Hej Mindhelper

Jeg cuttede lidt da jeg var yngre, og nu er jeg begyndt igen. Har en veninde hun har fundet ud af det, hun siger at jeg skal stoppe, fordi det hjælper mig ikke, det gør det bare værre. Hun har selv haft gjort det, og det var sådan hun havde det. Men jeg er på en måde lidt ligeglad med at det nok gør det værre, jeg vil bare gerne have det bedre i de øjeblikke jeg cutter. Mine forældre ved ikke noget om hvordan jeg har det, og at jeg cutter og at jeg har røget. Jeg føler bare ikke at jeg kan snakke med dem om hvordan jeg har det, og sådan noget.

(Pige, 14 år)


Kære pige på 14

Det kan være helt vildt svært, at lade være med at selvskade. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Hvad selvskade er for noget

Du beskriver, at du faktisk er ligeglad med at du selvskader. Og at du bare gerne vil have det bedre i de øjeblikke, hvor du så cutter. Det er faktisk ret normalt at have det på den måde, når man selvskader. Det selvskaden kan er nemlig, at give en en følelse af lettelse når man skærer i sig selv. Det kan give en et øjebliks ro, som føles rigtigt rart. Men det virker kun ret kort, og så bliver man nødt til at cutte igen for at få følelsen tilbage. Man kan sige, at selvskaden hjælper kortvarigt, men ikke langvarigt. For ens problemer bliver ikke mindre af, at man selvskader. Man kan bare ikke mærke dem i de sekunder man cutter. Men følelserne vender tilbage igen, og så er man ligesom landet i en ond spiral, hvor bliver ved med at cutte, for at slippe for alle de svære følelser og tanker. Derfor giver det også rigtig god mening, at du synes det er hammersvært at finde motivationen til at lade være.

Men hvis du godt kunne tænke dig, at slippe af med trangen til at selvskade – jamen så kan det være en ret god idé, at prøve at arbejde på det alligevel, selvom du måske føler, at det er lidt ligemeget. Jeg tænker også, at du ikke er helt ligeglad, for så havde du jo ikke skrevet herind. Derfor skal du også have rigtigt meget ros, for det er et super fint første skridt på vej til at få det bedre.

Hvorfor selvskader man?

Der kan være flere grunde til at man begynder at cutte. Men typisk er det fordi, at man har nogle rigtigt svære tanker, følelser og/eller oplevelser, som man bærer rundt på indeni. Og det kan faktisk gøre rigtigt ondt indeni en. Så kan det være helt vildt svært, at skulle håndtere alle de svære følelser og tanker. Og så har man måske brug for en måde at distrahere sig selv fra det hele. Derfor er cutting også det man kalder en copingstrategi. En copingstrategi er metode til at håndtere svære følelser. Så bliver cuttingen ligesom ens metode til at håndtere alle de svære ting. Men problemet med cutting er, at følelsen ikke varer særligt længe. Og cutting kan være farligt, og give en en masse ar, som ikke går væk igen. Samtidigt kan cutting også godt blive en form for afhængighed. Og det kan føles fuldstændigt umuligt, at kunne lade være. Men det kan altså godt lykkedes. Det kræver bare, at man får nogle lidt bedre copingsstratigier end cuttingen. Altså at man erstatte cuttingen med noget andet.

Jeg synes du skal prøve at læse dette her brevkassesvar fra en pige på 16. Hun beskriver nemlig rigtigt fint det her med, ikke at have lyst til at stoppe, ligesom du gør. Og der står nogle rigtigt rigtigt gode råd til, hvad man kan gøre, som alternativ til cuttingen. Der står blandt andet noget om forskellige måder at distrahere sig selv på og på den måde udskyde selvskaden længe nok til, at trangen faktisk går over. For det er helt vildt svært bare at lade være med at cutte. Derfor kan det være en rigtig god idé, at finde noget andet, som kan erstatte cuttingen. Og på den måde kan man afhjælpe trangen til selvskade.

Hvad er der sket?

Jeg kommer til at tænke på, hvad der er sket, siden du er begyndt at cutte igen. Jeg tænker, at der må være noget, som har gjort at du har haft brug for at cutte igen? Måske er der noget bestemt i dit liv, som fylder rigtigt meget i øjeblikket, og som er svært at håndtere?

Der kan sagtens være mange små grunde til, at det hele pludseligt bliver for meget. Og så rammer trangen måske en igen. Det er der ikke noget mærkeligt i. Der er mange som før har selvskadet, der oplever at komme til at gøre det igen, selvom de egentligt var stoppet. Det er fordi man har lært, at det kan distrahere en, hvis man har det dårligt. Så kan man godt komme til at gøre det igen, fordi man godt kan huske hvordan det var. Det kan godt føles lidt som en fiasko, men det er vigtigt at huske på, at det er fordi man skal lære nogle nye strategier. Og at det er helt normalt, at komme til at falde i. Så må man bare prøve igen næste dag.

Snak med nogen om, hvordan du har det

Uanset hvad, så tænker jeg, at det kunne være en rigtigt god idé, hvis du snakkede med nogle om, hvad der sker i øjeblikket. Det kan være rigtigt svært at få det sagt. Men det er en rigtig god idé, at få fortalt nogle om hvad der sker alligevel. Og det er vigtigt, at det også er en voksen. For så kan de sørge for, at du får den hjælp, som du har brug for. Udover det, så kan det være rigtigt rart, at fortælle nogle om, hvordan man har det. Det kan føles lidt ligesom, at der letter en sten fra ens hjerte.

