Hej.
Jeg har et medfødt fysisk handicap der indebærer masser af sygehusbesøg osv, hvilket har gjort mig ekstrem følsom og givet mig et yderst stort og urimeligt tryghedsbehov.
Nu er jeg 17 år, og jeg, hvis jeg selv skal sige det, lever meget som jeg gjorde da jeg var 8 år. Ser stadig børneprogrammer, ses sjældent med venner, går på 4-årig stx, har ingen arbejde og prøver ikke særlig meget nyt af.
Det jeg beder om hjælp til er, at jeg simpelthen bliver så hurtigt påvirket. Der skal virkelig ikke meget til før jeg bliver ked af det, bange, nervøs osv. Bare hvis jeg bliver rettet, så kollapser jeg.
Jeg er ekstrem bange for nye ting. Bange for at tage et skridt ud i livet. I det hele taget; bange for at miste min tryghed! Bare da vi skulle renovere vores badeværelse, blev jeg ked af det.
Vi bor 4 hjemme i et fantastisk og trygt hjem. Min storebror på 20 bor stadig hjemme, men han skal til Barcelona i et halvt år. Han har dog ingen planer om at flytte hjemmefra efterfølgende, men er stadig bange for at han skal rejse, for der mister jeg jo også noget af min tryghed.
Jeg føler mig mærkelig og speciel, og det vil jeg slet ikke fremstå som, især ikke overfor mine venner.
mvh M.
(17 år)
Kære dig,
Det lyder til, at det med tryghedsbehovet fylder rigtig meget lige nu.
Du har sendt to spørgsmål i forlængelse til os. Jeg har valgt at dele det op sådan, at jeg i dette spørgsmål fokuserer på tryghedsbehovet og det med din bror. Mens jeg i det andet vil fokusere på tryghedsbehovet og det med dine venner.
Det håber jeg er okay med dig.
Det giver mening
Først og fremmest giver det rigtig god mening, det du skriver.
Du har været meget på sygehuset som barn. Når man som barn er meget på sygehus, så følger der ofte rigtig meget usikkerhed og en masse nye situationer med.
Og det kan faktisk føles helt vildt utrygt. Og når man som barn bliver utryg, så søger man ofte trøst og tryghed i andre mennesker. For eksempel sine forældre.
Så derfor giver det også vildt god mening, at du i dag har et stort behov for tryghed. For tit kan det vi oplever som barn godt følge med, også når vi bliver ældre.
Når man bliver voksen
Men når vi bliver ældre, så giver de ting, der hjalp os som barn ikke nødvendigvis mening at holde fast i.
Da du var barn, var det vigtigt for dig hele tiden at søge tryghed i andre, fordi du ofte var i utrygge situationer. Men nu hvor du er blevet voksen, så spænder det faktisk ben for andre ting, som du gerne vil.
Og det kan være super frustrerende. Så her kan det give mening at øve sig i, at stå mere på egne ben.
Det er selvfølgelig meget lettere sagt end gjort. Men det er ikke noget man skal kunne fra den ene dag til den anden. Og det er bestemt ikke noget, man skal gøre alene.
Snak med din familie
Ofte kan det hjælpe rigtig meget at tale med sin familie om, hvordan man har det.
For din familie kender dig, de ved, hvilke ting du har været igennem, og de kender din situation.
Jeg tænker derfor, at din familie kunne være et rigtig godt sted at søge støtte til at lære at stå mere på egne ben og give mere slip på dit tryghedsbehov?
Det betyder ikke, at du aldrig mere skal have hjælp eller støtte. For det har alle mennesker brug for. Men mange oplever, at det kan være rigtig rart at kunne klare flere ting selv og stå mere på egne ben, i takt med at de bliver voksne.
Rom blev ikke bygget på én dag
Men husk. Rom blev ikke bygget på én dag. Og derfor er det også helt okay at tage tingene i dit eget tempo.
Start ud med lette ting som du kan mærke ikke er alt for udfordrende.
Det minder lidt om det, man med et klogt ord kalder ‘eksponering’.
Eksponering er virkelig fedt, fordi vi ved at det faktisk virker. Det har nogle kloge mennesker nemlig undersøgt.
Eksponering går ud på, at gøre lidt af det man er bange for. Men at starte ud med at gøre det i små mængder, så man ikke bliver alt for overvældet. Og så lidt efter lidt kan man gøre mere og mere.
I vores artikel: Eksponering: Sådan vinder du over din angst trin-for-trin, kan du læse mere om præcis, hvordan du kan gribe det an.
Snak med din bror
Du virker også nervøs for, at din bror snart skal til Barcelona.
Jeg tænker derfor det ville være en rigtig god ide at få talt med ham om, hvordan du har det.
Det lyder nemlig til, at han betyder rigtig meget for dig.
Kan I mon sammen finde en god løsning, når han tager til Barcelona? For eksempel om I stadig kan sørge for at have kontakt, selvom han er afsted?
De der følelser der fylder
Du nævner også, at du er meget følsom. Du skriver der ikke skal så meget til, før du bliver påvirket.
Vi mennesker er faktisk virkelig forskellige, når det kommer til følelser.
Nogle mennesker oplever at have mange følelser, og at de fylder meget i deres krop. Andre oplever ikke at have så mange følelser, og lægger måske ikke helt lige så meget mærke til dem.
Begge dele er faktisk helt normalt.
Men det kan selvfølgelig være frustrerende, hvis man bliver så påvirket, at det faktisk går en lidt på. Her kan man overveje om det kunne give mening at søge hjælp hos en, der ved noget om følelser.
Det kunne for eksempel være en psykolog. De ved nemlig rigtig meget om følelser og hvordan de fungerer.
I vores artikel: Guide: Sådan kommer du til at tale med en psykolog, har vi skrevet lidt om, hvordan du kan gribe det an.
Det kan være mega svært når man har et stort behov for tryghed og har meget svært ved nye ting. Her er det rigtig vigtigt at få talt med nogen om det. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig på vej, og jeg sender dig en masse god energi.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
