Hej brevkasse,

Jeg er en pige på 14 år.

Jeg har i længere tid følt mig deprimeret og lavet selvskade. Jeg føler at mit liv er ret meningsløst. Jeg kan ikke koncentrere mig i skolen, og har problemer derhjemme. Da mine forældre har lidt problemer med alkohol, men det har jeg vænnet mig til efterhånden. Men jeg kan mærke at det er ved at blive værre med dem, de er endda begyndt med at sige at de skal på restaurant, sådan de kan tage på værtshus, og generelt er jeg bare altid uvenner med dem.

Jeg har næsten aldrig lyst til at være hjemme, føler mig ikke tilpas hjemme ved mig, så jeg er så tit som muligt ikke hjemme, men mine forældre er meget overbeskyttende overfor mig. Da jeg er blevet afhørt inde ved politiet fordi en af mine veninder blev voldtaget til en fest, som jeg var med til. Og jeg er nødt til at lyve overfor dem over hvor jeg er, hele tiden, fordi jeg ikke må tage til fester mere, men har brug for at tænke på andre ting. jeg har nemlig slet ikke overskud til at være hjemme, når mine forældre er fulde, fordi jeg ved aldrig hvad der venter hjemme ved mig, om de er mega søde eller mega sure og skændes.

Jeg har også en bror men han er aldrig hjemme og vi har ikke rigtigt et søskendeforhold, så føler lidt at jeg er alene om det her, selvom jeg selvfølgelig har andre venner med problemer med deres forældre, men bare ikke på samme måde.

Det eneste tidspunkt hvor jeg er glad eller føler at der er noget der giver mening, er når jeg drikker mig fuld, ryger smøger eller hash. Eller laver et eller andet helt fuckt, hvor jeg får adrenalin i kroppen. Fordi føler jeg på en eller anden måde, at der er en mening med livet når jeg er påvirket af alkohol eller lignende. Jeg har drukket og røget siden jeg var 13 år.

Jeg forstår overhovedet ikke hvad meningen med livet er, tage en uddannelse i 15 år, for så at arbejde til jeg er 65 år gammel og til den tid er jeg sikkert syg. Så hvornår får jeg en pause for forpligtelser og hvornår kan jeg leve mit liv? Jeg er enlig bare virkelig livstræt og vil bare gerne have ferie hele året rundt, fordi jeg virkelig hader forpligtelser. Har bare brug for et liv, hvor jeg bare kan gøre hvad jeg vil, og hvor ingen ville blive skuffet, hvis jeg gjorde dumme ting.

Har virkelig brug for hjælp med alt det her, ved nemlig ikke hvad jeg skal gøre.

(Pige, 14 år)


Kære 14-årige pige

Puha, det var også en del, du har at bokse med, synes jeg. Men hvor er det bare godt og vildt flot, at du har skrevet ind til os. Det kan være rigtig svært at dele de svære ting, man går med. Derfor er det virkelig sejt af dig, at du har gjort det.

Du kan finde andre måder at håndtere det svære på
Det må være ret svært at være dig. Og det giver rigtig god mening, at du bare vil væk fra det hele og glemme alt. Egentlig bare være et andet sted. Derfor kan jeg godt se, hvorfor du drikker, ryger, selvskader og laver ting, der giver dig en masse adrenalin i kroppen. For det bestemt en måde at slippe væk fra alt det ubehagelige.

På en eller anden måde kan man jo også sige, at du passer på dig selv. Selvom det lyder lidt underligt. Du forhindrer dig selv i at mærke noget, der ikke er særlig sjovt at mærke. Det er desværre bare ikke nogle særligt hensigtsmæssige måder at gøre det på. Derfor skal du også have hjælp til at finde bedre metoder at kunne håndtere de svære ting på.

Alkohol i barndommen er en rigtig strigle!
Du skriver, at du er deprimeret og selvskader. Og det eneste tidspunkt, at du er glad, er når du er fuld eller ryger cigaretter eller hash. Jeg tænker, at alt det, du nævner, nok er på grund af, at du har haft en opvækst med forældre, der har drukket. Eller at det i det mindste nok spiller en stor rolle. Man kan nemlig godt blive mere vred, når man er fuld. Og det påvirker helt sikkert også de forhold, man har til sine nærmeste.

