Hej Mindhelper
Jeg har fået det svært med at spise og jeg ved ikke om jeg måske er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Jeg begyndte at holde meget øje med hvor mange kalorier jeg spiser for nogle måneder tilbage og for cirka en måned siden er jeg begyndt at få mig selv til at kaste op efter at jeg har spist. Jeg kan ikke længere spise mad uden at føle skyldfølelse og føle mig klam. Og hvis jeg spiser mad uden at kaste op bagefter, kan jeg føle at jeg så ikke har det “svært nok” til at få hjælp. Jeg ved ikke om det giver mening. Det er virkelig svært at det skal fylde så meget af min hverdag for mig. Lige nu er jeg ude og rejse med min familie i Frankrig, og det gør det endnu sværere med mad. Også fordi de jo er sammen med mig når jeg spiser hver måltid. Derhjemme ville jeg nok springe nogen måltider over. Jeg har snakket med mine forældre om at starte til psykolog efter sommerferien på grund af at jeg også har stress, men de ved ikke noget om hvor svært jeg har det med både mad også og selvskade. Så de er ikke så hurtige med at hjælpe mig med at få en psykolog. Generelt er det bare svært at være mig for tiden. Ved godt at jeg skrev om lidt meget her, men tak for at læse det.
(14 år)
Kære du
Det lyder til, at du har rigtig meget på tallerkenen lige nu, og at det godt kan være svært at være dig for tiden.
Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os. Dem skal du bestemt ikke gå med alene.
Hvorfor kan må få det svært med mad?
Når personer får problemer med mad, så kommer det sjældent helt ud af det blå.
Du skriver for eksempel, at du også har det svært for tiden og bøvler med stress. Det i sig selv kan være helt vildt hårdt at være i.
Og det er ikke unormalt, at når man har det svært med noget i sit liv, som man ikke kan kontrollere, så kan man begynde at blive meget kontrollerende, med de ting man har magten over.
For eksempel det man spiser.
Og når man gør det, kan det godt gå hen og udvikle sig til en spiseforstyrrelse.
Hvis du kunne tænke dig at læse mere om, hvad det vil sige at have en spiseforstyrrelser, kan du læse vores artikel: Spiseforstyrrelser – det her skal du vide!.
Hvornår har man det “svært nok” til at få hjælp?
Du skriver i dit brev, at hvis du ikke kaster op efter du har spist, kan du få en følelse af ikke at have det “svært nok” til at få hjælp.
Her er det rigtig vigtigt for mig at sige, at der ikke er nogen grænse for, hvornår man har det svært nok til at få hjælp.
Hvis man føler, at man har brug for hjælp, så har man brug for hjælp.
Og når jeg læser dit brev, så lyder det som om, at du går med en følelse af, at du godt kunne bruge noget hjælp.
Derfor tænker jeg også, at det er det du skal have. Noget hjælp.
Du er sej
Når man føler, at man har brug for hjælp, så kan det godt være svært at vide, hvor man skal starte.
Du har allerede snakket med dine forældre om det, og du har skrevet herind til os. Det er en rigtig god start.
For når man har det dårligt, er det rigtig vigtigt, at man ikke går med det selv.
Derfor vil jeg også rigtig gerne rose dig for at række ud og spørge os og dine forældre om hjælp. Det er rigtig sejt.
Tag et smut forbi lægen
Du skriver, at du har talt med dine forældre om at starte til psykolog efter sommerferien. Det lyder som en rigtig fin ide.
Noget som jeg også synes kunne være en rigtig god ide, er at smutte en tur forbi lægen.
Læger ved rigtig meget om både kroppen og hovedet, og kan derfor være rigtig gode at snakke med, hvis man har svært ved at spise.
De fleste læger vil gerne deres patienter det bedste, og vil derfor gøre meget for at hjælpe dem med at få det bedre. Enten ved selv at hjælpe eller ved at finde den hjælp, man har brug for.
Hvis du ikke helt ved hvordan du skal gribe det an, kan du enten vise lægen dit brev til os – her beskriver du det rigtig fint – eller læse vores artikel: Alt du skal vide om at gå til lægen.
Her finder du en masse gode råd og svar på spørgsmål om at gå til lægen.
Snak med dine forældre om det
Du skriver, at dine forældre ikke ved hvor svært du har det både med mad og selvskade. Men at de kun ved, at du føler dig stresset.
Når jeg læser det, kommer jeg til at tænke på, at det ville være en rigtig god ide, hvis du fortalte dine forældre hvordan du har det.
Både så du ikke skal gå alene med det. Men også så de kan hjælpe dig med, at få den hjælp som du har brug for.
Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Det ved jeg godt. Men nu hvor du har været så sej, at skrive ind til os, så tænker jeg allerede er godt på vej til, at dele det med dine forældre.
Hvis du ikke helt ved hvordan du skal gribe det an, så kan jeg varmt anbefale dig vores artikel: Sådan snakker du med dine forældre om svære ting.
Her står en masse gode råd til, hvordan du griber den svære snak an.
Har du hørt om Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade?
Når man er begyndt at have det svært med at spise og er bange for at udvikle en spiseforstyrrelse, kan det være rigtig rart at snakke med nogen om det.
Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, kan du snakke med nogle søde og dygtige rådgivere, som ved rigtig meget om hvad det vil sige, at have en spiseforstyrrelse.
Derfor kan de også være rigtig gode at snakke med, hvis man har det svært med mad og er begyndt at kaste op, efter man har spist.
Du kan fange dem på chatten, ringe til dem eller booke en personlig samtale med en af dem. Det er gratis og du kan være helt anonym, hvis du har lyst til det.
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig på vej, og så sender jeg dig en masse god energi.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
