Jeg venter på en person, som vil lave mit liv om

Det lyder som om, at det er rigtigt svært at være dig i øjeblikket. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Når livet gør ondt

Det lyder til, at der er nogle ting i dit liv, som gør rigtigt ondt på dig. Det er lidt svært for mig at forstå præcis, hvad det er som gør, at du oplever så meget smerte. Det lyder dog til, at der er nogle problemer mellem dig og menneskene omkring dig. At du især savner, at folk forstår dig og kan se, at du ikke har det godt. Det lyder også til, at der er nogle problemer mellem dig og dine forældre. Og at selvom du elsker dine forældre, så savner du også deres opmærksomhed og anerkendelse. Samtidigt lyder det også til, at du har nogle store forventninger til dig selv, som du ikke helt kan opfylde. Derfor kan jeg også sagtens sætte mig ind i, at det må være helt vildt hårdt at være dig i øjeblikket. Og at det er rigtigt svært for dig, at du er så alene med dine tanker, smerter og følelser.

Når man er alene med sine tanker og følelser – så kan de godt blive værre. Det er fordi, at det er alt for hårdt, at skulle gå med så mange svære følelser helt alene. Så har man ikke overskud til at skulle håndtere alting selv. Du kan prøve at forestille dig, at du skal holde en tung kuffert i strakt arm over hovedet. Til at starte med går det måske okay – kufferten er tung, men du kan godt holde den. Men efter et stykke tid, så begynder dine arme at blive ømme, og det sværere og sværere og sværere at holde kufferten oppe. Det er lidt det samme med svære følelser. Det er som at holde en tung kuffert over hovedet helt alene. Det kan man ikke blive ved med selv. Så har man brug for, at der kommer nogen og hjælper en med at holde kufferten. Når man så er to om at holde kufferten, så er den måske stadig tung, men pludselig kan bære meget mere, fordi man er sammen om det. Sådan er det også med følelser.

Som jeg forstår ud fra dit brev, så er dit største ønske lige nu, at der er nogen der kommer og hjælper dig med at bære byrden af dine følelser og svære tanker. For det er blevet for tungt for dig nu, og det er nødvendigt for dig, at få hjælp. Du beskriver det faktisk rigtigt fint selv, når du skriver, at du drømmer om at få hjælp af en person, som måske ikke kan fikse dine problemer, men som kan gå igennem dem sammen med dig. Og det synes jeg super flot beskrevet, og rigtigt rigtigt god idé. For jeg tænker nemlig også, at det er præcis det du har brug for nu. Nogen der kan hjælpe dig med dine problemer, så du ikke behøver bære dem alene.

Uheldig strategi

Du skriver at du ikke vil snakke med nogen. Og at du er begyndt at afvise folk, og bede dem om at holde sig fra dig. Selvom det måske lyder mærkeligt, så er det en ret normal måde at reagere på, når man har det dårligt. For hvis man har det dårligt, så har man måske ikke så meget overskud til, at tage stilling til andre mennesker. Så kan det godt virke uoverskueligt at skulle snakke med andre, og man kan også godt komme til, at sige nogle grimme ting til folk – også selvom man måske slet ikke mener det. Det er helt normalt, når man har det dårligt.

Folk kan ikke læse tanker

Som sagt, så kan man godt komme til at sige nogle uheldige ting til folk, når man har det dårligt. Men det er en rigtig uheldig strategi, når man i virkeligheden har brug for hjælp. For hvis man skubber folk væk fra sig – jamen så er det også naturligt, at de begynder at tage afsted til en. Det kan være rigtigt svært at forstå, hvorfor andre ikke kan se, at man har det dårligt. Så kan man godt drømme om, at der kommer en, der kigger en i øjnene, og så ved nøjagtigt hvordan man har det. Men desværre ret svært for folk at se. For vi mennesker kan ikke læse tanker, og derfor kan det også være rigtigt svært for folk at forstå, at du har brug for hjælp, når du ikke vil fortælle det til nogen.

Jeg tænker, at når du siger til folk “Hold dig væk! Jeg sårer dig bare!”, så mener du i virkeligheden “Hjælp mig!”. Og så håber du lidt på, at de siger “Nej, jeg går ikke min vej. For jeg kan godt se, at du har det dårligt”. Men jeg tror, at du bliver nødt til at forholde dig til, at folk ikke hører “Hjælp mig”. De hører bare, at du beder dem om at holde sig langt væk. Og så gør de det. For det er faktisk det du beder om, selvom du mener noget andet.

