Hej Mindhelper
Jeg går med det svære grublede tanker, først og fremmest, med den store et spørgsmål.
Undskyld med, hvad fanden der med min mor?
Jeg elsker min mor naturligvis! Men hun gider bare ikke ingenting, hun føler bare ligeglad stort med alt, og hun er meget pessimist, hun siger tit nej til mig med mange punkter fx forslag, tilbyder.
Jeg bor normalt et sted med både fysiske og mentalte handicap, hun plejer at påstår at mine unge assistenter/hjælper lyver foran mig og skal ikke stole på dem, de tænker bare meste på deres løn og job at hjælpe mig til dagligt. Jeg har fået et par proteser ben i halv år siden, og kæmper for at lær at gå igen, min mor og jeg skænes tit om det, og hun mener at jeg kommer aldrig at gå igen. Jeg gider bare ikke at besøge hende, fordi hun gider jo ikke ingenting at lave, hun er super afhængig af sin smartphone/mobil, hun kigger på mobil imens mig taler med hende, hun fokuser bare sin skide mobil, jeg føler bare hun er ligeglad med mig, hun taler meste sin kæreste som hun bor samme ham eller søskende.
Pigen skrev “Jeg savner mit gamle liv”
(20 år)
Kære Du
Jeg har slettet nogle af de ting, du har skrevet i dit brev. Det har jeg gjort, så du kan være sikker på at være anonym. Det håber jeg er okay med dig.
Når man går og grubler over noget, er det rigtig godt at fortælle det til andre. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind til brevkassen. For svære tanker eller følelser, skal man ikke gå med alene.
Det giver mening
Det lyder til, at du har tænkt meget over, hvorfor din mor er, som hun er. Og det kan jeg desværre ikke svare på. For jeg kender ikke din mor. Og der kan være mange forskellige grunde til, at ens mor ikke gider at lave så meget, eller er pessimistisk.
Men jeg kan sagtens forstå, at du tænker over det. Det kan nemlig gøre ondt, når ens mor ikke gider at lave ting sammen med en. For måske vil man rigtig gerne snakke, eller lave noget hyggeligt sammen med sin mor. Og så kan man godt føle sig afvist, hvis ens mor ikke gider at lave de ting, man foreslår. Og det er ikke en rar følelse.
Man kan også føle sig overset, når ens mor kigger meget på sin mobil. For måske tænker man, at ens mor hellere vil kigge på hendes mobil, end at være sammen med en. Eller måske tænker man, at ens mor er ligeglad med en. Og det kan gøre en rigtig trist. Derfor giver det også mening, at du ikke har så meget lyst til at besøge din mor for tiden.
At gå igen
Du skriver også, at du øver dig på at gå. Det er mega sejt, at du kæmper for at lære at gå. Det viser at du har noget viljestyrke, og det kan være en rigtig god ting. Men jeg kan også sagtens forstå, hvis du bliver ked af det, når din mor siger, at hun ikke tror, du kommer til at gå igen. For de fleste unge vil gerne have, at deres forældre bakker dem op. Og hvis man ikke føler, at de gør det, kan det være lidt af en mavepuster. For måske ville man ønske at de heppede på en, og havde håb for, at man kunne nå sit mål.
Det kan du gøre
Jeg ved ikke, om det vil virke, men nogen gange kan det hjælpe, at snakke med ens mor. Så har du prøvet at snakke med din mor om, hvordan du har det? Måske kan du f.eks. sige: “Jeg vil rigtig gerne lave nogle ting sammen med dig, mor. Men jeg føler ikke, at du har lyst til at lave de ting jeg foreslår, og det gør mig ked af det” eller: “Når jeg besøger dig føler jeg, at du er ligeglad med mig, fordi du kigger meget på din mobil”. Så kan det være, at dig og din mor kan snakke lidt om det.
Hvis hun ikke har lyst til at lave de ting du foreslår, så kan du også prøve at spørge hende, om der er noget andet hun har lyst til at lave sammen.
Få hjælp fra assistent/hjælper
Det kan også være, at du kan snakke med din assistent/hjælper om dine tanker? Det kan nogle gange hjælpe at snakke med andre om det, når man går og er irriteret på sin mor. Det kan være med til at gøre en i bedre humør. Og det kan være rart, at der er nogle andre, som lytter til en.
Jeg håber at der er noget i mit svar, som har kunne hjælpe dig. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke fremover.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
