Hej Mindhelper
Jeg har i mange år og er stadig én der tænker meget over hvordan jeg agerer som menneske og analyserer meget mig selv og andres adfærd. Dog tynger det mest, at jeg føler mig som et dårligt menneske overfor min lille omgangskreds og familie. Jeg føler altid jeg siger noget forkert, er underlig og generelt dum og intetanende. Jeg har svært ved at have længere samtaler med folk, da jeg glemmer hurtigt og tænker over alle mine svar på forhånd (hvilket resulterer i, at jeg er dårlig til at lytte og huske) Jeg er udfordret i at sammensætte sætninger der giver mening. Det udfordrer mig også på arbejdet, da jeg altid føler j’et render rundt forvirret og at folk laver sjov med mig. Det er gået op for mig, at jeg er underlig og siger mange dumme ting og ikke føler jeg besidder særlig meget viden. Mit forhold til et familiemedlem er også svækket, grundet jeg har svært ved at føre samtaler og være nærværende. Jeg bryder mig ikke om folk der taler mig efter munden, men ville ønske jeg var bedre til at “vide hvad man skal sige” Efter dette skriv; sidder jeg med tanken om det overhovedet giver mening det jeg skriver. Lad dette skriv være anonymt, ellers graver jeg mig langt ned
(25 år)
Kære dig,
Det lyder som om du går med mange svære tanker og overvejelser. Jeg er rigtig glad for at du har skrevet ind til os, for det skal du bestemt ikke gå med alene.
Det er normalt at tænke over, hvad andre tænker
Først og fremmest får jeg lyst til at skrive til dig, at det er fuldstændigt normalt at tænke over hvad andre tænker og synes om os. Det ligger i vores gener, at vi gerne vil passe ind i flokken for ikke at være alene, og derfor er det helt naturligt at være opmærksom på, hvordan andre reagerer på os.
Når det er sagt, så kan vores tanker også spinne en smule ud af kontrol, og vi kan ende med at bruge rigtig meget tid på at tænke over, hvad andre tænker og synes om os.
Hvis man når til et punkt hvor det påvirker én meget, så er der ting man kan overveje at gøre, for at tankerne ikke får lov at fylde helt så meget.
Tanker kan tage overhånd
Når jeg læser dit brev til os, så virker det til at du har mange tanker som faktisk påvirker dig rigtig meget i din hverdag, og måske også afholder dig fra nogle ting. Det kalder man overtænkning.
Overtænkning kan være ubehageligt, fordi det kan føles som om, at ens tanker får rigtig meget magt over én. Heldigvis kan man gøre noget ved sin overtænkning og tage kontrollen tilbage.
Tanker er tanker
Ét af rådene jeg vil give dig, er at huske på, at tanker er tanker, og ikke mere end det. Vi mennesker kan have op mod 60.000 tanker om dagen, men alle vores tanker er ikke nødvendigvis sande.
Fx kan jeg godt tænke, at jeg vil være blondine og have blå øjne, men uanset hvor mange gange jeg tænker “Jeg er blondine med blå øjne”, så vågner jeg ikke op dagen efter og er det.
Jeg ved godt, det her kan virke meget forsimplet, men faktisk kan det være rigtig rart at huske sig selv på, at tanker ikke er sandheden, de er bare tanker.
En god måde at huske det på er ved at prøve at sætte ordene “Lige nu har jeg tanken at…” foran sine tanker. Så det kunne for eksempel lyde “Lige nu har jeg tanken, at jeg er dum”. Når vi sætter de seks små ord ind foran, så bliver vi husket på, at det blot er en tanke og ikke virkeligheden.
Derfor kan du prøve, næste gang du har en tanke, der påvirker dig, at sætte de seks ord ind foran, så du kan huske dig selv på, at det blot er en tanke.
Udfordre dine bekymringer
I forlængelse af at tanker ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden, så får jeg også lyst til at foreslå dig, at prøve at stille dig kritisk overfor dine bekymringer.
En måde at udfordre sine bekymringer på, kunne være sådan her:
- Skriv din bekymring ned
- Spørg dig selv: Hvor stor er sandsynligheden for, at min bekymring er sand eller sker?
