Jeg bliver ikke mobbet længere, men jeg har det alligevel dårligt

Du har helt sikkert ikke haft en nem opvækst. Så det er ikke så underligt, at du synes, at det hele bare er mega svært lige nu. Og du behøver slet ikke undskylde, at dit brev er langt. Jeg er bare super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Du reagerer på alt det svære
Du skriver, at dit liv ikke er dårligt længere. Men at det alligevel lidt er det, fordi du stadig ikke har det godt. Det er jeg vildt ked af at høre. Men det er faktisk desværre heller ikke helt unormalt, når man har været igennem en masse svære ting, at det kan sætte sig i en og påvirke for eksempel ens humør. Og når jeg læser dit brev, synes jeg virkeligt det lyder, som om du har oplevet en hel masse super svære ting. Så det giver vikeligt god mening, at du reagerer på det. Det ville vi alle sammen gøre. 

Og det betyder ikke, at jeg ikke tror på, at du har det svært. For der er bestemt ingen tvivl om, at du har det drønsvært lige nu. Det betyder kun, at jeg tænker, at der er en rigtigt god grund til, at du har det svært lige nu. Men jeg tænker, det ville være rigtigt godt for dig at få noget hjælp. For nogle gange kan man nemlig have brug for hjælp til at arbejde med de svære oplevelser, så man kan få hjælp til at forstå dem. Så man kan få det godt igen. 

Det er ikke nemt
Jeg vil gerne starte det her afsnit ud med at rose dig for, at du allerede snakker med din mor om de her ting. Det er virkeligt godt. For det er så vigtigt, at du ikke går med det her alene. Når det er sagt, så er der desværre ikke nogen nem måde at overvinde din frygt for at søge hjælp på. Det bedste råd jeg kan give dig, er faktisk, at du skal prøve at kaste dig ud i at søge hjælpen. Også selvom det er mega svært og grænseoverskridende. Det er nemlig den eneste måde, du rigtigt kan overvinde frygten på. Og jeg synes virkeligt det lyder som om, du faktisk rigtigt gerne vil have den hjælp. Fordi du kan mærke, at det her er for svært for dig og din mor at klare alene. 

Jeg ved ikke, om du allerede har gjort det. Men hvis ikke du har, synes jeg, du skal fortælle din mor, at det er rigtigt svært for dig at søge hjælp, fordi du er bange for at blive afvist igen. Så kan du nemlig bruge din mor som støtte, når du skal til at søge hjælp. Det hjælper rigtigt tit at have nogen at støtte sig op ad, når der er noget, der er svært og måske lidt utrygt for en at skulle gøre.   

Jeg kan godt forstå, det virker mega skræmmende. For det var en rigtigt uheldig oplevelse, du havde, da du var yngre. Men jeg tror faktisk ikke, at psykiatrien mente, at du havde opdigtet det hele. Jeg er ret sikker på, at de godt kunne se, at du havde det mega svært. Men de kunne måske også se, at det du måske havde mest brug for dengang var, at der var nogen, der hjalp dig med at få stoppet mobningen. Og den hjælp var måske bedre at finde et andet sted i psykiatrien. Men jeg kan godt forstå, at du hørte noget andet. Og at det bestemt ikke har været sjovt. Men husk på, at det er en helt anden situation nu, end det var dengang. 

Du kan starte hos hjælpetilbud for unge
Der er nogen, der synes, at det er nemmere at starte med at spørge om hjælp hos de forskellige frivillige hjælpetilbud for unge, der findes. Det kan for eksempel være fordi, at der ikke er krav til, at man skal fejle noget bestemt for, at de kan hjælpe en. Så man kan bare komme med det, der er svært for en, og så forsøger de at hjælpe så godt, som de kan. Hvis du tænker, det måske kunne være noget for dig, har jeg lavet en liste med nogle forslag til, hvem du kan søge hjælp hos nedenunder:

• Livslinien: jeg tænker på, om du kender til Livslinien? Det gør jeg, fordi du skriver, at selvmordstanker er blevet dagligdag for dig. Og det er super vigtigt, at du får snakket med nogen om de selvmordstanker. Du kan selvfølgelig altid tage fat i din mor. Men hvis selvmordstankerne kommer til at fylde for meget for dig, og du ikke lige kan få fat i din mor, kan du også tage fat i Livslinien. Livslinien er nemlig et sted, hvor man kan snakke helt anonymt med en frivillig rådgiver om sine selvmordstanker. De frivillige hos Livslinien er super dygtige, og de er vant til at snakke med personer, der slås med selvmordstanker.
• LMS: du skriver, at du indimellem selvskader. Det er et tegn på, at du har det drønsvært. Og derfor kommer jeg til at tænke på LMS. De er nemlig eksperter på blandt andet selvskade. Så de ved rigtigt meget om, hvordan man kan hjælpe folk, der slås med selvskade. Du kan være helt anonym hos LMS, ligesom hos Livslinien, og deres rådgivere er også super dygtige. Og så har de rigtigt mange forskellige muligheder for, at man kan komme til at snakke med en af deres rådgivere. Så du kan vælge lige nøjagtigt den, der er mest tryg for dig.
• Headspace: de sidste jeg kommer til at tænke på, er Headspace. Der er du nemlig altid velkommen, hvis du har det svært og har brug for nogen at snakke med. Du kan også være helt anonym i Headspace, og de har nogle super søde frivillige rådgivere, som vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig og lytte til dig.

Tag din mor med til lægen
Du kan godt komme til at snakke med en psykolog uden at gå til lægen. Men i nogle tilfælde kan man få tilskud til at betale psykologen, hvis man har en henvisning fra sin egen læge. Jeg kan godt forstå, at du ikke har super meget lyst til at gå til lægen. Men jeg synes alligevel, du skal prøve at snakke med din læge om at få sådan en henvisning. Du kan eventuelt tage din mor med. Så har du hende som støtte, hvis det er for svært for dig. 

Jeg håber, at der var noget i mit svar, du kunne bruge til noget. Og så håber jeg sådan, at du får overvundet din frygt for at søge hjælpe. Så du kan få hjælp til at få det godt igen. For det kan gøre lade sig gøre. Og du fortjener det helt vildt meget.