I din situation tænker jeg, at det giver god mening, at det er alkohollen, der har påvirket dit og dine forældres forhold. Hvilket har gjort, at du ikke har lyst til at være hjemme. Og det er bestemt forståeligt. Netop fordi de kan være svære at blive kloge på, når de har drukket, og når du også skriver, at I er uvenner hele tiden.

Tag et kig på vores artikler om forældre og alkohol
Her på siden har vi to artikler omkring det at have forældre, der drikker, og hvor man kan få hjælp som ung. Har du set dem? Hvis ikke, synes jeg helt sikkert, at du lige skal give dem et kig. Når man har forældre, der drikker, er det ikke unormalt at have det, som du har det. Og det kan netop være rart at vide, at man ikke er alene om at have det sådan. Og så kan du også få gode idéer til, hvor du kan få hjælp henne. Jeg kommer selvfølgelig også med mine råd til, hvor du kan søge hjælp henne.

Find en voksen og fortæl det til
Jeg spekulerer på, om der er nogen, der ved, at dine forældre drikker? En lærer på skolen eller en anden voksen, som måske er i familien? Det kan ofte være rigtig rart at få luft for det, der ligger og fylder i hovedet. Og endnu mere vigtigt er det, at du ikke går alene med det, men at der er en anden voksen, der ved det. Du skal nemlig ikke føle dig alene om en så stor ting, som det her er. Og når din storebror ikke er der til at støtte, er det endnu vigtigere, at du finder en anden, der kan.

Søg hjælp hos nogle eksperter
Det er rigtig svært at have forældre, der drikker. Derfor er det endnu vigtigere, at du også får delt dine problemer med nogen, som også er eksperter på området.

Her vil jeg råde dig til at kigge på TUBA, som er en organisation der hjælper unge, som er vokset op i familier med misbrugsproblemer. Hos TUBA kan du både få hjælp, rådgivning og terapi. Hjælpen er helt gratis, og derudover har alle ansatte og frivillige tavshedspligt. De er rigtige dygtige til netop at snakke med unge i samme situation som dig.

Og i forhold til din selvskade; hvis den på et tidspunkt kommer til at fylde for meget for dig, kan du også altid tage kontakt til LMS. De er vant til at snakke med unge, der skader sig selv, så du vil kunne få rigtig god hjælp der. Og så kan du skrive til dem helt anonymt.

Få lettet dit hjerte hos dine venner
Du nævner i dit brev, at du har nogle venner, som også har problemer med deres forældre. De har dog ikke de helt samme problemer. Jeg tænker dog stadig, at det kunne være godt for dig at snakke med dem. Det kan være rigtig rart at få luft for det, man går med. Og nogle gange også til flere forskellige. Der tænker jeg netop, at dine venner kan være dem, hvor du kan få lettet dit hjerte til. Og så kunne man også forestille sig, at de kunne forstå dig ret godt, når de selv har deres egne forældreproblemer.

Den her tid kan også være ret forvirrende og uoverskuelig
Til sidst i dit brev nævner du, at du bare gerne vil have ferie, være fri for forpligtelser, og hvor du bare kan gøre, hvad du vil. Er jeg forkert på den, hvis jeg tænker, at det også har noget at gøre med at komme væk fra det hele? Det ville i hvert fald give god mening i dit tilfælde. Og så vil jeg også sige, at din barndom også kan spille ind på det syn. Det kan måske være, at du har set, at dine forældre ikke har været særlig glade for deres jobs?

Dog tænker jeg også, at det kan være nogle ret almindelige tanker, som man kan have i din alder. Du er i gang med at lære dig selv endnu bedre at kende og finde ud af, hvad du vil i fremtiden. Og alene det kan være ret krævende og virkelig helt vildt uoverskueligt. Så meget at man kan få lyst til at give op på det.

Jeg håber virkelig, at mit svar har givet dig den hjælp, du håbede på. Jeg ønsker dig held og lykke fremover. Og så håber jeg, at du opsøger alle dem, du kan.

De bedste hilsner fra Mindhelper