En bekymring kunne for eksempel være: Min mor synes jeg er irriterende. Okay, men hvor stor er sandsynligheden reelt for, at det er sandt? Det kan jeg for eksempel overveje ved at tænke over, om min mor nogensinde har sagt, at jeg er irriterende.
Ofte vil man finde ud af, at der faktisk ikke er grundlag for den bekymring, man har. Fylder en bekymring stadig meget, selvom man har prøvet at udfordre den, så kan man jo også søge sandheden hos den der kender svaret.
For eksempel kunne jeg ud fra ovenstående eksempel ringe til min mor og spørge hende direkte, om hun synes jeg er irriterende. Der er selvfølgelig en risiko for, at hun siger ja, men i så fald kan jeg jo spørge hende hvorfor, og hvad jeg kan gøre for at ændre det.
I vores artikel: Overtænker du? Få 8 råd til at stoppe overtænkning, kan du læse en masse gode råd til, hvad du kan gøre, for at tage kontrollen tilbage og få det bedre.
Styrk dit selvværd
Noget andet jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dit brev, er, at du virker til at tale meget hårdt til dig selv. Du skriver blandt andet, at du føler dig som et dårligt menneske, at du føler dig dum og intetandende.
Først og fremmest har jeg brug for at skrive, at det bestemt ikke er den opfattelse, jeg får af dig, når jeg læser dit brev.
For det første synes jeg, du er utroligt god til at sætte ord på, hvordan du har det, og jeg synes det stråler ud af dit brev, at du går meget op i, hvordan de mennesker der er omkring dig har det. Derfor slår du mig på ingen måder som dum eller intetandende.
Selvværd er vigtigt for vores tanker
Den måde vi tænker og føler om os selv, kalder vi vores selvværd. Når vi har et lavt selvværd, så kan vi tale meget grimt til os selv og ikke føle os gode nok som mennesker. Heldigvis kan man faktisk træne sit selvværd, så det kan blive stærkere.
Én måde at styrke sit selvværd på, er fx ved at undersøge, hvad ens styrker er. Vi mennesker har det med at fokuserer meget på alt det vi IKKE kan, men det kan blive rigtig trættende i længden. Derfor kan det være en god ide at undersøge de ting, man er god til.
I vores artikel: Sådan finder du dine personlige styrker, har vi lavet en guide til at finde de ting, du er god til. Når vi kender vores styrker, så styrker det vores selvværd, vi bliver også bedre til at tage beslutninger, og vi bliver bedre til at håndtere modgang.
Hvis du vil vide endnu mere om, hvordan du kan styrke dit selvværd, kan jeg også anbefale vores artikel: Lavt selvværd: 7 gode råd til, hvordan du får det bedre med dig selv.
Tal med nogen om, hvordan du har det
Når jeg læser dit brev, kommer jeg også til at tænke på, om du taler med nogen om, hvordan du har det? Når vi siger vores tanker og følelser højt, så har de det med at fylde mindre, end hvis vi kun går med dem selv.
Derfor vil jeg anbefale dig at få sagt højt, hvordan du har det. Det kan være du har en god ven, eller et familiemedlem som du stoler på. Det vigtigste er, at du får snakket med nogen.
I vores artikel: Guide: Sådan snakker du med din ven om svære ting, kan du læse endnu mere om, hvordan du kan gribe samtalen an.
Snak med din læge
Til slut får jeg lyst til at anbefale dig at tage et smut til lægen. Lægen ved mega meget om kroppen, både psykisk og fysisk, og nogle gange kan der være noget på spil, som de kan hjælpe dig med.
Det kan være de har nogle gode råd til, hvordan du kan gribe overtænkning an, og de kan også undersøge om du er sund og rask, og at der ikke er noget fysisk i vejen.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal sige til din læge, så synes jeg sagtens du kan vise vedkommende dit brev til os. Jeg synes nemlig du beskriver rigtig godt, hvordan du har det, og hvad der påvirker dig.
Du kan også læse vores artikel: Alt du skal vide om at gå til lægen, når du har det svært. I den kan du læse en masse om, hvordan din læge kan hjælpe dig, og hvordan du kan gribe lægebesøget an.
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig på vej, og så sender jeg dig en masse positiv energi.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
