Hej.
Sagen er den jeg er en dreng på 15 år ved navn X. For at gøre en meget lang historie kort har jeg været igennem en del ting.
jeg blev far da jeg var 10 år fordi jeg skulle tage mig af mine søskende fordi far var indlagt på psyk og mor var inde i en “alt er så fint og jeg vil være kendt” periode som gjorde at der ikke var plads til os børn
Far kommer ud og finder en kone der igennem 4,5 år nedtrykker mig og fortæller mig indirekte jeg ikke er god, samtidig har mor fundet en mand som er voldelig mod os børn, jeg fik trykket hans knæ ned i mit bryst og skulle barrikader mig og mine søskende på værelset og fremstille slagvåben til os.
I skolen va jeg bare en bums som de “seje” ikke ville have noget med at gøre, jeg blev tiltrukket af de pæne piger som de seje drenge gik med, jeg endte altid med at blive pigernes ven som de kun snakkede med når de havde brug for det, jeg skulle altid høre på at andre drenge var pænere osv.
Da jeg var 14 begyndte jeg stille og roligt at lege med forskellige piller og endte med en overdosis som jeg ikke døde af, næste morgen siger min far at han aldrig vil køre bag en ambulance klokken 22 i sne vejr og ikke vide om jeg dør på vej til hospitalet.
Nogle år senere dør min far af kræft og mit misbrug tager rigtig rigtig meget til, jeg sad og røg medicinsk heroin da jeg var 16 år og stak sprøjter op i røven for at få en bedre effekt. Jeg tog rigtig mange stofffer og som 16 årige havde jeg prøvet omkring 20 forskellige og var afhænge af mindst 3.
Jeg bliver sendte på misbrugscenter hvor jeg bliveclean føler jeg ikke noget, jeg er så fyldt med had og dystre tanker at jeg udentvivl burde indespærres.
Jeg føler stortset intet over for andre mennesker og når jeg føler noget er det kun omkring piger, jeg er rigtig sød når det gælder piger men jeg bliver altid skidt på, når vi snakker piger så har jeg et mærkeligt forhold indeni mig, nogle gang bliver jeg besat af en pige og bliver sindssyg og nakke hendes trusser
Jeg hader at være vågen om dagen og foretrækker at spendere mit liv i natten, nogle perioder er jeg vågen indtil solen står op og står op når solen er gået ned.
Jeg føler kun lykke når jeg er alene og skriver noveller om mit liv, når jeg snakker med sundshedsfaglige siger de “det lyder til du ligger over i den psykopatisk genre” fordi jeg heller ikke altid har været sød mod andre, men jeg tror det er fordi inde i mig står der stadig en lille dreng med pokemon kort og venter På at få omsorg men den kommer ikke.
Jeg vil ikke udredes fordi jeg synes at jeg ikke skal behandles så jeg kan passe ind i folksforventninger, jeg har ingen problemer med hvordan jeg er, dog vil jeg gerne lære at kunne bremse alt mit tankemylder omkring piger da det dræber mig.
Jeg tænker altid ” er jeg god nok” ” hvad betyder det når hun gør det” osv uden at finde svar
(Dreng, 15 år)
Kære X
Allerførst synes jeg, at du skal give dig selv et kæmpe klap på skulderen, fordi du rækker ud efter hjælp.
Det lyder som om, at du har haft en rigtig hård barndom med psykisk sygdom, vold og stofmisbrug. Det gør det bare ekstra sejt, at du har kræfterne og modet til at skrive herind.
Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du lever dit liv meget alene. Er det mon rigtigt? Det er ikke spor forkert at have brug for at være alene, og jeg kender også godt det med at vende rundt på dag og nat i perioder.
Find en at tale med
Alligevel tænker jeg, at det vil være godt for dig at finde nogle steder, hvor du kan mødes med andre og få talt om dit liv og dine problemer. Flere steder her på Mindhelper kalder vi det at dele sine problemer med andre for verdens bedste råd. Når vi går alene med vores tanker, kommer de let til at køre rundt og rundt i hovedet. Det er derfor rigtigt godt at have nogle at snakke med. Headspace har fx nogle rigtigt fine mødesteder spredt over hele landet, hvor du kan mødes med andre unge og eventuelt få en snak med en frivillig. Måske kunne det være noget for dig?
Tingene kan blive bedre
Jeg synes, at det er rigtigt stærkt billede, du giver med, at der inden i dig står en “lille dreng med pokemon kort og venter”. Den følelse er jeg sikker på, at der er mange, der genkender, selvom de måske ikke har haft samme hårde barndom som dig. Når jeg læser dine ord, så tænker jeg, at det ikke er spor underligt, at du føler en stor vrede – og endda had indeni dig. Det er helt forståeligt.
Men jeg synes også, at det er vigtigt, at du holder fast i, at du kun er 15 år og stadig har livet foran dig. Det kommer uden tvivl til at tage tid for dig at få bearbejdet de hårde ting, som du har været igennem. Men jeg ved, at der findes mange, der trods en hård barndom har fået et godt liv. At du skriver her til brevkassen, tænker jeg er udtryk for, at du også deler håbet om, at tingene kan blive bedre for dig. Det skal du endelig holde fast i.
Andre hjælpetilbud
Du skriver også, at du har det svært med piger. Det problem er jeg sikker på, at mange kender. Jeg bliver dog lidt bekymret, når du beskriver, hvor stærke følelser piger til tider vækker i dig. Her tænker jeg igen, at det er vigtigt, at du får talt med nogen om, hvordan du har det. Børnetelefonen har fx en rigtig god telefonlinje, der er åben alle dage året rundt. Hos din kommune har du også mulighed for at komme til at snakke med en voksen om, hvordan du har det. Det er helt anonymt, og de vil også kunne rådgive dig om, hvordan du håndterer dit tankemylder. Find din kommunes tilbud om åben anonym rådgivning.
For nogle fungerer mindfulness som en god måde at finde ro, når tankerne kværner. Hvis du tror at det kunne være noget for dig, så tjek vores side med mindfulness-øvelser.
Endelig tænker jeg, at du skal holde fast i at skrive noveller om dit liv. At skrive er for mange en rigtig god måde at bearbejde svære ting og blive klogere på sig selv. Og hvem ved… måske er der en forfatter skjult i dig? Jeg synes i hvert fald, at dit brev viser, at du er dygtig med ord.
Vi har lavet artiklen Derfor er det godt at skrive dagbog. Her kan du læse om flere fordele ved det at skrive tingene ned.
Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle idéer til, hvordan du kommer videre.
De bedste hilsner Mindhelper
