Til sidst sov jeg næsten ikke, og når jeg gjorde, vågnede jeg stadig træt

Det begyndte at påvirke mig, at jeg sov dårligt. Jeg var ukoncentreret, havde svært ved at fokusere og følte, at jeg bare sejlede rundt uden retning. Det hele handlede om at præstere, men jeg glemte mig selv undervejs.

Et lille ritual

På et tidspunkt besluttede jeg, at det måtte være nok. Jeg ville prøve at se søvn på en anden måde – ikke som noget, der skulle klares, men som noget, jeg kunne værne om. Jeg begyndte at lave små rutiner: en kop te om aftenen, en rolig gåtur, lidt vejrtrækning og faste sengetider. Jeg kalder det min pre-sove-hygge. En time før jeg skal sove, laver jeg kun ting, der gør mig rolig. Det er næsten blevet et lille ritual.

Altid haft høje forventninger

Jeg ville gerne gøre det godt – i skolen, til træning, i alt. Men det gjorde også, at jeg sjældent gav slip. Jeg sad ofte oppe om aftenen for at færdiggøre opgaver, og jeg lagde mig først, når alt var krydset af.

Jeg vidste jo godt, at søvn var vigtigt. Netop derfor kunne jeg heller ikke sove. Jeg lå og kiggede på uret, og jo længere tid der gik, jo mere presset blev jeg. Jeg kunne mærke, hvordan min krop var urolig, og tankerne kørte rundt. Til sidst sov jeg næsten ikke – og når jeg gjorde, vågnede jeg stadig træt.

Giv slip

I dag mærker jeg forskellen. Jeg vågner frisk, kan koncentrere mig i skolen og nyder at tage til træning. Jeg føler mig mere til stede – både i hovedet og i hverdagen.

Jeg har lært, at man ikke kan kontrollere alt. Nogle gange skal man bare turde give slip. Det er faktisk dér, det begynder at gå bedre.