Hej Mindhelper

Jeg skriver da jeg er begyndt at blive bekymret for min far.
Kort sagt, er mine forældre skilt og har været det siden jeg var syv år.
Min far så jeg kun én gang hvert halve år, da han nedprioriterede mig fremfor arbejde, hvilket skabte et stort omsorgssvigt. Derfor endte jeg kontakten med ham for to år siden, men har nu taget kontakt med ham igen for en måned siden, da jeg følte mig klar til at se ham igen.

Men jeg kan mærke at han har ændret sig. Han er blevet mere gnaven, og har tabt sig meget på det sidste og har også røget i mange år. Han stresser utrolig meget over arbejde og tænker også det er årsagen. Men eftersom han aldrig har set sin far, gætter jeg på at det også har noget med det at gøre.
Så jeg vil meget gerne høre om i kan hjælpe mig med hvad jeg kan gøre for at han kan få det bedre.
Jeg vil gerne tage en snak med ham en af de her dage, da jeg ved at jeg er den person han nok bedst kan snakke om følelser med ironisk nok.

Jeg ved at det ikke er mit ansvar at beskytte mine forældre, men uanset kommer jeg til at gøre det alligevel, da jeg ikke kan holde ud at se en af dem sørge og flygte fra sine følelser.

Har i nogle gode råd og spørgsmål?

Vh.

(19 år)


Kære Du

Det lyder som om at tankerne om, hvordan din far har det, fylder en del hos dig for tiden. Derfor er jeg rigtig glad for, at du har skrevet herind og fortalt om dem. For det kan være super svært at finde ud af, hvad man kan gøre i sådan en situation.

Det giver mening

Du skriver, at din far stresser meget, og at han flygter fra sine følelser. Det kan være hårdt at opleve. For næsten ligegyldig hvad ens forhold til sine forældre er, så kan det være ret trist at se, at de ikke har det godt. Derfor får man som regel også rigtig meget lyst til at gøre noget og hjælpe dem, hvis man tænker, at de har det skidt. Det kan være ret frustrerende, når man står ude fra og ikke kan styre, hvad de gør og ikke gør. Og måske ville man bare ønske, at de ville passe bedre på sig selv.

Men som du også selv skriver, så er det ikke dit ansvar at beskytte din far. Din far er nemlig selv voksen, og derfor er det heller ikke dig, der skal passe på ham, selvom jeg sagtens kan forstå, at du gerne vil hjælpe ham. Men i sidste ende er det kun ham selv, der kan gøre det der skal til, for at få det bedre.

Snak med ham

Du spørger også om råd til, hvad du kan gøre. Jeg tænker at det bedste du kan gøre er, at prøve at tale med din far om, hvordan du har det og dine bekymringer. Når man skal fortælle en anden, at man er bekymret for dem, kan det sommetider være en god ide, at sige tingene om de er. For selvom det måske kan føles svært at gøre, måske specielt hvis ens far ikke er så meget for at tale om følelser, så er det tit bedst, bare at komme ud med de tanker man går rundt med.

Et andet råd er, at aftale et tidspunkt på forhånd, hvor man kan snakke. På den måde, er den anden forberedt på at tale med en. Og så kan man også på forhånd have tænkt over, hvad man gerne vil sige. Her kan det også sommetider være en god ide, at skrive ned på et stykke papir, eller på telefonen de forskellige ting, man gerne vil tale om. For så er man sikker på, at man ikke kommer til at glemme noget, og samtidig kan man også støtte sig lidt til det, man har skrevet. 

Du kan læse flere tips og tricks, til at tale med forældre om svære ting, i denne her guide. Så måske er der noget der, som kan være hjælpsomt for dig.

Tal med andre

Ligegyldigt om det hjælper at tale med din far eller ej, så tænker jeg også, at det måske ville være en god ide, hvis du snakkede med nogen andre, om dine tanker. For selvom det ikke kommer til at ændre på din far, så kan det måske alligevel lette lidt, at få sagt dine bekymringer højt. For så skal man ikke gå rundt med det hele alene, og samtidig kan man også høre, hvad nogen andre tænker om ens situation.

Her tænker jeg på, om du måske kan tale med din mor? Jeg ved ikke, hvordan din mors og fars forhold er. Men jeg tænker, at din mor måske er et af de mennesker, ud over dig selv, som kender din far bedst. Og derfor kan det måske være rart for dig, at tale med hende om, hvad hun tænker.

Men det behøves ikke at være din mor. Det er nemlig ikke så vigtigt præcist hvem det er, så længe du ikke går med tingene selv. Så måske kunne det også være en god ven eller veninde, eller en helt tredje, som jeg ikke lige har tænkt på. De fleste venner vil nemlig rigtig gerne være der for en, hvis man går med nogle bekymringer.

Headspace

Hvis du godt kunne tænke dig, at tale med nogen udefra, så kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace kan man nemlig komme og få samtaler, hos nogle af deres søde og dygtige frivillige. De frivillige hos Headspace er vant til at tale med unge, om alle mulige forskellige slags problemer. Og de gør altid deres bedste for, at lytte og hjælpe en. Derudover er det gratis at komme hos Headspace. Og du kan også være anonym, hvis du gerne vil det.

Det kan være smadder svært, når man er bekymret for en af sine forældre. Derfor håber jeg også på, at der er noget i mit svar du kan bruge. Og så krydser jeg fingre for, at du får snakket med nogen om, hvordan du går og har det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper