Hej
jeg har lidt problemer med mit humør nogle gange det skyldes at jeg dengang gik i 8. Og 9. Klasse skete der nogle ting der har præget mig utrolig meget der gør ar jeg har svært ved at koncentrere mig og tænke positivt om det nye liv jeg har nu Da jeg dengang gik med nogle der havde nogle problemer og kom i det forkerte miljø jeg blev på en måde mishandlet og udnyttet af dem da jeg fik brændt mit hår af dem som har mærket migutrolig meget siden der gør at jeg den dag i dag ikke er den samme person som jeg var før da det skete hvor jeg nogle gange for meget hovedpine og ofte føler mig dårlig tilpas over det og føler mig aldrig på den måde glad og i princippet havde jeg også en svær start da jeg også var ny på skolen hvor jeg gik da fra 15/17 også havde nogle hudproblemer altså nogle hævelser på mine hænder som jeg også var påvirket af men ikke mere da jeg fik behandling for det men nu er det mere mit hår jeg er bekymret for og de dårlig ting da var på den skole jeg gik på da det ikke var en særlig god skole hvor der ikke var nogle lærer der ikke havde noget ansvar over for sine elever her nogle gange nogle tænker om at jeg ville hævne på de elever der gjorde mig ondt dengang og det er ikke nogle særlige rare følelser at have så jeg ville gerne høre hvad i kunne hjælpe mig med udover har jeg også en diagnose infantil autistme men jeg føler ikke det er derfor jeg har det dårligt idag fordi hvis der ikke var sket de ting på den skole så havde jeg aldrig skrevet til jer så jeg ville meget gerne have noget hjælp
M 18 år
(Dreng, 18 år)
Kære M
Det lyder, godt nok ikke som nogle særligt rare ting, du var udsat for på din gamle skole. Så jeg kan godt forstå, at du synes, det hele er lidt svært lige nu.
Til at starte med vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at jeg har slettet dit navn. Det er udelukkende for, at jeg er sikker på, at der ikke er nogen, der kan genkende dig ud fra dit brev.
Du reagerer på det, du har oplevet
Det lyder, som om det du har været udsat for fylder ret meget for dig. Er det rigtigt forstået? Det giver i hvert fald rigtigt god mening, hvis det er sådan, du har det. For det lyder, som om det ikke var særligt sjovt for dig at gå på din gamle skole. Og at du blev udsat for en hel del ting, som faktisk var rigtigt svære for dig. Derfor giver det også ret god mening, at du synes, det hele er svært for tiden. Det er nemlig helt normalt, at man reagerer på det, når man har været ude for nogle ting, som har været svære for en.
Skriv dagens gode oplevelse ned
Det virker, som om alle de her gamle oplevelser, faktisk kommer til at forhindre dig lidt i at være rigtigt glad, fordi du tænker rigtigt meget over dem. Det er der som sagt ikke noget mærkeligt i. Men så kommer de svære følelser og tanker også bare rigtigt hurtigt til at fylde meget for dig. Så måske kan det hjælpe dig at skrive en god oplevelse fra din dag ned om aftenen, inden du går i seng. Det behøver virkeligt ikke være nogen særligt stor ting. Det kan for eksempel være, at du fik noget rigtig god mad til aften. Så er det det, du skriver ned. Når det er svært at få øje på det positive i livet, kan det nemlig hjælpe at træne sig selv i at få øje på de små gode ting, der trods alt også sker i løbet af en dag.
Hvis det er alt for svært for dig at komme til at tænke positivt, kan det være et tegn på, at der er noget lidt mere alvorligt som for eksempel en depression. Du kan læse vores artikel med de typiske tegn på depression, hvis du har lyst til det. Men hvis du kan genkende mange af de tegn, der står i artiklen, er det vigtigt, du tager det alvorligt og får snakket med nogen om det. For så er det et tegn på, at du har det pænt svært lige nu. Og depression eller ej, skal du ikke gå rundt og have det svært helt alene.
Snak med nogen
Jeg tog faktisk hul på mit allervigtigste råd til dig i det sidste afsnit. For mit vigtigste råd er nemlig, at du skal fortælle nogen om, at det er så svært for dig at tænke positivt og koncentrere dig lige nu. Og at du er så påvirket af de ting, der skete på din gamle skole. For når det er så svært for dig, er det ikke noget, du skal gå alene med. Og du skal slet ikke prøve at hævne dig på dem fra din gamle skole. Jeg forstår godt, du har lyst til det. Men det er ikke løsningen. Du skal nemlig have noget hjælp og støtte til at komme over det her, så du kan komme videre. Det allerbedste ville være at snakke med dine forældre. For jeg gætter på, at det er dem, der er tættest på dig. Og derfor er det også dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig.
Men hvis du synes, det kunne være rarere at starte med at snakke med nogen, som du ikke kender, kan du også tage fat i Headspace. Headspace er nemlig et anonymt rådgivningscenter for unge. Og der er du altid velkommen, hvis du har brug for nogen at snakke med. De frivillige rådgivere i Headspace er vant til at snakke med unge, der har det svært. Så jeg er næsten sikker på, at de også kan give dig nogle gode råd. Og om ikke andet er de i hvert fald altid klar til at lytte.
Til sidst vil jeg bare lige linke dig til et andet brevkassespørgsmål, der minder lidt om dit. Det kan du læse her. Måske er der også noget i det, som du kan bruge? Og så håber jeg ellers bare, at du har kunne bruge mit svar til noget. Jeg håber også, at du får snakket med nogen om det her. For du skal ikke gå med det helt alene.
De bedste hilsner fra en Mindhelper.
