Hvad vil mine venner tænke? Hvordan vil de reagere? At snakke om psykisk sygdom føles vildt svært for mange. Ikke desto mindre er det super vigtigt at gøre. Her får du 6 gode råd til, hvordan du tager hul på snakken.
“Jeg gik fra at være glad, frisk og med til festerne til ikke at kunne noget. Og til at have nogle helt andre bekymringer end resten af klassen. Det gjorde, at jeg følte mig ret anderledes.” Sådan fortæller Sara, der fik en depression som 18-årig.
Kender du det? Føler du dig også anderledes og forkert?
Allerførst skal du vide, at det er helt almindeligt at have det sådan. Men hør lige her: Psykisk sygdom er langt mere udbredt, end de fleste aner. Hver femte dansker rammes på et tidspunkt af en psykisk sygdom. Du er altså langt fra alene.
Måske viser det sig endda, at en af dine venner kæmper med noget lignende? Eller at nogen tæt på dem har eller haft en psykisk sygdom.
Tag derfor en beslutning. Sig til dig selv ‘Det her er ikke noget, jeg skal skamme mig over. Og det er heller ikke noget, jeg skal klare alene.’ Bum. Så har du taget det første svære, men vigtige skridt.
6 gode råd til, hvordan du snakker med dine venner om psykisk sygdom
1. Find ud af, hvem der vil være god at snakke med
Husk, du behøver ikke at fortælle det til alle på én gang. For de fleste fungerer det bedst at starte stille ud.
Find en enkelt god ven eller veninde, du kan åbne op overfor. En, som kender dig rigtig godt. En, som du føler dig tryg ved. En, som du ved holder af dig uanset hvad. Start der.
2. Skriv en besked, hvis det er for svært at sige direkte
‘Njaaah, jeg venter lige til en anden dag…’ Har du svært ved at tage hul på snakken? Så skriv en besked. Skriv, at der er noget, du gerne vil snakke om. Så ved den anden, at du har noget på hjertet. Og I kan lave en aftale om at mødes.
Du kan også vælge at skrive lidt om, hvordan du har det. Det gjorde Karen, der cuttede fra hun var 14-16 år. Fordelen ved det, er at din ven lige får tid til at lade beskeden synke ind og tænke sig om, inden I mødes. Slut fx med at skrive: Det her er ikke noget, du skal reagere på lige nu. Tænk over det i et par dage, og så kan vi snakkes ved.
Har du overskud til det, foreslår Karen, at du også tilføjer et par links til de steder, hvor din ven kan læse om sygdommen. Her på Mindhelper kan du fx finde artikler om angst, depression, spiseforstyrrelser.
3. Tag hul på snakken
Der findes ikke én rigtig måde at tage hul på snakken. Det vigtigste er, at du finder den måde, der fungerer bedst for dig.
Nogle har det bedst med at forberede sig lidt hjemmefra. Skriv fx nogle stikord ned, så du lettere kan huske, hvad du vil sige. Eller skriv et kort brev, som du læser op, hvis det føles nemmere. Eller find noget info på nettet om din sygdom, som du tager med. Det er helt okay.
Du kan selvfølgelig også bare sig det ligeud. At du har det rigtig skidt i øjeblikket, eller at du ikke har haft så meget lyst til at ses på det sidste, fordi du har det svært. Så er I igang.
4. Fortæl din ven, hvordan han eller hun bedst støtter dig
Din ven vil garanteret gerne hjælpe dig. Men er sikkert i tvivl om, hvad der er bedst at gøre. Jo mere klar du er på dine ønsker og behov, desto bedre kan han eller hun støtte dig.
Måske er det slet ikke vigtigt for dig, at din ven gør eller siger en hel masse. Måske har du allermest bare brug for, at hun lytter til dig. Så sig det.
Omvendt kan det også være, at der er nogle bestemte ting eller situationer, hvor du gerne vil have hjælp og støtte fra din ven. Så sig det.
At sige det direkte er meget bedre end at håbe, at din ven kan læse dine tanker og gætte dine behov.
5. Hav en hjælper i baghånden (Hvis ikke det går, som du havde håbet)
At åbne op kræver mod. Og der er desværre ingen garanti for, at din ven reagerer præcis, som du håber.
Måske kommer han eller hun til at sige eller gøre noget, der sårer dig. Ikke med vilje selvfølgelig. Men fordi det også er en svær situation for ham eller hende.
Uanset hvad, så gør det nas.
Sørg derfor for at have en at snakke med bagefter, hvis du har brug for det. Fx din mor eller far. Tit hjælper det lige at vende det og få nogle friske øjne på.
6. Husk: Jo flere gange du snakker om sygdommen, desto lettere bliver det
“Det er meget learning by doing. Man bare bliver nødt til at springe ud i det.” Sådan siger Kalle i videoen herunder.
I starten føles det sikkert super svært. Men jo flere gange du åbner op, desto lettere bliver det. Du lærer, at andre godt kan rumme det. At de ikke holder mindre af dig, fordi du har en psykisk sygdom. Og at de gerne vil hjælpe dig.
Hvordan får jeg det sagt til klassen? (Hør Saras råd)
Sara fik en depression som 18-årig og valgte at skrive en besked til klasselærer om det. Det hjalp hende på to måder.
For det første betød det, at Saras lærere kunne tage hensyn til hende. Fx, hvis der var opgaver, som hun ikke orkede.
For det andet tilbød læreren at fortælle resten af klassen om Saras situation. “Det gjorde en stor forskel”, fortæller hun.
Måske kunne det også være en hjælp for dig? Orker du ikke selv at skrive til din lærer, så spørg dine forældre, om de vil gøre det.
Få anonym hjælp til at tage hul på snakken
Vær åben om, hvordan du har det.
Del dine tanker og følelser.
Bryd tavsheden.
Vi er helt med på, at det er lettere sagt end gjort. Og måske har du brug for at snakke eller chatte med nogen, inden du kaster dig ud i det. Husk, at der findes flere gode hjælpetilbud til unge. Hos Headspace og Børnetelefonen kan fx du helt anonymt ringe eller chatte med frivillig. De er vant til at snakke med unge. Og de ved, hvad det vil sige at have en psykisk sygdom.
Der findes også foreninger, hvor du kan snakke rådgivere, der er eksperter i netop din sygdom. Tjek fx.:
“Det bedste, jeg har gjort i hele mit liv, er at tale om problemerne og søge hjælp. Jeg har lært, at man kan få det bedre, og at jeg langt fra var den eneste, der havde det skidt.”
Camilla, 24 år
