mig, og tanken omkring det kører rundt i hovedet, når jeg er sammen med andre mennesker. Det er værst, når jeg ligger i min seng om aftenen, hvor jeg kan få åndebesvær og ikke holde tårerne tilbage, mens jeg har meget svært ved at falde i søvn. Om dagen er det lidt lettere ikke at “bryde sammen”, men jeg tænker alligevel på det konstant – uanset hvad jeg beskæftiger mig med. Jeg er simpelthen så bange for at miste mig selv og min familie, at det har taget overhånd. Somme tider har jeg det som om, at jeg ikke kan være i mig selv, og jeg har virkelig lyst til at få det ud – men jeg føler, at det er umuligt at dele med nogen – især fordi jeg frygter at give den her frygt videre, hvis jeg eksempelvis snakker med min mor om det, og jeg ønsker ikke, at hun skal bekymre sig.
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre…
Håber meget på at høre fra jer, for jeg er kørt lidt fast.
(Pige, 19 år)
Kære 19-årige pige
Det lyder bestemt ikke rart, at du sådan er bange for at dø hele tiden. Det må være nogle ubehagelige tanker at gå rundt med. Derfor er det rigtig godt, at du har valgt at dele dem!
Hvor lang tid har det varet?
Du virker til at være rigtig god til at skelne tanker fra virkelighed. Det er helt sikkert en evne, du skal holde fast i. Jeg kommer til at tænke på, hvornår du startede med at få de her tanker? Og kan du huske, om der var noget, der startede det? Nogle gange kan de komme helt af sig selv. Andre gange kan det også være en situation, der sætter det igang.
Opsøg de gode tidspunkter og find modbeviser
Du skriver, at du tænker på at miste personer konstant. Men er der tidspunkter, hvor du ikke tænker lige så meget på det? Hvis der er, så se om du ikke kan opsøge de tidspunkter oftere, så dine tanker bliver taget andre steder hen.
Du skriver også, at du har svært ved at falde i søvn om natten. Netop fordi du er bange for, at du ikke vågner igen. Her tænker jeg, at du kan prøve at skrive beviser ned, der taler for, at du vågner igen. Du er jo netop vågnet efter hver nat. På den måde tvinger du dig selv til at tænke nogle tanker, der ikke gør dig bange. Og det kan forhåbentlig hjælpe dig til bedre at kunne falde i søvn.
Prøv mindfulnessøvelser
I forhold til at tage dine tanker andre steder hen, kan du prøve nogle mindfulnessøvelser. Øvelserne handler om at flytte fokus fra dine tanker over til dit åndedræt – eller noget andet, der hvor du befinder dig. Det vigtigste er bare ikke at blive opslugt i sine tanker, men at lede opmærksomheden et andet sted hen.
Du skal dele dine bekymringer
Du bliver nødt til at snakke med nogen om det. Også selvom du er bange for at give dine bekymringer videre. Du skal ikke gå med de tanker alene. Du nævner din mor, som en du kunne snakke med. Men samtidig en, du er bange for at give frygten videre til. Jeg synes dog alligevel, at du skal samle mod til at snakke med hende. Det vil hjælpe dig i sidste ende. Og det er jo egentlig ikke sikkert, at du giver frygten videre til din mor. Så det ville være synd, at du holder dig tilbage af den grund.
Til sidst tænker jeg også, at det ville være en fin idé, at du delte dine bekymringer med din læge. Så kan vedkommende snakke med dig og vurdere, om du har behov for at snakke med en psykolog om bekymringerne. Det er i hvert fald ikke rart for dig, hvis de ikke snart kommer til at fylde mindre for dig.
Jeg håber, at du får luft for dine tanker om døden. Og at det snart ikke vil påvirke dig så meget.
De bedste hilsner fra Mindhelper