Din veninde

Det lyder til at du har en rigtig sød veninde, som rigtig gerne vil passe på dig. Og det er jo helt vildt rart. Hendes råd om bare at lade være, er selvfølgelig rigtigt – men det virker ikke så godt. For det er jo nemmere sagt end gjort. Men måske kan i prøve at snakke om, hvad din veninde gjorde, for at kunne håndtere trangen til at cutte? Måske har hun nogle gode råd til, hvordan hun slap af med trangen. Måske har hun også fortalt sine forældre om det. Så kan hun måske komme med gode råd til, hvordan man kan fortælle sine forældre, at man selvskader. Derfor tænker jeg også, at det er super fint, at i kan snakke om det hele. Men det er også vigtigt, at du får det fortalt til en voksen.

Snak med dine forældre

Det lyder lidt til, at din store problem faktisk er, at du gerne vil fortælle dine forældre om, hvordan du har det. Men du føler ikke, at du kan snakke med dem om det. Nu kender jeg selvfølgelig ikke dine forældre. Men de fleste forældre vil jo helt vildt gerne hjælpe deres børn med deres problemer. Jeg er næsten helt sikker på, at dine forældre elsker dig rigtigt rigtigt højt, og bare gerne vil have, at du har det så godt som muligt. Derfor tænker jeg også, at det kunne være en rigtig god idé, hvis du fortalte dem om, hvordan du har det. Det ved jeg godt lyder hammersvært, men jeg skal nok prøve at hjælpe dig lidt på vej.

Der er flere måder, man kan fortælle sin forældre, at man ikke har det så godt. Først synes jeg du skal prøve at læse denne her guide til, at snakke om svære ting med sine forældre. Der står nogle rigtigt gode råd til, hvordan man kan åbne samtalen, og hvad man kan gøre for at få sagt de ting, man gerne vil sige. Det kan være lidt svært, at finde ud af hvad man præcis skal sige, men du kan eventuelt sige “Mor/far jeg har nogle problemer i øjeblikket, som jeg ikke helt kan håndtere. Jeg er begyndt at cutte, og nu kan jeg ikke stoppe igen. Jeg har brug for jeres hjælp.” Hvis du siger det til dem, så fortæller du dem både hvad der sker, og at du har brug for hjælp. Så er jeg næsten sikker på, at de nok skal reagere, spørge ind og prøve at hjælpe dig.

Derudover så vil jeg godt lige nævne muligheden for, at skrive de ting ned, som du gerne vil sige. Hvis man synes det er rigtigt svært at få åbnet samtalen – jamen så kan det være en helt vildt god idé, at starte med at skrive sine problemer ned på et stykke papir. Du kan eksempelvis skrive “Kære mor og far. Jeg har nogle problemer i øjeblikket, som er rigtigt svære for mig. Jeg er begyndt at selvskade og cutte. Jeg er virkeligt nervøs for at snakke med jer om det, og derfor har jeg skrevet en seddel. Jeg har brug for jeres hjælp til at snakke om det. Knus”. Det behøver ikke være længere end det. Så ved dine forældre, at du har brug for hjælp, og så er jeg næsten sikker på, at de nok skal tage fat i dig. Du kan give sedlen til dem, eller du kan lægge sedlen et sted, hvor du er helt sikker på, at de finder den.

Det er ikke så vigtigt, hvordan du får fortalt dine forældre om cuttingen. Det vigtigste er bare, at du faktisk får det fortalt. For det er rigtigt meget, at skulle gå med helt alene. Og derfor kan det også være rigtigt rart, at have nogle til at hjælpe sig.

Snak med en voksen på skolen

Hvis du synes det er helt vildt svært, at skulle fortælle det til dine forældre – jamen så kan du overveje at fortælle det til en anden voksen i stedet. Det kunne eksempelvis være en lærer eller anden voksen på din skole. Hvis man fortæller en voksen på skolen, at man har problemer med selvskade, så skal de faktisk hjælpe dig. Det står der i reglerne, at de skal. Måske har du en yndlingslærer, som kunne være rar at snakke med?

Tag fat i LMS

Jeg tænker på, om du kender til LMS. LMS står for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Det er en forening, som hjælper og rådgiver folk, der har problemer med selvskade. De er super søde og ved helt vildt meget om selvskade, og hvordan man kan blive bedre til at håndtere trangen. Du kan kontakte dem både på sms, mail, telefon, videosamtale eller ved personlig samtale. Jeg tænker det kunne være meget relevant for dig. Du kan være helt anonym, så du behøver ikke fortælle dem, hvem du er.

Det er helt vildt svært, at bryde med trangen til selvskade. Så kan det være en rigtig god idé, at fortælle nogen om hvad der sker. Så man kan få hjælp og støtte til at få det bedre. Derfor håber jeg også på, at du har kunne bruge mine råd til noget. Og får fortalt dine forældre eller en anden voksen, at du selvskader.

Jeg krydser fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt med dig. Og jeg ønsker dig masser af held og lykke fremover.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper.