Hej Mindhelper
Jeg har nogle problemer i min hverdag. Der er nogle personer i min klasse jeg ikke er særlig glad for. Jeg er konstant bange for at blive som dem. Bare ved at tage den samme vej til skole eller kigge på dem i nogle sekunder, bliver jeg skrækslagen for at blive som dem. Nogle gange sker det også for folk jeg holder meget af, selvom jeg holder meget af folk, vil jeg ikke være som dem. I andre tilfælde skal jeg bare tænke på dem før det kværner løs i mit hoved. Jeg har kigget på nogle artikler for angst, men ved ikke om de passer på mig. Kan I hjælpe?
(14 år)
Kære Du
Det lyder til, at tankerne om at blive som andre, fylder meget for dig. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind, og fortalt om det. For du skal ikke gå alene med tankerne.
At være sig selv
Du skriver, at du konstant er bange for, at blive som dem fra din klasse, som du ikke er glad for. Du skriver samtidig også, at du heller ikke har lyst til at blive som de mennesker, du holder meget af.
Det er ret normalt, at se på de mennesker omkring en og tænke: Gad vide, hvordan det ville være, at være den person. Måske er det nogle styrker eller træk fra personen, som man gerne selv ville have. Men der er nok også nogle sider hos de fleste, som man slet ikke ville synes var fede at have selv. Og når det kommer til stykket tror jeg, at langt de fleste helst vil være sig selv. For selvom der er folk, man holder af, eller som man synes er nice. Så ville man jo ikke være sig selv, hvis man var præcist som dem. Og tanken om, ikke at være sig selv, eller ligefrem miste sig selv, kan være ret ubehagelig. Derfor kommer jeg til at tænke på, om det er det, du kan blive bange for?
Tanker er kun tanker
Det kan være hårdt, når ens tanker kværner derud af. Det kan starte som en lille snebold, men jo mere den ruller, jo større og større bliver den. Og til sidst sidder man tilbage med et kæmpe tankemylder, som kan være svært at se sig ud af.
Men selvom tankerne kan sætte gang i nogle ubehagelige følelser, som f.eks. angst og frygt. Så er det vigtigt at huske på, at tanker kun er tanker. Så selvom tankerne om, at blive som andre kan være skræmmende, så er de ikke farlige. Det betyder også, at du ikke bliver som andre, hvad end du tager den samme vej til skole, eller kigger på dem.
Udfordre tankerne
Når tankerne om, at blive til andre fylder meget hos dig, så er det en god ide, at arbejde med dem. Du kan f.eks. prøve at kigge på artiklen Undersøg dine bekymringer som en detektiv. Her får du nogle råd til at udfordre tanken om: “At hvis jeg tager den her vej, eller kigger på den her person, så bliver jeg som dem”.
En anden måde at udfordre tankerne på er ved at prøve at gøre det, som du er bange for. Så f.eks. at prøve at tage den samme vej til skole. Jeg er nemlig ret overbevist om, at du så vil opleve, at du stadig er præcis den samme dig, som du plejer at være. Og på den måde kan du ligeså stille lære kroppen og hovedet, at der ikke er noget at være bange for.
Tal med en voksen
Når man kæmper med trælse tanker, er det bedste at gøre, at fortælle det til en, man er tryg ved. Derfor er mit bedste råd også, at tale med en voksen om, hvordan du har det. Det kan være dine forældre, en lærer, eller en helt tredje. Så kan den voksne lytte og hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få det bedre med tankerne.
Hvis du synes det er svært at tale om, så kan du kigge på Guide til at tale med forældre om svære ting.
Børnetelefonen
Hvis du gerne vil tale med en voksen, som ikke lige kender dig i forvejen. Så kan jeg varmt anbefale Børnetelefonen. Hos Børnetelefonen arbejder der nemlig nogle rigtig dygtige og rare mennesker, som sidder klar til at lytte. Alle problemer er velkomne, og du kan også være anonym.
Tag til lægen
Du spørger også, om det kan være angst du har. Det kan jeg desværre ikke svare dig på. For det skal der en fagprofessionel til, som kan sidde overfor dig, og tale med dig, til at afgøre. Derfor tænker jeg også, at det kunne være en fin ide, at tage op til din læge. For lægen kan finde ud af, om det er angst, du oplever. Lægen ved nemlig en masse om, hvordan vi mennesker fungere – både uden på og indeni.
Du kan også spørge, om der er en af dine forældre, som vil tage med dig derop. Det kan nogle gange være meget rart, at have en med på sidelinjen.
Det kan være rigtig ubehageligt, at gå rundt og frygte, at blive som andre. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som kan hjælpe. Og så krydser jeg fingre for, at du får talt med en om, hvordan du har det.
De bedste hilsner fra en Mindhelper