Jeg føler ikke, jeg får den opmærksomhed, jeg skal have

Det kan være mega kaotisk, når man er i en familie, hvor der er mindre søskende, der tager rigtigt meget af opmærksomheden. Så jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært. Og jeg er rigtigt glad for, at du har valgt at skrive herind og delt dine tanker.

Snak med dine forældre
Som jeg startede med at skrive, kan det være mega kaotisk, når man bor i et hjem med mindre søskende. Og det er også tit mega kaotisk for ens forældre. Så jeg er næsten sikker på, at dine forældre ikke overser dig med vilje. Men derfor kan jeg godt forstå, at det er mega træls for dig, at du ikke får den opmærksomhed, som du føler, du har brug for. For vi har alle sammen brug for at føle os set og hørt af vores forældre. Og det har man specielt, når man er ung. 

Derfor synes jeg også, du skal prøve at tage en snak med dine forældre om, at du føler dig overset. Og at du har brug for, at der også er tid til, at du kan føle dig set og hørt en gang imellem. Når du snakker med dem, er det vigtigt, du ikke går til angreb på dem. Men i stedet fortæller dem, hvad du oplever, og hvad du har brug for. Så åbner du nemlig op for en samtale, hvor I bedre kan lytte til hinanden.

To gode råd
Når jeg læser dit brev, får jeg et indtryk af, at du tager rigtigt mange ting ind. Og reagerer på rigtigt meget af det. Det er der som sådan ikke noget i vejen med. Men når man har det sådan, kan de mange ting rigtigt hurtigt komme til at fylde meget. Fordi de køre rundt i hovedet på en hele tiden. Derfor vil jeg prøve at give dig to råd, der måske kan hjælpe dig lidt. Det første er at prøve at skrive nogle af alle dine tanker ned i en dagbog. Det kan næsten virke for simpelt til at virke. Men når man har rigtigt mange tanker oppe i hovedet, hjælper det rigtigt tit bare at få nogen af dem ud af hovedet og ned på et stykke papir.

Det andet jeg tænker, der måske kunne hjælpe dig er mindfulness. I mindfulness træner man nemlig sig selv i at være til stede i nuet. Og i at give tanker og følelser lov til at være der, men uden, at man behøver at reagere på dem altid. Det kan rigtigt ofte hjælpe med at give lidt ro i hovedet. Det kan være rigtigt svært i starten, men når man lige har fanget teknikken, kan det være rigtigt hjælpsomt. Du kan tjekke vores guide til fire nemme mindfulnessøvelser ud, hvis du har lyst.

Lidt artikler, du kan læse
Selvom jeg rigtigt gerne vil give dig svar på alle de ting, der fylder meget for dig, så kan det være svært for mig, hvis mit svar ikke også skal blive uoverskueligt langt. Derfor linker jeg dig lige til at par af vores artikler, som jeg synes, du skal kigge på. Jeg tror nemlig, de ville kunne hjælpe dig. Den første handler om at lære at sætte grænser. Den linker jeg til, fordi du skriver, at det er svært for dig at sige fra. Og det er også mega svært, men artiklen giver nogle gode råd til, hvordan man kan øve sig. Den næste handler om at håndtere konflikter i sine venskaber. Den linker jeg til, fordi du skriver, at din veninde opfører sig mega forkælet. Og hvis det generer dig, synes jeg, du skal tage en snak med hende. Det kan du få gode råd til i artiklen.

Snak med nogen
Nu har jeg givet dig lidt gode råd, du kan prøve af. Og nogle artikler, du kan læse. Men mit allerbedste råd til dig, kommer faktisk nu. Og det er, at du skal have snakket med nogen. For du har en hel masse tanker og følelser, der går dig på. Og dem skal du ikke gå med helt alene. For så kan alle de her tanker komme til at køre rundt og rundt i dit hoved. Og på den måde komme til at fylde mere og mere. Så du skal have delt dine tanker med nogen, så du ikke længere er alene med dem. Du kan se mine forslag til, hvem du kan snakke med nedenunder:

• Dine forældre: du skriver, at du ikke føler, at dine forældre lytter til dig. Men at de alligevel er blevet lidt bedre til det. Og det er jeg glad for at høre, for de er faktisk mit første forslag til, hvem du kan snakke med. Det er nemlig altid rigtigt godt at snakke med sine forældre, når man har det svært. For det er dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig. Og så er jeg næsten sikker på, at dine forældre faktisk holder rigtigt meget af dig. Og gerne vil vide, at du har det svært.
• En lærer: du skriver, at der er mange, der hader dig. Og jeg tænker på, om det er noget, du ved? Eller mere er noget, du føler? For når man har det svært, kan man godt få en følelse af, at alle hader en. Også selvom det faktisk ikke er helt rigtigt. Men uanset hvad er det en ubehagelig følelse at gå rundt med. Så jeg synes, du skal prøve at snakke med en lærer på i din skole om, at du har det sådan. For jeg er helt sikker på, at han eller hun gerne vil hjælpe dig.
• LMS: det er vigtigt, at du tager det alvorligt, hvis du er bange for, du er ved at få en spiseforstyrrelse. For det er et tegn på, at du har det rigtigt svært. Så det skal du have snakket med nogen om. Allerhelst en voksen tæt på dig. Men du kan også tage fat i LMS. De ved nemlig en hel masse om, hvordan man kan hjælpe unge, der har et svært forhold til mad. Deres rådgivere er super dygtige, og du kan være helt anonym, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit lidt lange svar, der har hjulpet dig. Men det jeg allermest håber, du tager med dig er, at du skal have snakket med nogen om alle de tanker, der kører rundt oppe i dit hoved lige nu. For det er for svært for dig i længden at slæbe rundt på alle de her ting helt alene.