Nogle gange har jeg det fint, andre gange vil jeg bare græde

Jeg er virkeligt ked af at høre, at din kærestes bror tog sit eget liv. Det må være så svært både for dig og din kæreste. Og det kan være en kæmpe omvæltning at flytte væk hjemmefra. Så det giver så god mening, at det bare er rigtigt svært for dig lige nu. Og jeg er rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Du reagerer på de ting, der er sket
Allerførst får jeg lyst til at skrive til dig, at jeg synes, det er mega sejt, at du er taget på højskole, selvom tanken om at skulle væk hjemmefra faktisk var lidt svær. Det må have krævet mega meget mod at tage af sted alligevel. Derfor giver det også rigtigt god mening, at det er virkeligt svært for dig lige nu. Det er nemlig en kæmpe stor omvæltning at flytte væk hjemmefra. Og der er mange, der synes, at det kan være rigtigt svært. Og det er fuldstændigt okay at have det sådan.

Samtidigt har du også lige oplevet, at din brors kæreste har begået selvmord. Det er en rigtigt svær oplevelse, og det er helt naturligt, at du reagerer på den. Det ville alle mennesker gøre. Men vi reagerer forskelligt på sorg. Nogen kommer igennem sorgen ved at prøve at få sin hverdag til at fungere og være i nuet. Mens andre reagerer ved at blive rigtigt kede af det og triste. Og der er ikke noget af det, der er mere rigtigt end det andet. Men jeg forstår virkeligt godt, at det er rigtigt svært for dig, at du er så ked af det hele tiden.

Giv dig selv plads
Du skriver, at det er rigtigt svært for dig at lade være med at blive bange for at blive ked af det, fordi det påvirker dig så meget. Og det forstår jeg virkeligt godt. For det fylder bare så meget, når man er rigtigt ked af det. Og det gør rigtigt ondt. Men det er rigtigt vigtigt, at du giver dig selv plads til at være ked af det. Som du selv skriver, er det lettere sagt end gjort. Det ved jeg virkeligt godt. Men hvis du giver din ked-af-det-hed plads til at være der, giver den også ofte hurtigere slip igen. Mindfullness er et rigtigt godt konkret redskab, du kan bruge til at øve dig i at give din ked-af-det-hed plads til at være der. I mindfullness øver man sig nemlig i at være til stede i nuet med de følelser, der er til stede nu og her uden at være dømmende overfor dem. 

Jeg ved godt, at det er rigtigt svært. Og at det ikke er noget magisk trick, der får sorgen til at gøre mindre ondt. Men det kan måske få den til at fylde lidt mindre. Prøv at lad være med at slå dig selv i hovedet, hvis det ikke lige lykkedes altid. For det er svært, og nogle gange smutter det. Og det er også helt okay. Hvis du har lyst, kan du prøve at læse vores artikel med andre gode råd til at håndtere sin tristhed. Måske er der noget i den, du kan bruge?

Er der nogen på højskolen, du kan snakke med?
Jeg forstår virkeligt godt, at det er hårdt at være på højskolen lige nu, når du har det så svært. Derfor tænker jeg også, at du er nødt til at tage en dag ad gangen og mærke efter, hvad du har brug for. Kan du holde ud at være på højskolen? Eller har du brug for at tage hjem til din familie?

Men jeg kommer også til at tænke på, om der mon er nogen på din højskole, som du kan snakke med om alt det her? Jeg tænker nemlig, at det måske ville kunne give dig noget tryghed at have nogen på din højskole at snakke med. Det kan nemlig tit føles rigtigt utrygt, hvis man føler, man skal gå og skjule, at man er ked af det der, hvor man er. Så derfor tænker jeg, at det ville være så godt for dig, hvis du kunne finde en på højskolen, du kunne snakke med om alle de her ting. 

Bliv ved med at snakke om det
Det lyder allerede, som om du snakker med din forældre om, at du er så ked af det. Og det er så vigtigt, at du gør det. For det er jo faktisk en rigtigt vigtig strategi, du har fundet til at håndtere din tristhed, at du snakker med dine forældre og din kæreste om det. Det er nemlig mega vigtigt, at man ikke går rundt med de svære ting for sig selv. Så fortsæt endelig med at snakke med dine forældre om, at du føler dig så ked af det. For det er så vigtigt, at du ikke går rundt med den her svære tristhed helt alene. Det er alt for tungt at bære rundt på, og det er der ingen mennesker, der fortjener at skulle. Heller ikke dig.

Men jeg tænker også, at du faktisk kunne udvide strategien med at snakke med dine forældre og din kæreste til, at du også fortæller dem om en god ting, der er sket i løbet af dagen? Det behøver ikke være en særligt stor ting. Det kunne for eksempel være, at du har fået gode kartofler til aftensmad. Når man er rigtigt ked af det og trist, er det nemlig helt normalt, at det kan være svært at få øje på de gode ting, der er sket i løbet af dagen. Og derfor kan det faktisk hjælpe lidt at træne sig selv i at få øje på de små gode ting, der også er sket i løbet af dagen også.  

Tag fat i NEFOS
Det lyder, som om du er blevet meget berørt af din kærestes brors selvmord. Og det giver virkeligt god mening, for det er rigtigt svært at blive efterladt af en person, man har kendt godt. Derfor kommer jeg også til at tænke på NEFOS, som er et netværk for selvmordsramte. Hvis man er efterladt til en person, der har begået selvmord, og har brug for nogen at snakke med, har NEFOS forskellige tilbud, man kan bruge. De er rigtigt dygtige i NEFOS, og de er vant til at snakke med personer, der er blevet efterladt af en, der har begået selvmord. Så måske det er værd at tage fat i dem og høre, om de kan hjælpe dig?

Snak med din læge
Hvis du fortsætter med at være så ked af det, som du er lige nu, så synes jeg, du skal tage fat i din læge. Læger er nemlig også uddannede til at hjælpe, hvis man har det rigtigt svært. Og din læge vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvor du vil kunne blive hjulpet bedst.

Jeg håber mit svar har hjulpet dig. Og så ønsker jeg dig alt det bedste og krydser mine fingre for, at du finder ud af, hvordan du kan være med din tristhed og sorg uden, at det går udover din hverdag.