Derfor tænker jeg også, at der ikke er noget mærkeligt i, at du bliver mere og mere ensom i øjeblikket. For når man afviser folk, så går de også deres vej. Også selvom man drømte om noget andet. Det er ikke fair at forvente, at folk kan læse dine tanker. For det er der ingen mennesker der kan. Du kan jo heller ikke læse andre folks tanker, eller vide hvordan de har det, medmindre de siger det til dig. Derfor tænker jeg også, at selvom du ikke har lyst, så bliver du nødt til at fortælle folk, at du har det dårligt. For det er den eneste mulighed de har for at kunne hjælpe dig.

Ting vil forandre sig

Du skriver, at du ønsker at dine forældre og folk omkring kendte dig rigtigt. Men du virker også til at være lidt bange for det. Fordi det risikerer at forandre alt i dit liv, hvis folk kendte dig rigtigt. Men jeg tænker på om det gør noget, at alt forandrer sig? For det lyder på dig som om, at du har det rigtigt rigtigt dårligt i øjeblikket. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være rigtigt godt for dig, hvis der skete noget forandring. For de lyder til, at du ikke synes, at det kan blive meget værre end det er lige nu. Derfor tænker jeg også, at du skal gribe chancen, og lade folk lære dig bedre at kende. Vi mennesker har brug for, at folk kender os, og ved hvordan vi har det. Det er helt naturligt, sådan har næsten alle mennesker det. Og hvis vi føler, at folk ikke kender os, eller forstår – jamen så gør det faktisk virkeligt ondt på os. Derfor giver det også rigtig god mening, at du helt vildt savner nogle, som kender dig rigtigt. Sådan tror jeg at næsten alle ville have det, hvis de stod i den samme position. Derfor tænker jeg også, at det er nødvendigt, at du lukker nogle ind nu, og lader dem lære dig at kende.

Hvordan får man hjælp?

Hvis du vil have hjælp til, at håndtere alle de her svære følelser – og det tænker jeg, at du gerne vil, siden du har skrevet herind. Jamen så bliver du nødt til at fortælle nogen, at du har det dårligt. Det er den eneste måde, at folk kan forstå, at du har brug for hjælp. Selvom det hele virker fuldstændigt uoverskueligt lige nu, så kan det altså sagtens blive godt igen. Det kræver bare at man er villig til at lægge noget arbejde i det.

For andre kan nemlig godt hjælpe en med at få det godt, men i sidste ende er det også en selv, som gøre arbejdet. Men det kan godt lykkedes! Det er nemlig sådan at man også selv har noget ansvar for, at arbejde på tingene. Og derfor er det også en god idé, hvis du tager det første skridt, og fortæller nogle at du har det dårligt. For ellers er det ikke sikkert, at der er nogen der opdager det jo. Og du fortjener at få noget hjælp til det hele. For det er rigtigt meget at skulle håndtere selv, og det behøver du ikke.

Dine forældre

Du beskriver både dine forældre som elskede, og fortæller, at de vil gøre alt for dig. Det er jo rigtigt dejligt, at have forældre, som man holder af og som gerne vil passe på en. Samtidigt fortæller du, at din mor aldrig har elsket dig, og at dine forældre ikke kender dig. Jeg kommer til at tænke på, om det er rigtigt? Nogle gange kan man godt komme til at sidde fast i sine negative forestillinger om sine forældre. Og jeg tænker, at hvis dine forældre gerne vil passe på dig, og have at du har det godt – jamen så er det jo lige netop fordi de elsker dig?

Det lyder til, at du virkeligt længes efter dine forældres kærlighed og opmærksomhed. Og at især din mor fylder rigtigt meget for dig, og det gør dig ked af det, at du ikke føler hun elsker dig. Samtidigt skriver du, at dine forældre ikke kender dig. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være godt for dig, hvis dine forældre lærte dig at kende. Så kan de også bedre hjælpe dig. Det vil også give dig bedre mulighed for at lære din mor at kende, og på den måde kan i måske blive tættere.

Selvom dine forældre måske ikke kender dig så godt lige nu, så er de i en rigtig god position til at hjælpe dig. De er voksne og kan støtte dig undervejs i hele processen. Men for at de kan gøre det, så er de nødt til at vide, at du har det dårligt. Derfor kan det være nødvendigt, at fortælle dem om det. Jeg ved godt, at du ikke har lyst. Og det er også rigtigt svært og hårdt, at skulle fortælle sine forældre, at man har det dårligt. Men det er en god idé, at gøre det alligevel. Du kan prøve at læse denne her artikel omkring, hvordan man fortæller sine forældre om svære ting, det kan være, at den kan hjælpe dig lidt på vej.

Tag fat i de voksne på skolen

På grund af din alder tænker jeg, at du går i skole. Det er sådan, at hvis man fortæller de voksne på ens skole, at man har det dårligt, så SKAL de faktisk hjælpe en. Det er en regel, at man kan få hjælp på skolen. Derfor tænker jeg også, at hvis du ikke fortæller dine forældre om det, så kan du prøve at snakke med nogle andre voksne du er tryg ved. Eksempelvis en yndlingslærer, sundhedsplejerske eller skolerektor. Måske er der en bestemt person, som du tænker på nu? I såfald kan du jo tage fat i personen, og fortælle dem, at du har brug for, at de snakker med dig.

En anden voksen

Det kan også være at du har et familiemedlem, sportstræner eller der er en af dine venners forældre, som du føler dig tryg ved at snakke med. Så kan du overveje, at fortælle dem om, hvordan du har det.

Tag fat i Headspace

Hvis du synes det er svært, at skulle snakke med nogle du kender. Jamen så er der altså også andre muligheder. Headspace er en frivillig forening, hvor unge kan få hjælp og rådgivning i deres problematikker. Man kan kontakte dem enten på chat eller få en personligt samtale. De er super søde, og rigtigt gode til at lytte. Fordelen er også at man kan være helt anonym. Det vil sige, at du ikke behøver fortælle dem, hvem du er eller hvad du hedder. Det bestemmer man helt selv. De frivillige i Headspace er virkeligt dygtige, og de er vant til at håndtere alle slags problemer. Derfor kan du også være helt tryg ved at kontakte dem.

Børnetelefonen

Børnetelefonen er også et rigtigt godt bud på, hvor du kan søge hjælp. Hos Børnetelefonen kan man få rådgivning og hjælp til sine problemer. Man kan kontakte dem både på chat, brev, sms eller telefon. Jeg tænker at chatfunktionen måske kunne være rigtig god for dig? Så kan du nemlig starte med at prøve at skrive i chatten. Det kan være en rigtig rar måde at få hjælp på, fordi man så ikke behøver tale personligt med nogle. Jeg kan varmt anbefale Børnetelefonen, og du kan også helt anonymt her.

Livslinien

Hvis du oplever, at du får flere tanker om ikke at have lyst til at være her – jamen så kan det være en rigtig god idé, at kontakte Livslinien. Livslinien er et anonymt rådgivningstilbud for folk som oplever selvmordstanker. Så hvis du mærker på dig selv, at tankerne om ikke at have lyst til at være her mere, så kan det være en rigtig god idé, at ringe til Livslinien. De er eksperter i at snakke med både unge og voksne om selvmordstanker, og de er mega søde. Så du kan være fuldstændigt tryg ved at kontakte dem. Man må altid ringe til Livslinien – og hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Når man har det rigtigt dårligt, så kan man godt komme til, at skubbe folk væk fra sig. Det er ikke altid, at man gør det med vilje. Nogle gange har man bare ikke overskuddet til at være sød ved andre. Men hvis man gerne vil have hjælp, så kan det være nødvendigt, at fortælle nogen om, hvordan man har det. Også selvom man ikke har lyst. For folk kan ikke læse tanker, og derfor kan det være nødvendigt, at fortælle dem hvad der sker. For ellers har de ikke en chance for at hjælpe en.

Jeg håber virkeligt at du kan bruge mit råd til noget, og så krydser jeg fingre for, at du får fortalt folk om, hvordan du har det. Du virker til at være en sød pige, som desværre oplever en masse svære ting. Men derfor behøver du ikke tage kampen alene, det kan du sagtens få hjælp til.